Læsetid: 2 min.

De røde lejesvendes legeplads

Det er langt fra første gang, at de redaktionelle medarbejdere på P1 beskyldes for at være venstreorienterede
25. august 2005

Den nyudnævnte DR-generaldirektør Kenneth Plummers kritik af radiokanalen P1 kom hurtigt. Men det er langt fra første gang, at P1 må lægge øre til den samme kritik: At kanalen er for ensidig og venstreorienteret i sin journalistik.

Siden sidste sommer har debatten været rejst flere gange. Mest markant var det, da cand.polit. Gunnar Viby Mogensen i august sidste år i debatbogen Kære samfund fremlage en større analyse af især P1's flagskib orientering. Dengang hed det sig, at Orientering overså væsentlige fakta i sin dækning af den danske udlændingepolitik. Der er forskel på forskningens uomtvistelige resultater og det, der i løbet af et år (2001) bliver fremlagt i Orientering, lød kritikken. I en kronik i Berlingske Tidende den 20. August 2004 skriver Gunnar Viby Mogensen, at:

"Der er en gabende afstand mellem forskeres og DR-journalisters syn på integration af indvandrere i Danmark. Forskernes billede er klart: Integrationen er stort set mislykkedes. Hvorimod to DR-programmer overhovedet ikke omtaler problemerne med de allerede ankomne indvandreres integration, men til gengæld fokuserer på opstramninger i flygtninges adgang til ophold - på trods af at Danmark lå i top med afsluttede asylsager."

Og P1-journalisterne blev dengang beskyldt for at fordreje sandheden, fordi forskningen ikke passer på deres venstreorienterede opfattelse af samfundet. Blandt andet hed dagen efter i en leder i Jyllands-Posten, at: "Det sker tydeligvis, fordi statistik og forskning ikke stemmer med journalisternes kritiske holdning til regeringens politik og billedet af Danmark som usædvanligt restriktivt på udlændingeområdet."

DR afviste dengang kritikken og Lisbeth Knudsen var ude og kritisere undersøgelsen for selv at være fejlfuld og upålidelig.

Dårlig anmeldelse

Analysen kom blot en uge efter, at Jyllands-Postens Niels Lillelund anmeldte P1's nye sendeflade uhyre negativt. Vi er jo alle én stor familie på P1 hed anmeldelsen, og Lillelund skrev: "At være kritisk, og også selvkritisk, er naturligvis enhver videnskabsmands fornemmeste pligt, men det passer sig ikke på P1. Her betyder kritisk det samme, som det gjorde for 68-oprøret, nemlig at være kritisk på en ganske bestemt, på forhånd fastlagt måde, mod nogle ganske bestemte ting og aldrig mod sit eget udgangspunkt. Det er også p1's ånd."

Senere beskriver Niels Lillelund, hvordan man skal fremlægge sig al kritisk sans og iføre sig et jakkesæt så stramt som en spændetrøje for at kunne lytte til P1.

Anmeldelsen skabte også debat, blandt andet deltog forfatter og tidligere chefredaktør Henning Fonsmark med følgende indlæg i debatten i Jyllands-Postens egen opfølgning:

"På den kanal er det meget svært at opdrive en regeringsvenlig journalist. Og hvis man pludselig hører et regeringsvenligt indslag, så melder det sig som en overraskelse."

Også daværende integrationsminister, Bertel Haarder kritiserede:

"Jeg er storforbruger af P1, jeg synes, at vi skal have en snakkeradio. Men gerne med højere krav til alsidigheden og en beskrivelse af problemerne i stedet for en kolportering af meningerne," sagde Bertel Haarder dengang.

Bare et par måneder forinden var DR's daværende bestyrelsesmedlem Karsten Madsen ude og kritisere de røde lejesvende på P1, fordi de havde lavet et længere interview med Bent Hindrup Andersen om hans økologiske landbrug. Bent Hindrup Andersen var nemlig samtidig medlem af EU-Parlamentet for Junibevægelsen. Det er kritikken af P1. Og det er bare inden for de seneste 14 måneder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her