Læsetid: 8 min.

Revolutionen kommer hvor man mindst venter den

Der hvor den første industrielle revolutions tekstilfabrikker for længst er lukket, forsøger en grøn tæppeproducent nu at bane vej for den næste. Mission Zero er målet
20. oktober 2006

De bliver trådt på hver dag af titusinder af danskere. To millioner kvadratmeter dansk indendørsareal er dækket af dem. De 'modulopbyggede gulvløsninger' præger talløse offentlige institutioner, kontorarbejdspladser og private hjem.

Men de færreste skænker fladerne i gråt, blåt og beige en tanke. 'Tæppefliser' er ikke middagsselskabets mest sexede konversationsemne.

Det er bare fordi, de ikke kender historien bag tæpperne. Og virksomheden. InterfaceFlor. De anonyme tæppefliser repræsenterer noget af tidens mest avancerede økologiske tænkning. Og virksomheden med det mærkelige navn er en af de mest ambitiøse, radikale og konsekvente frontløbere for den ny grønne revolution, der ruller gennem det internationale erhvervsliv. Med sin Mission Zero-vision er Interface så tæt på at have forpligtet sig på den fuldkomne bæredygtighed, man kan komme uden helt at afskrive selve den materielle produktion. Nul miljøpåvirkning fra koncernen i 2020 er målet.

På fabriksgulvet i produktionshallen i Shelf Mills, Yorkshire, viser Steve Martin rundt mellem de store tæppemaskiner og de endeløse hyldemetre af kasser med færdigemballerede tæppefliser. Martin har været tæppemand siden 1977 og har gradvist arbejdet sig op til sin nuværende stilling som operationschef for Interfaces produktioner i Storbritannien, herunder med ansvar for miljøforhold. Han peger på en række grafer på væggen i den store produktionshal:

"Her registrerer vi, hvordan vores forbrug af el, varme, vand og så videre udvikler sig, og hvordan det går med CO2-emissioner ved produktionen," siger Steve Martin med en Yorkshire-dialekt for viderekomne.

Kurverne peger typisk nedad. CO2-udledningen er p.t. 208 ton under 2005-niveauet. Siden 1997 er CO2-udledningen ved fremstillingen af én kvadratmeter tæppe halveret: Fra 1,8 kilo CO2 pr. kvadratmeter til nu 0,9 kilo.

"I år er prisen på gas steget med 45 procent og på el med 25 procent, men den omkostningsstigning har vi neutraliseret med energibesparelser. Medarbejderne får bonus efter deres indsats for at bringe ressourceforbrug og udledninger ned," fortæller operationschefen.

Igen og igen under rundvisningen i den store fabrik siger Martin: "Det er alle de små tiltag, der gør det. Det er den enkelte medarbejders engagement, der gør, at vi hele tiden kan mindske forbruget og miljøbelastningen."

Fabrikken i landsbyen Shelf har til huse i et gammelt pakhus for uldvarer, opført i brune Yorkshire-sten tilbage i 1860, da området var centrum for den første industrielle revolutions tekstilfabrikker. Det meste af tekstilproduktionen har for længst forladt England til fordel for lavtlønsområder i øst, men Interface har købt sig ind i det gamle pakhus, oprustet det efter bæredygtige principper og opført flere nye produktionshaller på de tilstødende arealer. En bastion for det, koncernens grundlægger Ray Anderson kalder "den næste industrielle revolution: Én der er venligere og mere skånsom over for Jorden".

Mærkbar miljøinteresse

Interface er en global virksomhed med hovedsæde i Atlanta, USA, en årsomsætning på en milliard dollar og 6.000 medarbejdere verden over, heraf 150 på Shelf Mills-fabrikken. Altså ikke en af denne verdens største koncerner, men forrest når det gælder om at omstille en traditionel, snavset industriproduktion til bæredygtighed og klimaneutralitet.

"Vi tjener penge på denne indsats. Når Steve præsenterer et investeringsforslag på miljøområdet, får han det ikke godkendt, hvis det ikke kan betale sig. Men det gælder også omvendt: Han får ikke grønt lys for en teknologisk investering, hvis den flytter os baglæns i forhold til vores bæredygtighedsvision," fortæller Lindsey Parnell fra chefkontoret i det renoverede pakhus, hvor alt er holdt i hvidt, bortset fra tæpperne på gulvet og de tunge, rå bjælker i loftet.

Parnell er også Yorkshire-dreng, biokemiker af baggrund, dyrker motorcykelræs og bueskydning i fritiden, men er først og fremmest rejsende chef for Interfaces' fabrikker og salgsafdelinger i Europa, Mellemøsten, Afrika og Indien.

Parnell oplyser, at fabrikkerne i Europa fremstiller 15 mio. kvadratmeter tæppefliser årligt. Adspurgt om virksomhedens høje miljøambitioner giver større salg, siger han: "Jeg aner det ikke."

"Her i Storbritannien er der mærkbar interesse for miljøperspektivet blandt designere og arkitekter, som vi arbejder sammen med, og hos nogle store virksomheder, der køber tæpper af os, men der er andre kundegrupper, hvor opmærksomheden ikke er stor. Når vi tilbyder at fortælle, hvorfor et af vore produkter er godt for miljøet, kan svaret lyde: 'Nej tak, spild ikke min tid med det'."

Så det handler ikke om imagepleje. Bæredygtighedsstrategien er båret af, at det er det rigtige at gøre. Affald og miljøudledninger er spild og dermed dårlig økonomi.

"Ved at gøre det gode, kan vi gøre det godt, rigtig godt," sagde grundlægger Ray Anderson tilbage i 1997. Lige så enkelt formuleret er selve visionen, Mission Zero: "Vi vil i 2020 være den første virksomhed, der ved sine handlinger demonstrerer for den industrialiserede verden, hvad bæredygtighed betyder i enhver dimension - for mennesker, processer, produkter, lokaliteter og indtjening. Herved vil vi blive genoprettende. Vores hensigt er at give mere tilbage, end vi tager."

Kort formuleret betyder det, at koncernen "ikke vil sætte sig et eneste miljømæssigt spor i 2020".

Det er en proces ad syv spor:

*[Fast fleksml]Affald skal elimineres fra alle virksomhedens områder

*[Fast fleksml]Giftige stoffer og udledninger skal elimineres fra produkter, anlæg og køretøjer

*[Fast fleksml]Virksomhedens drift skal baseres på vedvarende energi

*[Fast fleksml]Tekniske kredsløb skal lukkes via genvinding og brug af biologiske materialer

*[Fast fleksml]Transport af mennesker og produkter skal være ressourceeffektiv

*[Fast fleksml]Arbejdet skal foregå i en kultur, der integrerer bæredygtighed med forbedring af menneskers levevilkår

*[Fast fleksml]Der skal udvikles en ny forretningsmodel, der fremmer handel baseret på bæredygtighed

Lindsey Parnell og Steve Martin har en stribe grafer, der dokumenterer, hvor langt man er nået her i Shelf Mills: En kurve over vandforbrug pr. produceret enhed, der er dykket med 66 procent siden 1997, et fossilt energiforbrug pr. enhed der er reduceret med 25 procent, sammenlagte besparelser ved affaldshåndtering på 3,6 mio. dollar.

For den globale koncern angives de aktuelle tal til 81 procent reduktion af vandforbruget siden 1996, 63 procent reduktion af den mængde affald der ender på lossepladser, 41 procent reduktion i energiforbruget til fremstilling og 56 procent reduktion i CO2-udledningerne.

Interface har i dag fire fabrikker, hvis elforbrug i dag er 100 procent baseret på vedvarende energi. Shelf Mills er én.

"Vi skiftede til indkøb af grøn elektricitet, det vil sige el produceret på vindmøller eller biogasanlæg, i 1998. Dengang var vi den største indkøber af el fra vedvarende energi i Storbritannien. Det er jo en mulighed, der står åben for alle virksomheder - bortset fra at der i dag ikke ville være tilstrækkelig grøn elektricitet, hvis alle efterspurgte det," siger Lindsey Parnell.

Store rør og små pumper

I produktionshallen bliver tal og grafer til håndgribelig virkelighed. I modsætning til normale industribygninger er hallen forsynet med ovenlysvinduer, der mindsker behovet for elektrisk belysning. Garn fra gigantiske spoler føres ind i store vævemaskiner for at blive knyttet til tæpper, der videre i processen beklædes med latex på undersiden, skæres i kvadratiske 'fliser' og pakkes i papkasser.

"Tag kasserne her. Vi fandt ud af, at vi kunne reducere dem med tre centimeter i højden og stadig få plads til fliserne. På den konto har vi sparet 88 tons pap om året. I forvejen er al emballage 100 procent genbrugsmateriale," siger Steve Martin.

Han er fuld af eksempler og historier. For eksempel den om 'store rør og små pumper', en klassiker som den amerikanske energistrateg Amory Lovins - en af Interfaces rådgivere - nu henviser til i sine bæredygtighedsforelæsninger verden over: Da Interface i 1997 byggede en ny fabrik i Shanghai, foreskrev tegningerne på traditionel vis et system af små rør forsynet med store pumper til at drive væsken gennem dem. Men Interface-ingeniør Jan Shilham satte sig til at regne og fandt, at hvis man lavede større rørdiametre med mindre friktionsmodstand, så kunne man nøjes med meget mindre pumper. Faktisk blev elforbruget til systemet reduceret til en tiendedel ved et skift til store rør og små pumper.

Ikke noget genialt indfald, snarere ophør af en langvarig dumhed, siger Lovins, når han fortæller historien.

"Vi brainstormer hele tiden sammen med medarbejderne for at komme videre," siger Steve Martin og udpeger containerne, hvor tæppefibre, klude m.m. indsamles for at blive genanvendt.

Mange af Interfaces tæppefliser er af uld, men andre består helt eller delvist af kunststoffibre. For eksempel polyamid lavet af olie. Eftersom virksomheden vil ud af oliealderen, har man nu udviklet tæppefibre baseret på stivelse fra ikke-fødevareegnet majs. De bruges til at lave helt eller delvist organiske og komposterbare tæppefliser.

Lindsey Parnell er klar over, at Interface er foran de fleste forbrugere såvel som politikere.

"Politikerne vil ikke blive drivkraft i denne udvikling. Når jeg læser, hvad videnskaben mener, vi er nødt til at gøre i klimaspørgsmålet, så tænker jeg, at det ville være politisk selvmord, hvis beslutningstagerne gik ud og vedtog det. Politikerne tager ikke de nødvendige skridt, før de oplever, at befolkningen ønsker det."

Det er næppe tilfældet i dag. Parnell fortæller om et projekt, som indtil nu ikke er lykkedes:

"Vi kalder det 'stedsegrøn udlejning'. Det lægger op til, at kunderne ikke køber vore tæpper, men lejer dem, mod at vi plejer dem og garanterer, at de ikke ender på lossepladsen, men bliver genanvendt, når kunden vil skifte. Vi vil gerne fremme et holdningsskift fra det materielle til det servicebaserede. Men det tilbud er der endnu ikke mange, der tager imod," siger Parnell.

Så går det bedre med Cool Carpets. I erkendelse af at der er et stykke vej, før produktionen af Interfaces tæpper bliver klimaneutral, har Interface indledt et samarbejde med organisationen Climate Care, som etablerer CO2-reducerende projekter i hele verden. Interface beregner, hvad et givent tæppeareal indebærer af CO2-udledninger gennem hele dets livscyklus og køber så en andel i et Climate Care-projekt, der er stor nok til at neutralisere denne udledning.

For en mindre ekstraomkostning får kunden således et CO2-neutralt tæppe, et cool carpet.

"I øjeblikket deltager vi via Climate Care i et vindmølleprojekt i Indien, et skovrejsningsprojekt i Uganda og et biomasse-anlæg i Skotland. Dermed kan vi sige til kunden: 'Dit tæppe er klimaneutralt, du har gjort noget godt.' Vi lancerede tilbuddet i Europa sidste år, og det er fantastisk succesfuldt. I 2005 bestilte kunderne 800.000 kvadratmeter cool carpet svarende til en CO2-neutralisering på 17.000 ton. I år er vi foreløbig oppe på 30.000 ton," fortæller Parnell.

For hele koncernen er tallet 250.000 ton CO2.

"For os er det ikke nogen endegyldig løsning at købe sig til en masse CO2-neutralisering. På sigt skal det kun være noget, vi tyer til med de allersidste udledninger, som det er teknisk umuligt at eliminere. Men i forhold til kunderne kan det være et middel til at inspirere dem til at tage et første skridt. Folk vil gerne gøre det rigtige og gøre en forskel. De ved bare ikke altid hvordan, eller hvor de skal starte."

Forandringer og revolutioner starter de mærkeligste steder. At vandre på tæppefliser vil efter dette være en ny og bevidsthedsudvidende oplevelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu