Læsetid: 2 min.

Risiko for mere mistillid mellem EU og Tyrkiet

Ultrakorte og ultradiplomatiske vendinger har udgjort de sparsomme kommentarer fra EU og EU-landenes ledere til udviklingen i Tyrkiet. Krisen gavner ikke den gensidige tillid, og efter et valg kan forberedelsen til EU-medlemskab blive endnu mere forsinket, vurderer ekspert
3. maj 2007

BRUXELLES - "Lad os se, måske kommer næste besked fra militæret via sms," spøger Amanda Akçakoca, der er analytiker ved Bruxelles-tænketanken European Policy Center. Sidste uge blev militærets advarsel lagt på nettet, og ved et tidligere kup blev radioen taget i brug.

Men situationen i Tyrkiet er alvorlig, og udviklingen påvirker nødvendigvis den måde, EU og Tyrkiet ser på hinanden, selv om de konkrete forhandlinger ikke bliver påvirket direkte, siger Akçakoca.

Lige nu forholder de store europæiske spillere sig afventende, og hvis de siger noget, sker det med yderst afmålte ord: "Kommissionen forventer, at valgene til parlamentet og til præsidentposten vil blive gennemført demokratiske og uden upassende indblanding," hed det blandt andet i en erklæring, som de 27 EU-kommissærer i går blev enige om. Desuden remsede de EU's grundværdier op og sagde, at lande, der gerne vil med i EU, skal leve op til disse principper.

Ikke en god sag

Også det tyske EU-formandskab har valgt at afvente situationen, før den kommenterer yderligere.

Formanden for EU-Parlamentets Tyrkiet-udvalg, hollænderen Joost Lagendijk, var mere klar i mælet. Til avisen International Herald Tribune, IHT, sagde han, at "der altid vil være en plet på denne beslutning af Forfatningsdomstolen, fordi den er under enormt pres fra militæret. Så måske får vi aldrig at vide, om denne beslutning blev truffet på et rent juridisk grundlag, og om det er en rigtig beslutning," sagde han. Skulle militæret blande sig i et kommende valg, vil spørgsmålet være, "hvilken slags land er det," sagde Joost Lagendijk til IHT.

Allerede sidste uge og inden militærets meddelelse optrådte Lagendijk kritisk, og det faldt ikke i god jord i Tyrkiet.

"Reaktionen var, at han ikke skulle stikke sin næse frem, og at det var en tyrkisk sag," siger Amanda Akçakoca.

Tyrkiet, fremhæver hun, er et land, der ikke bryder sig om indblanding udefra. Og stemningen over for EU er alligevel allerede gennem de seneste måneder blevet mere og mere kølig.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at EU bliver set ret negativt, fordi det ikke giver en dato for medlemskab, og fordi ansøgningsprocessen ikke nødvendigvis fører til medlemskab - det er modsat alle andre ansøgerlande," forklarer hun.

Et eksempel er nationalisterne, der argumenterer, at den nuværende regering fører en alt for pro-kurdisk politik - blot for at tækkes EU, beretter avisen Le Monde.

Mens stemningen blandt tyrkerne ikke kunne blive meget værre, kan krisen i Tyrkiet godt påvirke stemningen blandt EU's borgere i negativ retning, mener EPC-analytikeren.

De EU-lande, der tøver over for tyrkisk medlemskab, vil kunne bruge krisen som nyt skyts, mener hun.

"Tyrkiet gør ikke sig selv nogen tjeneste," med denne sag.

Med denne baggrund kan det officielle EU og landene ikke gøre ret meget andet end at afvente udviklingen, vurderer hun. De fremtidige forbindelser kommer til at afhænge helt af valgets resultat. Skulle det føre til en samlingsregering af flere partier, mener Akçakoca det er sandsynligt, at tilnærmelsen til EU ikke bare bliver bremset fra EU's side som nu, men også fra tyrkisk side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her