Man høster, som man har sået. Man ligger, som man har redt. Ris til egen røv- Ja. Sært fænomen har mange navne. Som den politiske ballademager jeg nu engang er, føler jeg mig ganske ofte fristet til at tæske lidt på min regering. Bare for at se hvad der sker, bare for at lave lidt rav i den. Bare for at vise min politiske umodenhed frem i al sin vælde og helt offentligt. Det virkeligt store problem for os ballademagere lige nu, ved dette års åbning af Folketinget, er, at regeringen helt selv - ved egen åndskraft og en ufatteligt samfundsopbyggelig retorik - har sørget for den sag. Der er faktisk slet ikke brug for den smule slagkraft mine små hænder kan tilbyde her.
Ikke at det skal holde mig fra at bidrage lidt til højtideligheden, naturligvis- Nu har vi jo i snart mange år befundet os i den udgave af vort gamle kongerige, som man for eksempel kunne lade gå under betegnelsen Den Danske Demokratiske Butik. DDDB - lyder flot. Vi har i et stykke tid haft ret til frit fald fra diverse hylder, sygehuse, skoler, vuggestuer, plejehjem og mere af samme legetøjsskuffe samtidig med, at det er blevet gjort os klart, at det offentlige system yder os service. At denne service så lige i disse dage er under udbredt mistanke blandt befolkningen for at være dårlig service, er netop det, som bidrager mest til komikken.
Alle disse forkælede pædagoger og forældre (og børn), som for tiden kan iagttages gående omkring i gaderne med bannere, er bare utilfredse kunder, som vil have bedre service. De er i flere år blevet fyldt med noget, som man kan og skal kalde kundementalitet, og når man fylder folk med den slags, oven i købet igennem længere tid, så kan man ligesom ikke bagefter begynde at bedrejde dem, at de agerer som sådanne - heller ikke når de agerer som utilfredse sådanne. Kundementaliteten hos befolkningen kan regeringen dårligt bebrejde andre end sig selv. Oh marked! Det er en sørgelig sandhed - men det er saftsusemig svært for os politiske ballademagere ikke at grine bare en lille smule i det skæg vi har eller ikke har lige i disse dage.
Kære regering! Vi forstår det alt sammen så godt. Der har altid været koldt på toppen af dansk erhvervsliv, og lige nu er er der så fordømt koldt, at de mangler hænder deroppe til at varme sig ved. På den anden side skal der åbenbart ikke flere hænder ud i den offentlige sektor - for så får de det for varmt derude. Alt dette er givetvis så sandt, så sandt taget i betragtning, at I - i kraft af jeres skattestop og manglende vilje til den for vort land så nødvendige skattereform - har fravalgt enhver mulighed for at regere. (Til gengæld må man huske på, at viljen og evnen til vælge fra altid har været forbrugssamfundets ultimative magtudtryk). Det er sikkert også givet, at en socialdemokratisk regering ville have sagt det samme under forudsætning af samme skattestop.
Men når I altså nu står i en situation, hvor jeres kunder simpelthen opfører sig barnligt, forkælet og uansvarligt, var det så ikke en idé at tage det endelige skridt og få outsourcet hele denne uforskammet krævende befolkning? Det går det jo 'ret godt' (bemærk: Ikke længere 'ufatteligt godt', tiderne skifter som bekendt) her i Den Danske Demokratiske Butik, og det lader egentlig til, at det eneste problem I har, er, at der endnu ikke er nogen, der har fundet ud af, hvordan man outsourcer sine kunder.
Eller det vil sige: Anders Fogh Rasmussen er jo nu rent faktisk begyndt at satse på Afrika. Fra den kant kunne man vel nok forvente en smule taknemmliged, har jeg ret?!
