Læsetid: 3 min.

Rør haves, hul søges

2. december 1998

ET JULETILBUD, det er svært at afslå: I gårsdagens Børsen tilbyder Øresundskonsortiets tekniske direktør, Peter Lundhus, at spare samfundet for "mindst 300 millioner".
Hvordan dog? Jo, fortæller den gavmilde direktør, der er ansat i noget, der i virkeligheden er et offentligt foretagende, men som i tidens ånd draperer sig i private aktie-gevandter: Nu på torsdag markerer entreprenørerne Øresund Tunnel Contractors, at de er færdige med at støbe tunnelrør til Øresundsforbindelsen. Hip, hip og en reception. Men ak, så skal den dyre midlertidige fabrik rives ned, og de gode mennesker har ikke noget at lave. Trist, trist.
Det er netop det, som teknisk direktør Lundhus har råd for: Sæt fluks rørmagerne i beskæftigelse med at bygge en tunnel under Københavns Havn. Nu er de jo så godt i gang, og de har en standardløsning: Fire vejspor og to jernbanetrakter. Der er ganske vist ingen realistisk mulighed for at koble en jernbane under havnen sammen med sporforbindelse på Amager. Hvad gør det? Ikke spor, for så kan jernbanetrakterne jo bare bruges til gang/cykelsti og til busbane, foreslår Lundhus. Keine Hexerei, nur postmoderne Politik.
Ekspertisen til at styre projektet kan Lundhus også anvise: Den sidder i det danske broselskab Sund & Bælt Holding A/S, en anden offentlig virksomhed i privat nissedragt. De har snart heller ikke noget andet at lave, så hvad venter vi på?
Lundhus' forslag vækker begejstring hos den konservative trafikordfører, fhv. minister Kaj Ikast:
"Jeg synes, det er en usædvanlig god idé," jubler Ikast.

SKAM ER DET, at Ikast ikke nåede videre på Christiansborg med idéen, mens finanslovsforhandlingerne endnu sydede i Finansministeriet. For da boblede det med mandig handlekraft til snuptag i milliardklassen: Gør det først, og se hvad der sker bagefter! Ganske i Lundhus' og Ikasts ivrige ånd.
Med nogen bekymring kan man bemærke sig, at den offentlige diskussion om en tunnel under Københavns Havn i stigende grad føres, som om tunnelen er et ubetinget gode, og det hele bare handler om, hvem der skal betale, hvordan den skal sluttes til i begge ender - og andre tekniske detaljer.
Havnetunnelen er et uafklaret mellemværende fra en anden rask politikerbeslutning: Øresundsforbindelsen. Brovedtagelsen i 1991 skete især under henvisning til de undergørende virkninger, som bilsamkvemmet ville have på begge sider af Sundet. Men hvordan - præcist - skulle bilerne nå fra brofæstet i Kastrup til København?
Nogle oprindelige skitseudkast viste, at det skulle klares langs Østamagers kyst: Amager Strandvej skulle omdannes til motortrafikvej. Det havde beslutningstagerne dog ikke kraft til at byde de amagerkanere, som brohalløjet i forvejen satte på hårde prøvelser. Så lovforslaget endte med at forbigå det kildne emne i tavshed.
Siden blev vejforbindelsen tegnebordslagt tværs gennem det grandiøse Ørestads-projekt, der besluttedes i slipstrømmen på broen. Her viste en gennemkørende motorvej sig imidlertid sidenhen uforenelig med de høje miljøambitioner, hvorfor den stilfærdigt blev revideret ud.

NU ÅBNER BROEN forventeligt om halvandet år. Bøh! Hvor skal Københavns-trafikken køre hen? Hvis ingen finder på noget andet, må den køre fra broen langs lufthavnen og seks kilometer ud i stik vestlig retning, før den kan dreje køleren mod nord og et i et stort buesving køre ad den i forvejen belastede Sjællandsbro og ind langs havnefronten. Det dobbelte af den lige vej.
Oho, det er her, havnetunnelen kommer ind i billedet. Den skal gå fra Kastellet og til Refshaleøen på Amagersiden. Nordpå skal den have fat i Lyngbyvejen, sydpå i Øresundsbroen. Men just disse anknytninger er så problematiske, at politikerne knapt vover at tale om dem. I den nordlige del vil det sønderlemme det grønne område, som Østerbros borgere glæder sig over ved Svanemøllens Kaserne. Sydpå handler en linjeføring om, hvem flere på Amager der skal tromles ned af motorveje.
Masser af penge er der også i spillet.
En tunnel åbner store havnearealer for bebyggelse. Til glæde for den kommunalt-statslige havn og for pensionskasserne, der har penge i klemme efter B&W på Refshaleøen. Til gengæld vil ingen så satse på Ørestadens tomme grunde. Og den kommende metro betjener slet ikke havnen.
Noget værre rod. Ikke underligt, hvis politikere fristes af Lundhus' tilbud om bare at lave tunnelen. Det var den måde at tage beslutninger på, der fik os ind i rodet. Så må den vel også kunne få os ud.
Eller hvad? dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu