Læsetid: 6 min.

En rigtig frivillig-kommune

I nordjyske Brønderslev-Dronninglund står kommunalpolitikerne med en udfordring efter nytår: Kulturen er ny som selvstændigt politisk område, og de skal styre den i et lokalsamfund, hvor kulturen i høj grad er noget, borgerne gør selv
27. december 2006

Når man dukker op til overfladen på nordsiden af Limfjordstunnelen, deler motorvejen sig i to: En mod Hirtshals og en mod Frederikshavn. På det grønne skilt over udfletningens ene spor er der skruet et ekstra bynavn fast under “Hirtshals”.
“Brønderslev” står der, og det er der ifølge Runa Christensen, kommende kulturudvalgsmedlem for Venstre i den sammenslåede Brønderslev-Dronninglund Kommune, en ganske særlig grund til: Vejdirektoratet havde først afvist, at det skulle være nødvendigt at skrive, hvilken motorvej der passerer tæt forbi Brønderslevs 11.000 indbyggere.
Men så skulle trafikminister Jakob Buksti til møde i Brønderslev ? og han kom til at køre mod Frederikshavn. Kort efter blev Brønderslev skruet på nedenunder havnebyen Hirtshals.
Brønderslev bliver den største by i den kommende storkommune, som får godt 30.000 indbyggere fordelt på 114.789 tønder land og byer som Dronninglund, Hjallerup og Flauenskjold, som Runa Christensen bor i (og som der stadig er skiltet temmelig dårligt til).
Hverken den gamle Brønderslev eller Dronninglund Kommune har et selvstændigt politisk udvalg for kultur, i stedet er der som i mange andre mindre kommuner et børne- og kulturudvalg, som også tager sig af skoler og daginstitutioner.
Eskild Slot Andersen (S) har siddet otte år i dét udvalg i Brønderslev:
“Børnene fylder mest. Skal der spares, gør det mindst ondt på kulturen,” si-ger han.
Men den problemstilling forsvinder nu, for sammen med den nye kommune oprettes et kultur- og fritidsudvalg, som Eskild Slot Andersen bliver formand for. Han glæder sig til at komme i sving.
“Det er utroligt spændende, det må jeg sige,” siger han om de nye muligheder.
Og der skal mere fokus på kulturen, lover han. I Brønderslev-Dronninglund vil det sige, at man satser på at putte mere kultur ind i folks hverdag ? hvis børnene på en skole skal udsmykke en væg i en temauge, kan de jo passende gøre det under kyndig vejledning af en lokal, professionel billedkunstner. Og så handler det ellers i meget høj grad om græsrodskultur. Aalborg ligger jo under en halv time væk, så der kan kommunens borgere besøge de store kulturinstitutioner eller høre symfoniorkestret, mens græsrødderne gødes i Brønderslev-Dronninglund. Og græsrødder er der masser af.
“Vi har to biografer. Det er der ikke mange landkommuner, der har,” som Eskild Slot Andersen siger. Både den i Hjallerup og den i Brønder-slev er drevet af frivillige. Det samme gælder Hjallerup marked, det største kræm-mermarked i Danmark. Det er jo også en slags kultur.

Ildsjælenes kunsthus

Ligeledes driver frivillige en af den gamle Dronninglund Kommunes stoltheder, Dronninglund Kunstcenter, som man ganske ubeskedent ynder at sammenligne med operahuset i Sydney.
Runa Christensen viser vej i sin gamle Mercedes til det skovskjulte bakkedrag, hvor museet med de imposante, takkede taglinjer gemmer sig med udsigt over flade marker tilsået med grøn vintersæd.
Centret startede som en idé i hovedet på el-installatør Birger Jensen, mens han arbejdede på Grønland. Han opførte huset i 1977 med en drøm om at skabe et lands-kendt centrum for moderne kunst, hvor han selv kunne bo og gæstende kunstnere kunne arbejde og udstille. Fem år senere gik han fallit, men bygningen blev.
Efter tre år med en ny norsk ejer, som også drev kunstmuseum, købte Tvind-koncernen huset og brugte det som mødecenter. Men i 2001 købte en gruppe borgere stedet tilbage for igen at kunne se moderne kunst i Dronninglund. Det kunne de efter at have skillinget fire millioner sammen af egne lommer, lokale virksomheders bidrag og støtte fra amt og kommune.
Nu har museet åbent seks dage om ugen, tirsdag til fredag fra 13-17 og i weekenderne fra 11-17. Konstant bemandet af nogle af de 300 frivillige, hvoraf mange af hverdagsvagterne er efterlønnere.
Eneste lønnede er Jette Abildgård, som er kunstnerisk leder, og så pedellen Poul Erik Nielsen; de har hver en deltidsstilling.
“Jeg får løn for 30 timer om måneden, men det er en fuldtidsstilling,” siger Poul Erik Nielsen med et lille ‘høhø’, mens han slapper af med et stykke kage i museets cafe.
De frivillige driver centret uden kommunal støtte, men det ville nu lune med nogle kommunekroner, man kan jo ikke blive ved med at have 25.000 i underskud på driften hvert år.
“Vi ville da stille os udmærket tilfreds med et driftstilskud på 50.000 om året. Det synes jeg er billigt sluppet for at have sådan et sted i kommunen,” siger Poul Erik Nielsen og finder piben frem.
Netop her kommer kulturpolitikernes dilemma ind i “en rigtig frivillig-kommune”, som Poul Erik Nielsen kalder Brønderslev-Dronninglund. For man skal nok støtte, men ikke blande sig for meget. Kulturudvalgsmedlem Runa Christensen:
“Man skal kun hjælpe. Så snart man tager over, behøver de frivillige jo ikke længere. Og så smutter de,” siger hun.
Her i december rummer kunstcenteret en udstilling med nordjyske billedkunstnere under titlen ‘De satte kulør på Nordjylland’.
Men her har også været japanske kunstnere, som rejste helt fra deres hjem i Japan for at sætte deres værker op. I rummet lige foran butikken, hvor der sælges kunsthåndværk i alle afskygninger, har kunstneren Poul Kroon leget med et klassisk provins-symbol: En grøn Puch Maxi-knallert er krøllet sammen og har fået svejset et jernrør på, så den nu ligner en pistol. Maxi-Gun, hedder værket.
Nu står den og peger ud i den vendsysselske skumring.

Ildsjælenes teaterhus

Det er ikke bare i Dronninglund, at de frivillige driver kulturen. Der er et sted i Brønderslev, hvor man både kan spille amatørteater, få gratis kaffe (hvis man lejer en kop til en femmer) og se Almodóvars nyeste film. Her byder Arne Mogensen og Jimmy Jensen på take-away a la Brønderslev, stegt flæsk og persillesovs i flamincobakke, mens de fortæller om det sted, der sluger det meste af deres fritid: Brønderslev Amatørscene.
Gennem 15 år i bygninger, der tidligere lagde hus til griseauktioner, har foreningen opbygget et kulturhus med plads til 140 tilskuere til teater- og biografforestillinger, en musikerrost akustik, udskænkning, nervøs blå velour på cafebordene, billige popcorn og aktiviteter stort set hver eneste dag. Enten spilles der koncert, film eller teater, eller også er der nogen, som går og øver. Eller også er ‘de praktiske grise’, som holder af at hamre, banke og den slags, i gang med at hamre, banke og den slags.
Kommunen betaler lidt over halvdelen af huslejen og har hjulpet Det Danske Filminstitut og amtet lidt med at finansiere filmfremviseren, men ellers sørger foreningen og de frivillige for resten. Et stort fyrværkerisalg mellem jul og nytår hvert år luner godt i kassen.
Arne Mogensen er en af foreningens mest aktive projektmagere, i øjeblikket arrangerer han mest koncerter. Nogle gange er det Neil
Young-coverbands eller blues, andre gange Brønderslevs USA-turnerende rock-stolthed The Blue Van, og snart kommer også ligeledes nordjyske Randi Laubæk forbi. Alt sammen orkestreret af Arne Mogensen, som tidligere både har spillet skuespil og instrueret teaterstykker.
“Jeg har ikke været sufflør, ellers tror jeg, jeg har prøvet det hele her,” siger han.
“Men jeg ville ikke gå ind i et projekt, som jeg ved ikke kan køre rundt ? det er jeg for meget vendelbo til.”
“Ja,” siger Jimmy Jensen, “det skal kunne løbe rundt.”
“Og så må der også godt være lidt til varmen,” supplerer Arne.
Stedet er noget, kommunalpolitikerne er stolte af, og Brønderslev Amatørscene kan godt regne med kommunekroner også fremover, lader man forstå, selvom den endelig kulturstrategi ikke ligger fast.
De film, der bliver vist i
biografen, er mest danske og så de lidt smallere udenlandske film.
“Vi får ikke noget ud af at spille ‘Superman’,” siger Arne Mogensen. Der er jo ikke ret langt til en stor og fancy biograf i Aalborg.
Lærredet i Brønderslev Amatørscenes sal kan rulles ned foran teaterscenen, og med en stor sort stofskærm bagved, hæftet på nogle stolper sat sammen med skrue-tvinger, går det glimrende med at vise film.
Ude bag scenen er der
skuespillerrum med sminkepladser med borde og store spejle med hver otte elsparepærer omkring.
Repertoiret spænder vidt: Fra børneteater med Skatte-øen over ungdoms-gruppen, som er ved selv at skrive et stykke, der foregår på et pigetoilet, til Den kaukasiske kridtcirkel af Bertolt Brecht.
“Det er nok det tungeste, vi har lavet,” siger Arne Mogensen.
Tungt eller ej, daglig-
dagens kulturliv som blandt andet det på Brønderslev Amatørscene og Dronninglund Kunstcenter skal i hvert fald bruges som argument over for potentielle tilflyttere i den nye kommune. Som den kommende kulturchef i Brønderslev-Dronninglund Vibeke Gamst udtrykker det:
“Tiden er for længst forbi, hvor folk var tilfredse med en pladsgaranti.”

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu