I 1994 pløkkede Lars von Trier papegøjen med et elegant miks af ikke bare skræk og satire, men også det folkelige og det excentriske og eksperimenterende. Med afsæt i mysteriet om pigen Mary, som led det ultimative omsorgssvigt, skildrede tv-serien Riget, hvordan det okkulte og det overnaturlige sparkede stylterne væk under vores selvtilfredse hyperrationalitet. Ti år senere præsenterede gyserforfatteren Stephen King så et amerikansk publikum for serien under titlen Kingdom Hospital.
Selvbiografisk islæt
At der visuelt er helt andre og langt dyrere boller på suppen står klart fra den stemningsmættede intro-sekvens, som nyder rigtig godt af Ivys ildevarslende vuggevise Worry About You.
Serien løber over tretten afsnit, altså det antal von Trier oprindeligt havde planlagt. Men da de første fire afsnit af Riget var mærkbart mere inspirerede end de sidste fire, som tenderede mod fjollegrotesk tomgang, er det svært at se pointen med denne udvidelse.
Konsekvensen af de mange nye handlingstråde og figurer - herunder en berømt kunstmaler, som havner på hospitalet efter en påkørsel identisk med den, som blev King til del i 1999 - bliver da også, at den dramatiske fremdrift går fløjten: Hovedhistorierne om Marys manglende sjælefred og overlæge Stig Helmers (som her hedder Stegman) forsøg på at skjule fejloperationen af Mona smøres tyndere ud, end de kan tåle.
Instruktør Craig R. Baxley synes mere interesseret i teknisk virtuositet end det mellemmenneskelige drama, hvorfor uhyggen aldrig slår rod rent psykologisk. Lidet hjælper det, at Marys genfærd gives så meget skærmtid, at al mystisk glans snart går af hende, og at hendes computeranimerede allierede, Antubis - et myresluger-lignende væsen, som hjælper de gode og straffer de onde - er for langt ude til at virke skræmmende.
Flad fornemmelse
Det er selvfølgelig sin sag at matche originalens mesterlige persongalleri, men det er altså en flad fornemmelse at se Moesgaard den yngre forvandlet til en creepy Quentin Tarantino-agtig type og Ernst-Hugo Järegårds teatralske og sadistiske svensker svundet ind til en hoven tilflytter fra Boston (hvorfor dog ikke en amerikanerhadende canadier?).
Som 'Dr. Hook' - altså 'Krogen' - rammer Andrew McCarthy derimod rent sin figurs pudsige blanding af snu opportunist og retskaffen romantiker. Vellykket er også stikpillerne til det amerikanske sundheds- og retssystem, som nu scenen, hvor Dr. Hook kun vil operere en berygtet advokat på betingelse af, at tre kameraer optager indgrebet!
Ekstramaterialet inkluderer trailers, kommentarspor med bl.a. King og instruktøren samt to moderat interessante 'bag om'-programmer af hver et kvartes varighed.
