Læsetid: 2 min.

Røg, rygning, rygeforbud

5. december 2006

Det begyndte med, at jeg mødte Kristian Klarskov, forhen journalist på Politiken, nu Jyllands-Posten, på ministergangen på Christiansborg. Hvad siger du til planerne om rygeforbud, spurgte han med et drillende smil. Hvis jeg ikke må ryge på mit eget kontor, forlader jeg Christiansborg, svarede jeg.

I det samme passerede Ritzaus Christiansborg-medarbejder. Han hørte ordvekslingen og ringede mig senere op for at lave en historie ud af sagen. "De to præster i DF forlader politik, hvis de ikke må ryge på deres kontorer," hed det i telegrammet, der blev bragt i det meste af pressen, og da det hele endte med, at friheden til at ryge på ens eget kontor blev bevaret i det ellers yderst strikse reglement, blev det til, at Jesper Langballe og jeg havde vundet en sejr og bragt alle på Christiansborg tilstedeværende i den største livsfare.

Sundhedsfanatisme

Jeg er ikke vild med tobak. Jeg kunne sagtens lade være med at ryge, hvis jeg ville. Jeg ryger to, højst tre cerutter om dagen. Men jeg vil ikke acceptere en ufrihed, der består i, at jeg ikke må ryge på mit eget kontor.

Det hele handler om den personlige frihed. Det hele handler om, at jeg ikke vil lade mig tyrannisere af det hysteri eller den sundhedsfanatisme, der hjemsøger Danmark og det meste af den vestlige verden.

Det er ganske ligesom heksetroen i 1600-tallet. Her hujede og hetzede offentligheden, hvis en stakkels kone fik sat hekseprædikatet på sig og blev beskyldt for at have kastet onde øjne på en nabo. Maren Spliid i Ribe kan tale med om jagten på hekse og rygere. Hun endte på bålet, fordi det offentlige hysteri stemplede hende. Hvor de nemme forklaringer og de fingernemme opskrifter holder deres indtog, bliver kun hysteriet tilbage. Så er der frelsere og fordærvsmagter, og sundhedsfanatikerne har gjort sig til dem, der skal frelse folket fra det fordærv, der bl.a. hedder røg og rygning.

Vore dages spedalske

Derfor jages rygere i dag som heksene i tidligere tider. Derfor ser man nu folk stå ude på gaden og ryge, fordi de drives ud af kontorer og offentlige rum.

For nogle år siden var jeg i New York og så disse fordrevne rygere ude på gaden, som i regn og rusk måtte stjæle sig til at tage en smøg, og jeg sagde til mig selv: Det er jo vore dages spedalske. Sådan drev man i gamle dage de spedalske ud af samfundet. Sådan nedværdiger vore dages hysteri de arme rygere. Det er så uværdigt og ubehageligt som fingernem fanatisme og frelserkomplekser altid er det.

Tillige er det inderligt ukultiveret. Pibe og cigar hører med til dansk kultur. Poul Martin Møller digtede til tobakkens pris, og Grundtvig var storryger, der sad indhyllet i tobaksrøg. Blichers noveller, Johannes V. Jensens himmerlandshistorier, Krøyers malerier af fest på Skagen - skal vi til at censurere det hele for at bringe det i overensstemmelse med anti-ryger hysteriet? Var tidligere generationer fordærvede, fordi de sluttede en superb middag med en god cigar? Skal vi forkaste Winston Churchill på grund af den cigar, der utvivlsomt var sammenhørende med hans sans for humor?

Ja, humor og hysteri er modsætninger. Det anti-ryger hysteri, der hjemsøger den vestlige verden og den danske offentlighed, er en krigserklæring til alt, hvad der hedder kultur, bredde og sand menneskelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her