Læsetid: 3 min.

Rock non stop stop

Vil DAB-radio lide Beta-Max-skæbnen eller er den kommet for at blive? Få, men flere og flere hører DAB. Desværre hører de DR Soft. DR Rock fik vi kun lov at nyde kort. Øv
29. januar 2007

Der er perioder, hvor man kan få nok af kække morgenværter, Justin ryst-din-røv Timberlake, klagende akustiske kvinder og Glade Pizzabude.

Perioder, hvor man bare har brug for at høre noget guitar. I en sådan situation, er der hjælp at hente hos DAB-kanalen DR Rock. Her er guitar for folk med de tendenser. Døgnet rundt. Og det er ikke kun klassikere som AC/DC's "You shook me all night long" eller "Rolling Stones' Get of My Cloud."

På en hel tilfældig onsdag eftermiddag, kan man være heldig at løbe ind i Ramones b-sider og The Byrds særindspilninger og liveoptagelser af Quicksilver Messenger Service. Der er altså også feinschmecker-godbidder, som kommer herligt overraskende i det øjeblik, man netop havde rejst sig for at tune sin Tivoli Audio væk fra Bryan Adams og "Summer of 69". En forløsning af dimensioner.

For selvfølgelig er der øjeblikke, hvor man pludselig bliver revet ud af guitarherligheden og slynget lige direkte ind Eagle Eye Cherry-muren, og kvalmen fra P3's formiddagsflade begynder så småt at vende tilbage i takt med svenskerens "Save Tonight" gjalder i al sin pophithed. Men overordnet så er DR Rock en fornøjelse. Måske en smule for bagudskuende, men nu er vi jo også nogle, der mener, at det bedste rockmusik blev produceret før 1978.

Det kan man faktisk godt mene, selvom man ikke selv var født på det tidspunkt. Hvis man vil høre ny rock eller nye versioner af det gamle, så kan man høre DR Barometer.

DR Rocks målgruppe er sikkert i høj grad den 25-45- årige mand, der stadig har Mötley Crüe-T-shirten spændt ud over den stadig voksende vom, når han en sjælden gang går til koncert. Det kan godt være, at han til daglig går til møde i jakkesæt, men han er én af dem, der ikke kan vente med at komme ind og se Jack Blacks rockepiske filmværk The Pick of Destiny - der er en rejse ind i alle fordommene om og kendsgerningerne i en dedikeret rock'n'rollers livsstil. De har vidst ikke været en del af nogens målgruppe siden midtfirserne. DR Rock var en gave til dem, hvis de nåede at opdage, at den lå lige dér på gavebordet. I løbet af 2007 bliver det for sent, har DR meddelt. DR Rock skal lukkes, og det kan man kun begræde. Det er et tab for os, der nærmest oplevede en form for ekstatisk lykke, da vi erfarede, at fremkomsten af DAB-radioen ville give plads til det, man normalt ikke hører så meget af i de traditionelle kanaler. Døgnet rundt. Men tallene for 2006 viser, at DR Rock kun besøges af 18.000 lyttere hver dag. Det er åbenbart ikke nok. Folk vil hellere høre DR Soft. Til det kan jeg baresige, at hvis man har været så fremsynet at man har investeret i en DAB-radio - der bestemt ikke er billig, oh no sir - der er tale om en investering. Så forklar mig lige, hvorfor man vælger at høre en kanal, der spiller nøjagtig det samme, som man gør på 100 fm? Sådan noget forstår jeg ikke. Og hvad skal jeg så egentlig med en DAB-radio, når DR Rock lukker?

Ih, ja så kan jeg høre P3 i helt vild god lydkvalitet- Hvis beslutningen om at lukke DR Rock er uomstødelig, så lad mig her opfordre til at svanesangen bliver Marilyn Mansons "Rock is dead".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her