Læsetid: 2 min.

Da Rødhætte åd ulven

Hvis Valerie Solanas, kvinden, som skød Andy Warhol og stiftede SCUM (the Society for Cutting Up Men), var i live og skulle på date, ville 'Hard Candy' være et oplagt filmvalg
8. september 2006

Tidens ængstelser finder med usvigelig sikkerhed vej ind i fiktionen, men sammenfaldet mellem afsløringen af en dansk chat-konsulents bizarre dobbeltliv som fotograf og udnytter af unge kvinder og Hard Candys danske premiere er ikke desto mindre opsigtsvækkende: Filmen handler netop om internettet som slaraffenland for bluffere, fuskere og langt værre typer.

Åbningsscenen udspiller sig i et chatrum, hvor 14-årige Hayley (spillet af 15-årige Ellen Page) i tre uger under navnet thonggirrrl14 har haft kontakt med den godt og vel dobbelt så gamle fotograf Jeff (Patrick Wilson). De mødes på en cafe, og hun kører med ham hjem. Et par drinks senere tager tingene en række dramatiske drejninger, da Hayley viser sig at have en skjult dagsorden og være endog meget moden af sin alder.

Radikal nyfeminisme

Hard Candy udspiller sig næsten udelukkende på ét sted, Jeffs minimalistisk indrettede hus, hvilket blot er en af lighederne med Death and the Maiden (1994) - et hævndrama (mellem voksne!) instrueret af Roman Polanski, som for 30 år tilbage forgreb sig på en mindreårig, og siden har haft en amerikansk arrestordre over hovedet.

Hard Candy henvender sig til iPod-generationen, og standser ethvert tilløb til filmet teater ved hjælp af en nervøs digitalkameraæstetik og en vital, men hverdagsgenkendelig, dialog.

Purunge Page leverer en noget nær sensationel præstation i en ellers lidet troværdig rolle, særligt i filmens første kvarter, hvor Hayley giver Jeff en dobbelt Lolita-flirt med fuld skrue. Instruktør Slades klistrende kamera indfanger hver eneste lille kokette og inviterende detalje i hendes blik, mimik og stemmeføring, og placerer dermed fra start den mandlige tilskuer i en på en gang privilegeret og penibel position; man burde virkelig ikke betragte hende på den måde.

Også Wilson, med sin potente blanding af Sean Pennsk intensitet og glat, James Spadersk kinkyness, yder en overbevisende præstation.

Tvivlsom tradition

Desværre afløses det psykologiske drama efterhånden af sadisme og fysisk lemlæstelse i et mål, som mange, navnlig mænd, vil finde svær at sluge.

Man kunne også med nogen ret spørge, om Hard Candy i sidste ende er værd at sluge. Den tilbyder ganske vist et par helt fornuftige pointer (såsom at det altid er de fuldvoksne mænd, der er forpligtet til selvbeherskelse, ikke de unge piger), men taler generelt mere til de lavere instinkter, end den appellerer til forstanden, og gør os ikke stort klogere på ellers nok så væsentlige problemstillinger.

Hvor aktuel Hard Candy end syner og lyder, hjemsøges den af en tvivlsom (film)tradition for ordknap præriejustits.

nHard Candy. Instruktion: David Slade. Manuskript: Brian Nelson. Amerikansk (Grand, København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her