Læsetid: 3 min.

Rige lande skylder

Verdens rigeste lande er begyndt at diskutere, hvordan de kan give den fattige verden kompensation for at snuppe dens uddannede arbejdskraft
19. maj 2006

Det er svært at sige, om det var den sønderlemmende kritik fra hans egne læger eller nødråbene fra de gamle kolonier, der gjorde det. Men på et tidspunkt for nylig gik det op for Storbritanniens premierminister Tony Blair, at den aggressive britiske jagt på afrikanske læger og sygeplejersker var i færd med at undergrave Blairs egne ambitiøse mål for udvikling af Afrika.

I dag er næsten tredjedelen af Storbritanniens læger uddannet i udlandet. Et etisk regelsæt, der forbyder aktiv rekruttering af uddannet personale fra blandt andet landene syd for Sahara, har ikke afskaffet de mange britiske rekruttører på de fattige landes universiteter omkring eksamenstid. Og sidste år råbte de britiske læger vagt i gevær.

I en artikel i det anerkendte tidsskrift The Lancet sagde James Johnson, formand for British Medical Association, at "konsekvenserne af krybskytteriet i udviklingslandene er helt katastrofale" og tilføjede, at der findes store områder i Afrika helt uden sundhedspersonale.

Så nu finansierer Storbritannien blandt andet en 40 procents lønforhøjelse til Malawis læger. Det skal være en modvægt til den massive hjerneflugt, som sundhedsområdet har været stadigt mere påvirket af, efterhånden som flere og flere af verdens rigeste lande begynder at satse på uddannede indvandrere.

Mangler to mio. lærere

Verdenssundhedsorganisationen WHO og den britiske organisation Oxfam er begyndt at argumentere for, at de rige lande må 'toppe' lønnen hos sundhedspersonalet i de fattige for at modvirke udvandringen af de uddannede. Nicky Wimble fra Oxfam forklarer situationen:

"Der er brug for yderligere 3,9 millioner sundhedsarbejdere og to millioner lærere i verdens fattige lande, hvis FN's 2015-mål for sundhed og uddannelse skal nås. Men de afrikanske sygeplejerskers britiske løn understøtter hele deres familie. Lønnen i hjemlandene er fuldstændigt elendig."

Det er ikke mindst de rige landes disciplinering af udviklingslandene, der gør sundhedspersonalets økonomiske vilkår elendige. Den internationale valutafond (IMF)tvinger landene til at lægge lønlofter og ansættelsesbegrænsninger på både uddannelses- og sundhedssektoren for at leve op til kravene om begrænsning af den offentlige sektor.

I 2004 måtte Holland sende nødbistand, fordi Zambia med en stor mangel på læger og lærere ikke måtte nyansætte nogen for IMF.

Men der er brug for langt mere dybdegående indsatser, hvis effekterne af hjerneflugten skal modvirkes. Det mener økonomerne Devesh Kapur og John McHale fra Center for Global Development, der for nylig har udgivet bogen Give Us Your Best and Brightest om den globale jagt på de uddannede.

Her foreslår de blandt andet, at den såkaldte Bhagwati-skat tages op til fornyet overvejelse. Løsningen, der blev foreslået af den indiske økonom Jagdish Bhagwati, går ud på, at indvandrere ganske enkelt bliver ved med at betale skat til det land, de er statsborgere i, selv om de er udvandret til et andet.

Men det er ikke nok, siger de to økonomer. I visse tilfælde bør man sætte lovbegrænsninger på rekrutteringen af indvandrerne, men det bør dog som regel undgås. I stedet kan der ske kompensering på en række niveauer: Fra de rige regeringer, arbejdsgiverne eller udvandrerne selv. Kompensationerne kan også tænkes ind i udviklingsbistanden.

Samtidig bør udviklingslandene selv satse på at udvikle de sektorer, som de uddannede flygter fra. I de rige lande kan man arbejde for at gøre det attraktivt at vende hjem og begrænse ansættelser og visa til midlertidige perioder. Og endelig bør man arbejde for at bevare forbindelsen mellem de udvandrede og deres hjemlande, så der bliver overført kapital den vej, mener Kapur og McHale.

Hjemsendelsespenge

I industrilandenes samarbejdsorganisation OECD mener forskerne, at hjemsendelsespengene, de såkaldte remittances, kan være med til at kompensere de fattige lande for tabet af kvalificeret arbejdskraft.

Disse beløb, der sendes hjem til hjemlandene af de udvandrede, oversteg for flere udvandringslande i 2004 udviklingsbistanden og visse steder endda omfanget af udenlandske investeringer.

Det er dog Asien og Centralamerika, der har mest glæde af hjemsendelsespengene, mens Afrika også her halter bagefter.

I en rapport fra sidste år påpeger OECD, at udviklingslandene har en række muligheder for at få mere ud af hjemsendelserne. Blandt andet kan landenes banker udvikles til at servicere de udvandrede, så pengene indgår i produktive investeringer i hjemlandet snarere end at ledes udenom. Den filippinske bank Equitable PC tilbyder en række ydelser i forbindelse med hjemsendelsespenge, fra forsikringer til uddannelsesopsparinger.

Forsøg på at udnytte hjemsendelsespengene vil dog slå fejl, mener OECD, hvis man ikke respekterer de udvandredes individuelle frihed til at administrere deres penge og samtidig omgiver investeringerne med sunde banksystemer, respekt for ejendomsretten og god regeringsførsel og markedspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her