Læsetid: 4 min.

En rigtig møgsag

13. januar 2006

EFTERRETNINGSOFFICER Annemette Hommel tilsidesatte groft sine pligter i henhold til Genève-konventionen, da hun i marts-juni 2004 forhørte irakiske fanger i den danske militærlejr Camp Eden i Irak. Hommel tvang fangerne til at sidde i belastende stillinger, ligesom hun krænkede dem med udtryk som 'hunde', 'hundelorte', 'mænd uden pik', 'svin', 'pikhoveder' og 'røve'.

Tilsvarende tilsidesatte fire militærpolitifolk under Hommels kommando deres pligter, da de lod irakere sidde længe i de pågældende stillinger i venten på afhøring samt nægtede dem tæpper, vand og adgang til toilet.

Dette fandt Københavns Byret godtgjort, da den i går på de pågældende punkter afsagde kendelsen 'skyldig' over Hommel og militærpolitifolkene. Men samtidig meddelte byretten, at de dømte ikke skal straffes, idet der foreligger en række 'formildende omstændigheder'. Og det er ikke mindst disse omstændigheder, der gør sagen til - med forsvarschef Jesper Helsøs ord - "en rigtig møgsag for forsvaret".

En væsentlig del af ansvaret for misèren skal nemlig placeres højere oppe, hos efterretningsofficerens overordnede. Hommel blev således uddannet i en periode, hvor man brugte krigsfangeøvelser, som tillod overtrædelse af Genève-konventionen under afhøringer. At forsvaret siden besluttede, at officerer, der havde deltaget i øvelserne, ikke måtte anvendes til 'skarpe afhøringer', fik Hommel aldrig at vide. Ovenikøbet forsømte Hommels foresatte at besvare hendes gentagne forespørgsler om, hvor grænserne for afhøring egentlig gik.

Annemette Hommel har prompte anket byrettens kendelse til Østre Landsret, men hvis ankesagen fører til stadfæstelse af dommen, må man således forudse, at andre i forsvaret står for tur. Heriblandt oberstløjtnant Henrik Flach, i 2004 øverste chef for den danske bataljon. Folk i lejren fortalte i marts og juni 2004 Flach om de tvivlsomme afhøringer, men først i juli greb han ind. Flach er i dag sigtet - foreløbig ikke tiltalt - for ikke at have handlet i tide. Belastet er også Forsvarsakademiet, hvorfra kaptajn Henrik Simonsen i februar 2004 sendte en tjenstlig instruks til Camp Eden om, at man skulle være hårdere ved irakerne under afhøringer. Samt Hærens Operative Kommando (HOK), hvor major Jan Brinck i juni 2004 blev advaret om sagen fra Camp Eden, men tilsyneladende ikke lod oplysningen gå videre og i hvert fald ikke til forsvarsminister Søren Gade, som i maj 2004 - efter Abu Ghraib-afsløringerne - havde forlangt prompte besked, hvis der skete noget ureglementeret i den danske lejr.

Alt i alt er det en yderst skamfuld affære for det danske forsvar. Men når alle ankesager er afsluttet og alle regnskaber gjort op, er Hommel-sagen først og fremmest en illustration af det skammelige i, at Danmark gik med i George Bushs krig i Irak.

I gårsdagens avis trådte en af Hommel-sagens tolke frem og anskueliggjorde ved sin beretning fra Camp Eden den dybe forståelseskløft mellem de unge danske soldater og det komplekse irakiske samfund, de er sendt ned for at forandre. Irakere, der har oplevet Saddam-regimets uhyrlige metoder - og måske i foråret 2004 hørte rygterne om amerikanernes tortur i Abu Ghraib-fængslet - reagerede med rædsel og dødsangst, når de mødte en barsk dansk forhørsofficer. På deres side er de danske - som de amerikanske - soldater så ukendte med den fremmede kultur, så ringe rustede til den komplekse opgave, at deres egen adfærd bliver usikker, angstbåret og ofte kontraproduktiv. "De er uddannet til krig, men den opgave, de reelt skal løse, er fredsskabende. De ser irakerne som fjender i stedet for at se dem som mennesker, der desperat forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen," siger militærpsykologen Claus Kold.

DEN AMERIKANSKE forhørsofficer Tony Lagouranis, der har været med til barske sager i både Abu Ghraib og andre amerikanske fængsler i Irak, fortalte for nylig, hvor kontraproduktive de hårde metoder har været: "Jeg foretog mere end 300 forhør i Irak, og jeg vil gætte på, at jeg fik reelle oplysninger ud af ca. 20 personer. Der kom aldrig noget ud af de hårde forhørsrunder," sagde Lagouranis. Kun når det lykkedes ham at vinde en fanges tillid, gav afhøringen resultat.

Hvad Annemette Hommel i går blev kendt skyldig i, er noget ganske andet, end amerikanske forhørsofficerer fra Abu Ghraib er dømt for. Men selve den manglende indsigt i, hvordan man vinder de irakiske hjerner og hjerter, har været udbredt i begge lejre.

Hommel-affæren fremstår således som et billede på, hvordan Danmark har rodet sig ud i et fjernstyret befrielsesprojekt, som det danske forsvars udsendte ikke har haft chance for at tackle. Delvis på grund af mangelfuld uddannelse og deraf følgende uhensigtsmæssig adfærd. Men nok så meget fordi selve projektet af mange irakere opleves som et overgreb, et krænkende besættelsestogt, hvor USA's koalitionspartnere ses som medsammensvorne, hvor lidt eller meget de nu måtte fortjene det.

I den forstand er efterretningsofficer Annemette Hommel både skyldig og offer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu