Læsetid: 4 min.

Den røde fanes dag

1. maj hos fagforeningen 3F-Vestegnen i Glostrup begyndte kl. 8 med kaffe og røde sange. Her frygter man Royal Copenhagens udflytning af arbejdspladser til Thailand
2. maj 2005

Den røde fane er i centrum 1. maj. Her i fagforeningen 3 F (Fagligt Fælles Forbund) i Københavnsområdet bæres den for er 31. år i træk af Niels Jørgen Josefsen.

Også selv om selve fanen faktisk er helt ny. Så ny som sammenslutningen af SiD og Kvindeligt arbejderforbund til 3F sidste år.

70.000 kr. har den kostet på en flagfabrik i Ålborg. Men så er stangen også i mahogni og den dobbelte røde flagdug er af silke og har 3F broderet på begge sider.

Niels Jørgen Josefsen er 59 år og 1. maj er en god dag: "Her kommer både unge og gamle," siger han.

Han håber på lidt blæst, så fanen får luft. Men ikke for meget, så den bliver for svær at tumle.

Niels Jørgen Josefsen er på plads med fanen over skulderen. Dens nederste ende hviler i en lille taske, der hænger foran skridtet, men holdes fast af en bred læderrem rundt om nakken.

Bag Josefsen venter flokken fra 3F, der samlet er kørt ind med bus fra Glostrup til Gartnernes Fagforening på Alhambravej på Frederiksberg. Nu venter man kun på politieskorten, der med blå blink skal holde trafikken i skak på ruten ud til Fælledparken.

"Sidste år var der kun syv faner ved Store Scene i Fælledparken. Syv! Det syntes jeg var pinligt. Der plejer at være 20-30 stykker. Men det er som om det er ved at dø ud," siger Lars Vinter, faglig sekretær i 3F.

Han frygter tydeligt for, at pinligheden vil gentage sig i år.

Det gjorde den dog ikke: Ved Store Scene stod 23 faner, da den første hovedtaler, Sandra de Rodriguez fra El Salvador, gik til mikrofonen kl. 13.30.

Men klokken er stadig kun fem minutter over 12, da politieskorten dukker om hjørnet med en anden demonstration i kølvandet. Inklusive hornorkester og hestevogn til de mindste. Marchen til Fælledparken kan begynde.

Morgenmaden

For mange 1.maj-'turister' begynder festen først ved 13-tiden i Fælledparken.

Men for mange ansatte og fagligt aktive er Fælledparken endestation. Formiddagens slut- og samlingspunkt, efter en lang formiddags hyggeligt selskab med venner, kolleger og familie.

For skaren fra 3F begyndte denne 1. maj med morgenmad kl. 8 i 3Fs lokaler på Siestavej ved Glostrup centeret. Kl. 9 talte forbundsformand Børge Frederiksen. 9.50 taler Mogens Lykketoft, som er valgt i Glostrupkredsen og altid taler 1. maj her i det gamle SiD, oplyser næstformanden i 3F, John Westhausen.

Helt tilfreds med fremmødet er John dog ikke. Her er omkring 40 mennesker. Der er købt 300 rundstykker og der plejer at komme 150. Efter fusionen burde der komme endnu flere.

Men det er søndag.

Lykketoft taler om formandsvalget. Han roser en god proces, et spændende resultat og en god start for den nye formand: "Vi har alle en opgave med at hjælpe den nye formand. Danmark har ganske enkelt ikke råd til at fortsætte med en borgerlig regering," sagde Lykketoft, der i sin tid som socialdemokratisk finansminister ikke lagde skjul på, at han regnede sig blandt Europas bedste i dét job.

"Vi skal skabe nye arbejdspladser, når der forsvinder nogle til udlandet. Det var os socialdemokrater, der fik skaffet 200.000 flere danskere i arbejde i 1990'erne," siger han.

Lykketoft sætter sig, synger en sang med forsamlingen fra det uddelte lyserøde sanghæfte og iler så mod udgangen. Et arrangement venter på Birkelundgård i Albertslund 10.20, så 3F i Høje Tåstrup og endelig LO-Lyngby, altsammen før 12.

En ung mørklødet mand når lige at trykke eksformandens hånd.

Globaliseringen

Lykketoft har set rigtigt. Udflytningen af arbejdspladser og skabelsen af nye optager i høj grad 3F-medlemmerne her på Vestegnen, som nu huser Den kgl. Porcelænsfabrik, Royal Copenhagen, efter udflytningen fra Smallegade på Frederiksberg.

Siden 2001 har Helle Nielsen, tillidsmand på Royal Copenhagen, mistet 450 danske kolleger. Til gengæld har hun fået en lang række thailandske kolleger til en månedsløn på kun 1.800 kr. En ny stor porcelænsfabrik til det nye stel, MegaMussel, er nemlig bygget i Thailand.

Dog er der på det seneste også blevet plads til flere kolleger i Danmark - 10-20 flere end de 210, man først havde beregnet. Tilsyneladende fordi virksomheden er blevet mere rentabel.

"Men jeg ville ikke selv have flyttet arbejdspladser ud," siger Helle Nielsen, der er 47 år og har tilbragt 25 år på RC.

Dog finder hun det positivt, at fagforeningen har hånd i hanke med f.eks. arbejdsmiljøet på den thailandske fabrik.

Royal Copenhagen ejes nu af investeringsselskabet Axcel, der har stået for fyringer og udflytning.

Mere tilfreds er Helle Nielsen dog med de nye arbejdsprocedurer, hvor et team nu producerer en hel tallerken i ét ryk. Arbejdet er mere interessant, og der sker færre fejl.

"Ledelsen siger, at det mest traditionsbundne, som det mussel- og blondemalede porcelæn og Flora Danica, fortsat skal laves i Danmark. Det må vi jo så tro på," siger Helle Nielsen. Ledelsen har også planer at udvikle nye produkter som supplement til det musselmaledes 'mormor-image' - og det skal ske i Danmark.

Men ledelsen magter ikke opgaven alene: "Klassekamp er den eneste måde at klare sig på," mener Helle Nielsen.

"At tro på, at arbejdsgiverne er søde og rare mennesker, der vil tale vores sag, er for naivt. Man skal forhandle, men det handler om, hvem der er stærkest," siger hun.

Selv stemmer hun på Enhedslisten, men er generelt lidt skuffet over kollegernes lave engagement i det faglige arbejde. F.eks., når de ikke møder op til generalforsamling:

"De siger: 'Du er min tillidsmand, gå ud og lav det om!' Men det kan jeg jo ikke alene."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu