Læsetid: 3 min.

Ring julen ind

1. december 2000

NU GIK DET lige så godt – hvorefter lyseslukkerne selvfølgelig træder frem på rad og ødelægger juleglædens uomtvistelige højdepunkt: Den ny rekord i salg af mobiltelefoner.
Netop i år, hvor hvert barn i det ganske land af erhvervslivet var udset til at finde en mobiltelefon under juletræet, har en flok julehumørforladte eksperter, politikere og andre godgørere formastet sig til at antyde, at mobiltelefoniens samtale ikke fremmer forståelsen, men sygdommen. Udtalt brug af mobiltelefoner skulle angiveligt især hos børn kunne forårsage hovedpine, hukommelsestab og – mindre kan ikke gøre det – kræft.
Surt juleshow, for alt var ellers lagt nydeligt til rette for de små forbrugere og plageånder. Mobiltelefoner har fået sjove ringelyde, indbygget leg og kan sende pjattede tekstbeskeder. Tv-reklamerne for mobiltelefoner viser naturligvis talende og klappende tøjdukker, lånt med et svedent grin fra de klassiske børneprogrammers Kaj og Andrea og dermed et sikkert hit hos børnene og deres forældre med sans for ironisk nostalgi.
Og så er det, at nogen i lægetidsskriftet The Lancet læser, at en ny undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved telefonernes sikkerhed. Sagen begynder at suse stærkt for ørerne, og politikerne ved, at nu er det på høje tid, at de ’træder i karakter’ som folkets beskyttere.
Sundhedsminister Sonja Mikkelsen – der af ond-sindede medier er udpeget til at ryge som den første i Poul Nyrup Rasmussens forventede ministerrokade til nytår – har et ustyrligt behov for at vise handlekraft, hvorfor hun skynder sig at give mobiltele-
fonerne det gule kort. En skriftlig advarsel skal tingesterne nok have påhæftet, siger hun og afventer i øvrigt Sundhedsstyrelsens nærlæsning af The Lancet.

NÆPPE HAR ministeren for sundhed spillet
medievant med musklerne, før hun mener at
have trukket frinummer, hvis rygterne om den farlige telefonitis på et eller andet tidspunkt skulle vise sig at være sande.
Aktionen synes at være et forbilledligt kursus i
panikpolitik for begyndere. Ifølge Institut for Fremtidsforskning er der på verdensplan offentliggjort 12.000 undersøgelser om mobiltelefoner og deres eventuelle skadevirkninger. Der har været god tid til at lægge en langsigtet politisk linje og om nødvendigt til at tage ansvar og stille krav, men det munder på et politisk passende tidspunkt ved undersøgelse nummer 12.001 ud i en vattet advarsel. Tænk det utænkelige, at man for år tilbage havde stanget et regulært forbud ud mod den folkekære mobilfornøjelse, indtil tekniske løsninger havde gjort den uskadelig...
Nej, politisk arbejde er ikke, hvad det muligvis
engang har været. Enkeltsager og feberredninger
ligger i dag øverst i spindoktorernes lægetasker, og styrkeprøven mellem kapitalen og folket er flyttet til u-landene og Østen – og fra fabrikkerne til markedspladsen, hvor man færdes som udsat, forbrugende enkeltperson. Det lægger bund til politik som bølgeskvulp vekslende med hysteriske storme.

NERVØSITETEN over mobiltelefoner synes
nærmest at være eksistentiel. Man kan nære mistanke om, at når nogle forældre i den kommende tid bekymrer sig om mobiltelefon-storforbrugende børns velvære i medicinsk forstand, er det en forsinket og fejlagtigt målrettet reaktion på mange års
laden-stå-til, hvad angår samvær og samtale.
Måske får ungerne nemlig slet ikke hovedpine af mobiltelefonernes kemikaliedampe eller mikrobølger, men af det voksen-stress, der har fået lov til at brede sig langt ind i børneværelserne.
En legestue i en københavnsk forstadskommune gav i går de 7-9 årige børn et brev med hjem til forældrene. Legestuens pædagoger afslører i brevet, at mange forældre har fået for vane at ringe til børnenes mobiltelefoner sent på eftermiddagen og bede børnene tage overtøjet på og stille sig ud ved fortovskanten for at være klar til hurtig afhentning i bil. Pædagogerne antyder, at denne fikse tidsbesparelse i den ene ende kan koste dyrt i den anden. Forældrene vil efterhånden sjældent møde de personer, som tilbringer så mange timer med deres barn hver uge. Vigtige informationer, tillid og afgørende fortrolighed kan gå tabt – takket være den mobiltelefoni, som rigtigt brugt er en udmærket opfindelse, men i hænderne på de mindste er en sørgelig misforståelse.
Produktudvikling og markedsføring af mobiltelefonien har været eksplosiv de seneste år, og det virker, som om de samfundshensyn, andre brancher har fundet det hensigtsmæssigt at holde sig for øje, ikke har vundet indpas i mobilbranchen.
Telefonapparat- og teleselskaber med julehjertet på rette sted burde være de første til at tage afstand fra opfostrelsen af ’mobilbørn’. Så skulle julefreden have en chance for at indfinde sig.

lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her