Læsetid: 2 min.

Rockerkrig

Der er stadig liv i de gamle rockere. Nu sagsøger Hells Angels Disneykoncernen for misbrug af rygmærker i en film, man ikke engang er begyndt at optage
20. marts 2006

Der findes kun ét Hells Angels. Det mener i hvert fald den legendariske, oprindeligt californiske motorcykelklub, der nu sagsøger Walt Disney for at udnytte dens logo og registrerede varemærke i en film, hvor optagelserne ikke engang er startet endnu.

Filmen det drejer sig om, hedder Wild Hogs, med John Travolta og Tim Allen i hovedrollerne. Optagelserne starter til efteråret, og filmen forventes at få premiere en gang i 2007.

Disney beskriver filmen som en historie om en flok venner, der på deres motorcykler tager en tur ud i det blå, og støder ind i en gruppe Hells Angels. Men de ægte Hells Angels hævder, at personerne i filmen er tydeligt genkendelige som deres medlemmer, bl.a. via organisationens berømte logo - et kranie. De beskylder Disney for ikke at have sendt dem en kopi af manuskriptet til Wild Hogs. En talsmand for Disney afviste onsdag sagen som værende 'uden substans'.

Navnet Hells Angells oprindelse kan diskuteres. Det dukkede først op i en film fra 1930, instrueret af Howard Hughes, og med bl.a. Jean Harlow. Andre hævder imidlertid, at den blev startet af tidligere medlemmer af 'Hells Angels' B-17 bombeflyvere fra Anden Verdenskrig, der var ude efter mere spænding, da krigen sluttede.

I dag ses Hells Angels som et uudsletteligt symbol på en 'biker'-subkultur, der lever i, men på samme tid uden for, det amerikanske samfund, hvor medlemmerne og deres skræmmende maskiner udgør en del af legenden om den amerikanske landevej. Slagsmålet med Disney er blot den seneste af en lang række sager, hvor Hells Angels har krydset klinger med den amerikanske underholdningsindustri.

Den mest kendte af disse er naturligvis Altamont-koncerten i 1969, hvor bl.a. The Rolling Stones og Jefferson Airplane optrådte. Her havde man hyret Hells Angels som security. Der opstod tumulter under Stones-nummeret "Under My Thumb", og under et håndgemæng blev en tilskuer dræbt af en Engel ved navn Alan Passaro. Han blev frikendt, retten mente at drabet skete i selvforsvar, og Englene udtalte senere, at volden ikke startede før publikum begyndte at ødelægge deres motorcykler.

Hells Angels har på mindre kontroversiel vis tidligere medvirket i adskillige Hollywood-produktioner, f.eks. Hells Angels on Wheels' fra 1967 med Jack Nicholson og medlemmer af Hells Angels Oakland-afdeling.

På omkring samme tidspunkt fulgte forfatteren Hunter S. Thompson Hells Angels på landevejen, og genfortalte sine oplevelser i bogen Hells Angels: The Strange and Terrible Saga of the Outlaw Motorcycle Gangs. (På dansk: På farten med Hells Angels, oversat af Arne Herløv Petersen, Breien, 1979, red.) Den bog blev Thompsons gennembrud, og sikrede ham navnet som tidens førende journalist inden for subkulturen. Hells Angels havde også et nært forhold til rockgruppen The Grateful Dead, et forhold, der findes nærmere beskrevet af Tom Wolfe i The Electric Kool-Aid Acid Test.

Men der har altid været en mørkere side ved Hells Angels. Specielt i USA og Canada er de blevet associeret med organiseret kriminalitet, bla. med produktion og distribution af amfetamin, den amerikanske middelklasses seneste svøbe.

Hells Angels afviser alle anklager og siger, at sådanne aktiviteter må stå for enkeltmedlemmers egen regning, ikke organisationen som sådan. Men i de canadiske provinser, Quebec og Ontario, står de nu anklaget for udbredt deltagelse i organiseret kriminalitet.

©The Independent og Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

hej
fuck hvor er rockerne dumme !

Men hvis vi gør neget ved de grundlæggende problemer ved narko og indtjeningen vil problemerne vokse og nye grupper tager over, som vi har set i de den seneste tids skyderier. Derfor bør det være statens opgave at stå for salg af stofferne, for ingen kan vel mene problemet er blevet mindre tros massiv oplysning om stoffernes konsekvenser. Den form for kriminalitet under graver det demokratiske samfund og tavshed er ikke fremmende for et demokratiske samfund.

Da jeg var i Brasilien så jeg konsekvenserne af når de kriminelle kommer til styre et land, ved ganske unge soldater var sat i kampen imod narko og regeringen er magtesløse i deres kamp i mod narkoen på grund af bestikkelse af politik folk og myndighederne.

Men jeg håber ikke det samfund vi ønsker os i Danmark, og jeg bliver ikke tryk ved at høre en politiker sige hun ikke vil give efter for virkeligheden er flere af politikernes børn har været indlandet i den aktivitet.

Og psykopater har ingen følelser over andres lidelse ud over deres egne, og det bør vi Danmark forholde os til, og så er det bedre salget forgår på vores apoteker med oplysning om skader og bivirkninger.

Mvh