Læsetid: 3 min.

Rigtig valgkamp lyder anderledes

Kansler Gerhard Schröder ønsker valg den 18. september, men giver grundloven ham lov? Har han en plan? Et voksende antal socialdemokrater er endt i en tilstand af hysteri
11. juni 2005

Der hersker valgkamp i Tyskland, men noget mangler - en valgdato.

For snart tre uger siden gik kansler Gerhard Schröder overraskende på tv for at forkynde, at han agtede at udskrive valg i utide. Det skete som konsekvens af socialdemokraternes historisk elendige resultat ved delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen.

I skrivende stund er valget endnu ikke udskrevet, hvilket egentlig ikke er så underligt, for Gerhard Schröder har først tænkt sig at bede Forbundsdagens medlemmer om et tillidsvotum den 1. juli. Dette votum får han - hvis hans plan skal gå op - ikke, hvorfor han må bede forbundspræsident Horst Köhler om at afholde valg et år før tid.

Sådan var kanslerens oprindelige plan, men spørgsmålet er: Hvem i regeringspartierne skal stemme imod ham? - ja, hvem har overhovedet lyst?

Temmelig hurtigt efter Schröders valgudspil meddelte koalitionspartneren, De Grønne, at han ikke kunne regne med dem. De skulle ikke risikere at gå over i historien som partiet, der væltede den socialdemokratisk-grønne regering.

Heldigvis havde Schröder andre optioner: De oprørske venstreorienterede i den socialdemokratiske forbundsdagsgruppe, en overgang kaldet 'afvigerne'. De har jo været kronisk utilfredse med hans reform-politik i årevis og dermed de oplagte regeringsbødler.

Desværre ser 'afvigerne' helt anderledes på deres rolle: De er ganske vist imod Schröders politik, men på baggrund af aktuelle meningsmålinger kan de hurtigt beregne, at deres mistillid til Schröder med statsgranti vil betyde en borgerlig regering (de konservative partier CDU og CSU vil i følge meningsmålinger få op til 49 procent af stemmerne). Afvigernes eneste chance for en politik efter deres hoved er altså at holde Schröder ved magten et år mere og presse ham til at følge deres politiske linje, så valgchancerne står bedre næste år.

Pokker, sådan noget skidt! Men heldigvis har Gerhard Schröder seks ministre, der samtidig er medlemmer af Forbundsdagen. I forvejen har regeringspartierne kun tre mandaters flertal, seks stemmer imod kansleren vil være mere end nok - og intet er nemmere end at overtale disse brave mennesker til at gøre chefen den lille tjeneste at vælte ham.

Desværre, så nemt er det heller ikke.

I forvejen er den tyske grundlov meget streng, når det gælder valg i utide. Helt uacceptabet bliver det, hvis nogen forsøger at omgå den med smarte tricks. Finder Schröder på at lave en aftale om et mistillidsvotum, og ved det efterfølgende valg alligevel optræde som sit partis spidskandidat, er det fup.

Dette var beskeden fra præsident Köhler, da Schröder den 23. maj aflagde besøg for at orientere om sine planer. Siden dette møde har det været et åbent spørgsmål, om valget kan afholdes i overensstemmelse med grundloven.

Men i takt med tvivlen om valget vokser også nødvendigheden af det. Den sidste uge har de tyske socialdemokrater befundet sig i en tilstand af hysteri. Regeringen er simpelthen ved at gå i opløsning, rygterne løber, og medierne løber med.

Det ene øjeblik hedder det sig, at De Grønne vil trække sine ministre ud af regeringen; så er det Schröder, der vil smide dem ud. Så står Schröders tidligere superminister, nu blot almindelig arbejds- og økonomiminister, Wolfgang Clement (SPD) til fyring - eller vil han i virkeligheden selv træde tilbage? Eller er det kansler Schröder, der vil gå af og overlade posten til partiformand Franz Müntefering, der vil droppe planen om valg i utide og i stedet regere et år mere? Eller vil han også gå af nu og overlade formandsposten til Kurt Beck, ministerpræsident i Rheinland-Pfalz.

En halv time er efterhånden lang tid i tysk politik. I disse dage afgiver politikerne fra B-kæden gerne otte statements om dagen - og så skulle der jo gerne være noget nyt at fortælle, hver gang. På den måde får rygtestrømmen endnu et nøk på baggrund af de nye uigennemtænkte bemærkninger.

De konservatives kanslerkandidat Angela Merkel behøver slet ikke åbne munden for at vinde. Når valget kommer, vil hendes politiske modstandere have ædt hinanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her