Læsetid: 3 min.

De rige mod de fattige?

Den britiske regerings nye forslag til EU-budget blev i går betegnet som en 'omvendt Robin Hood' - et forslag der vil tage fra de nye østlande og lade de gamle, rigere lande slippe billigere
7. december 2005

"Slut fred med franskmændene og giv en uventet julegave til EU's 'sparebande' - svenskerne, hollænderne, tyskerne og østrigerne - og vis samtidig EU-formandskabs ånd ved selv at spare på egne fordele."

Det kunne være overskriften på den strategi, som de britiske EU-diplomater har lagt for at nå frem til det nye forslag til fælles EU-budget for perioden 2007-2013, som EU's 25 udenrigsministre samles for at diskutere i dag før et topmøde i Bruxelles den 15.-16. december. Udenrigsministermødet er startskuddet på en intens uge, hvor EU-formand Blair skal møde lederne fra Portugal, Finland, Slovenien, Sverige og Holland i morgen, torsdag. Fredag mødes Blair med Irlands, Grækenlands, Spaniens og Luxembourgs statsministre, og der er også planlagt et møde med Anders Fogh sidst på ugen.

En slankere EU-gris

Det centrale ved EU-formandskabslandets forslag er dels, at udspillet er mindre ambitiøst end noget tidligere set forslag. 846 milliarder euro (6.308 milliarder kroner) lyder udskrivningen på. Samlet svarer det til 1,03 pct. af Unionens samlede bruttonationalindkomst (BNI). Derudover rammer nedskæringen først og fremmest de 10 nye EU-medlemmer, de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa, som står til at miste samlet 104 milliarder kroner i ellers forventet EU-støtte. Penge, som ellers skulle sætte dem i stand til at deltage i især Unionens indre marked på mere lige vilkår end tilfældet er i dag, og i sidste ende bevirke, at de fattigere lande når op på det velstands- og velfærdsniveau, som de gamle lande nyder i dag.

Som modydelse vil briterne selv vinke farvel til omkring en milliard euro om året af landets faste og i resten af EU så upopulære EU-rabat fra 1984.

Briterne vil også betale mere ind i EU-kassen samtidigt, men det nye forslag gør det imidlertid ikke af med rabatten. Den vil med udenrigsminister Jack Straws ord fra fremlæggelsen mandag "faktisk stige", og vil ikke vil forsvinde, før der igen med Straws ord sker "fundamentale reformer af den fælles landbrugspolitik". I den forbindelse forsøger briterne at lægge den bitre strid med franskmændene død ved at foreslå en 'midtvejsevaluering,' hvor hele budgettet tages op til revision i 2009 - inklusive landbrugsstøtten. Hermed har briterne også imødekommet spanierne, irerne, grækerne og portugiserne, som også bakker op om landbrugsaftalen, som løber frem til 2013.

Men i første omgang fik forslaget en barsk behandling. Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og flere af østlandenes politiske ledere, var straks ude med afvisninger. Barroso kaldte forslaget "uacceptabelt", fordi EU ikke vil kunne løse sine opgaver inden for så snæver en økonomiske ramme. Ungarerne og polakkerne brugte ordene "skuffende" og "usolidarisk", tyskerne var også skeptiske.

En chance, men-

Teknisk har briterne imidlertid en pointe i, at det i flere østlande er ganske svært at absorbere de mange penge, som skal matches af hjemlige investeringer, viden og velfungerende forvaltninger. Dertil kommer, at de nye medlemmer også kan frygte en situation, hvor de ender med endnu færre penge efter et forhandlingssammenbrud, der vil sætte systemet i stå med dertil hørende forsinkelse af EU-støtten. Og det kan blive svært for de nye medlemmer at stå fast, hvis de gamle lande bliver enige.

Alt i alt ville velplacerede diplomatiske EU-iagttagere i Bruxelles derfor ikke helt afvise, at forslaget kunne danne udgangspunkt for et kompromis i næste uge, hvor udenrigsministrene igen skal mødes og diskutere sagen mandag, inden topmødet starter i morgen. Men, som en af dem sagde til Information i går, kan det vise sig at "være helt irrelevant", hvad landenes stats- og regeringschefer forhandler sig frem til: "Europa-Parlamentet vil aldrig gå med til et resultat, hvor niveauet for forbrug og EU-integration går både relativt og absolut ned. Det kan ikke stemmes hjem i Parlamentet, som det ligger nu," hed det. Den i budgetsager så magtfulde EU-institution skal godkende budgettet, før det bliver til lov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu