Læsetid: 4 min.

Som en revy på den globale scene

Uden et fælles værdisæt bliver satire til ren provokation. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter i formidling, der sammenligner muhammed-tegningerne med at ville 'spille revy på en global scene'
3. februar 2006

Er muhammed-tegningerne satire eller ren provokation? Spørgsmålet har ikke bare delt vandene i den hjemlige politiske andedam, men også sendt urolige bølger langt ud over landets bredder. Ifølge forfatter og litterat Thomas Bredsdorff er den ophedede debat et tydeligt eksempel på, at satire ikke fungerer, når man er fremmed for sin modtager.

"For at satiren kan fungere, skal der være et værdifællesskab. Lidt forenklet sagt, skal man kunne grine af naboen sammen med genboen. Men den forudsætning er væk, når man pludselig begynder at spille revy på den globale scene, hvor ikke alle deler samme værdier," siger Thomas Bredsdorff.

Han bakkes op af ekstern lektor ved Copenhagen Business School Jens Lautrup Nørgaard, som har specialiseret sig i interkulturel kommunikation. Også han advarer imod at bruge satire i en global sammenhæng. Den risikerer nemlig alt for let at blive misforstået, mener han.

"Satire fungerer kun som satire, når den bruges til at angribe det, vi er fælles om. Hvis ikke afsender og modtager deler samme værdisæt, bliver satiren bare til en gold provokation," siger Jens Lautrup Nørgaard, som mener, at det netop er, hvad Jyllands-Postens tegninger har resulteret i.

"Et af problemerne med tegningerne er, at de er rykket ud af det værdifællesskab, som de var henvendt til, nemlig den danske offentlighed. Nu florerer de i stedet i de arabiske lande, hvor der slet ikke er forståelse for den måde at udtrykke sig på. Der er slet ikke basis for, at vi kan grine sammen," siger han.

Den vurdering deles af Thomas Bredsdorff.

"En af årsagerne til, at muhammed-sagen er eskaleret, er kombinationen af en meget stor scene, den globale, og et meget kort revynummer, nogle få tegninger. Og jeg kan ikke se det anstændige satiriske sigte i Jyllands-Postens tegninger. Det er ikke muligt at få øje på andet end den tomme provokation," siger han.

Ifølge Jens Lautrup Nørgaard er de satiriske spilleregler slet ikke fulgt i de 12 berygtede tegninger, som han mener fungerer på samme måde, som når vi kalder nordmænd for fjeldaber.

"Det er en nedladende provokation, som udelukker andre fra vores fællesskab, samtidig med at vi bekræfter os selv. Og det er ikke satire, for satire er defineret ved at være bidsk og medfølende på samme tid. Ikke ekskluderende. Og det mener jeg, tegningerne er," siger han.

Kultursammenstød

Ifølge ham skal de voldsomme protestaktioner på Vestbredden, som i øjeblikket lyser tv-skærmene op med brændende dannebrogsflag, ses som et resultat af en fundamental forskel mellem vestlige og arabiske værdier. En forskel, som bedst kan beskrives med det, sociologerne har kaldt a clash of cultures.

"Man forsøger ofte at lægge begrebet 'clash of cultures' ned over en enhver konflikt, der involverer islam og Vesten. Men i det her tilfælde er det faktisk berettiget. Muhammed-sagen er et eksempel på et meget konkret sammenstød mellem to vidt forskellige kulturer, som har udstillet nogle åbenlyse værdiforskelle," siger han.

Derfor bør Muhammed-sagen også være en påmindelse om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi vælger at formulere os i en verden, hvor også de kulturelle udtryk er underlagt globaliseringens kræfter.

"Vi skal til at vænne os til, at vi potentielt set altid agerer på en global scene. Det betyder, at den måde, vi udtrykker os på, kan misforstås i andre dele af verden, og det må vi hele tiden tage højde for," siger Jens Lautrup Nørgaard.

Men at satire i sig selv skulle være et problem, afviser professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Koch. Problemet er snarere, hvad det er, man vælger at lave satire over, mener han.

"Man kan finde flere eksempler på endog særdeles grovkornet satire i den arabiske kultur, så det er ikke et spørgsmål om, at de ikke forstår et satirisk budskab. Det handler i stedet om, at satire om profeten Muhammed per definition altid er en provokation for muslimer," siger han.

Dansk satiretradition

For stand up-komikeren Frank Hvam er satiren både et udtryksmiddel og en levevej. Han har fulgt sagen tæt, og han mener ikke, at tegningerne udelukkende kan opfattes som en provokation.

"Tegningerne er lavet inden for en dansk satiretradition, og det er som sådan, at de må forstås. Men når de så pludselig bliver revet ud af deres sammenhæng og f.eks. bliver bragt til Mellemøsten, kommer de til at virke meget mere provokerende - som et angreb på islam og ikke som et satirisk slag på tasken for ytringsfrihed," mener han.

Frank Hvam fastholder dog, at tegningerne rent håndværksmæssigt "fungerer".

"Isoleret set mener jeg faktisk, at de 'okay'. De er satiriske, og jeg kunne lige så godt selv have fundet på at lave de tegninger - uvidende om de enorme konsekvenser, som de har ført med sig, selvfølgelig," siger han.

Alligevel har tegningerne lært ham, at der er visse helligdomme, man skal være varsom med at lægge sig ud med. Men sagen vil ikke få ham til at lægge bånd på sig selv i fremtiden.

"Hvis jeg føler, at joken er vigtig nok, vil jeg fortsat lave den. Men jeg vil tænke mig om en ekstra gang. Og det skal man i øvrigt ikke være ked af at gøre. Det skader ikke," siger han.

rbs@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu