Læsetid: 4 min.

En rigtig grim djævel i samfundets ubevidste

Forfatteren Merete Pryds Helle reflekterer i en række afsnit over begrebet lykke. I dagens afsnit taler hun om lykken at kende sin egen djævel
19. august 2005

I dag er Freud ikke oppe i tiden. Man kan snarere sige at han er sunket ned i tiden og har opløst sig ud i den og sidder i et hjørne af hjerneforskernes og biogenetikernes drømme og placerer agurker, brudstykker af dårlige popsange og mørke tunneller, hvor de mindst venter det. Men Freud er ligesom Marx. De er umoderne og man skal nok ikke bygge en identitet eller en stat op omkring dem, men det betyder ikke, at de tog fejl i alt.

Jeg så en gang en illustration i en undervisningsbog om fortrængningsmekanismen. En af de små tegneserier, hvor man forstår det lysende klart og billedet bliver siddende som et ikon. Nu må jeg se, om jeg kan tegne det igen med ord. Et menneske sidder med hovedet tegnet så man kan se ind, hvor en ond følelse sidder i en djævleagtig grim form i baghovedet. Foran er bevidstheden, mellem dem en stiplet streg, så det djævelske er fortrængt fra bevidstheden - hvorefter det folder sine vinger ud, flyver ud af hovedet og hen foran øjnene på mennesket, der bliver skræmt fra vid og sans over den grimme djævel.

Samfundet som psyke

Jeg har selv prøvet det. Jeg boede på et klubværelse ved Marmorkirken, og flere aftener i træk fløj en enorm ond mørk ugle hen foran vinduet og hakkede på det med sit næb for at komme ind. Jeg får stadig kuldegysninger ved tanken. Jeg kan stadig se den, selv om jeg ved, den er min egen skabning. Selv om jeg ved, hvad den er. Ja, man kan måske sige, at lykken er at kende sin egen djævel, selvom det ikke er en let lykke.

Hvis Freud i dag er umoderne og overtaget af kognitionspsykologi kan man måske fjerne ham fra individet og overlade det til kemien ogkontrolteknikker og i stedet anvende ham på samfund. Man kunne prøve at se, om det er en fortrængninsmekanisme, der er på færde i visse kulturkredse, for eksempel en dansk kulturkreds, en islamisk, amerikansk, israelsk, ja sådan lidt af hvert, hvor angsten for det fremmede er trængt ind i krogene og afløbene.

En artikel i The Independent mente, at de eneste to helt sikre turistdestinationer er Grønland og Australien, men jeg ved ikke, om også de kan undtages. Men altså - vi har et samfund som vi nu kan forestille os var en psyke. Inde i samfundet er en følelse, som er ubehagelig for samfundets bevidsthed og som det ikke vil anerkende, at det har. Man kan forestille sig at samfundet ikke tillader mennesket at være dyrisk for eksempel. At det stiller nogle krav om, hvordan dets individer skal opføre sig, som begrænser dem, som skærer en del af deres driftsliv væk, så de tager utroligt pænt tøj på og opfører sig såkaldt civiliseret.

Men når nu samfundet undertrykker for meget og ja, jeg mener både islam og det danske samfund, som sandelig også har strenge regler for opførsel der bare ikke er så klart formuleret - så kan der opstå en rigtig grim djævel i samfundets ubevidsthed, der måske en dag flyver ud og i al sin grimhed og ondskab sætter sig foran øjnene på det samfund, den er født af. Men samfundet og dets medlemmer ser djævelen som noget, der kommer flyvende udefra, de kan ikke se, at det kommer fra dem selv. Den må komme fra, ja naturen måske, eller guderne eller hvad med de andre? Ja derfra. Fra de andre samfund. Fra ikke-os. Der gør ikke-os-ting og opfører sig ikke-os-civiliseret. Man glemmer let, at vi alle er født ind i en kultur, at det alle mennesker har tilfælles er, at vi tager vores kultur på os.

Det fortrængte

Hvordan man sætter hele samfund i psykoanalyse ved jeg ikke. Jeg ville ønske at de islamiske terrorister, alle religiøse fundamentalister og alle rascister kunne se det. At det fortrængte er i os selv, ikke i de andre ikke-selv. Mens jeg nok forgæves ønsker, kan jeg besøge fjenden. Dette er skrevet i Jordan, som vist ganske vist ikke helt er fjenden, men det nærmer sig. Men fjendebilledet smuldrer saa snart man går på gaden, for ganske vist er alt anderledes, men det er også det samme. Mennesker er snarere typer, der fordeler sig rundt om i de forskellige samfund. I sin tid lavede vi Next Stop Sovjet. Nu må det snart være tid for Next stop Saudi- Arabien eller Iran.

Og lykken? Tanken om et samfund baseret på etiske regler og tænkning, især langsigtet. Et samfund der tænker, også over følelser, men ikke lader følelserne styre. Som har nedbrudt den stiplede linje i bevidstheden og kan rumme det grimme i sig selv. Jeg tror, det kunne gøre rigtig mange lykkelige. For angsten for det fremmede er en ugle, der hakker med sit næb på vinduet om natten og som man vil gøre alt for at slå ihjel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu