Læsetid: 2 min.

En rørende rejse

Efter visuelt over-vældende sværddramaer som 'Hero' og 'House of Flying Daggers' vender Zhang Yimou sikkert tilbage til det hverdagsnære melodrama
1. december 2006

Med Røde marker markerede Zhang Yimou sig allerede i 1987 som et spændende navn fra den såkaldte femte generation af kinesiske filmskabere fra Beijing Filmakademi. Filmen rejste verden rundt, og de følgende år sikrede Yimou sig opmærksomhed med farvestærke dramaer som Ju Dou, Under den røde lygte, At leve og Shanghai-triaden, der alle havde hans partner Gong Li i centrum.

Kinesisk film blev for mange netop hans store, ofte erotiske dramaer, fortalt med en forførende sans for de iøjnefaldende farver på paletten, selv om den grundlæggende fortællestil var stram. Lige som man troede, man vidste, hvor man havde ham, bød Zhang Yimou sidst i 90'erne imidlertid på en ny type af film med en umiddelbar charme. Ikke én mindre fulgte en 13-årig lærervikars kamp for at holde styr på sine elever, mens Vejen hjem fortalte enkelt om den store kærlighed. Filmenes rørende historier og brug af amatører fik priser og publikum, men så var det tid til stilskift igen. I kølvandet på Tiger på spring, drage i skjul leverede Zhang Yimou de visuelt storslåede sværddramaer Hero og House of Flying Daggers, hvor øjet næsten fik mere, end det kunne klare med kulørte kostumer i knivskarp koreografi .

Far og søn-konflikter

Filmene blev store succeser, men Yimous nye film Min lange rejse vidner endnu en gang om, at han ikke er bange for at skifte et populært spor ud med et andet. Filmen peger tilbage til de store følelser i hans intime hverdagsdramaer, men har samtidig et sikkert blik for flotte billeder. Det er f.eks. svært ikke at blive suget ind i åbningsbilledet af den japanske fisker Gou-Ichi (Ken Takakura) ved havet, som sender os ind i hans tragiske forsøg på at blive forsonet med sin døende søn. Sønnen vil ikke se ham, og Gou-Ichi drager fra Tokyo til Kina for at glæde ham ved at filme en kendt sangers opførelse af en klassisk, kinesisk opera.

Den rejse fører mange gribende omveje med sig og leder til mødet med en ulykkelig far (Li Jiamin) og en otteårig dreng (Yang Zhenbo). Med et kuldsejlet far-søn-forhold i bagagen bestemmer Gou-Ichi sig for at gøre en forskel, men det er ikke let på udebane blandt ukendte mennesker.

Filmen er skrevet til 'Japans Clint Eastwood', Ken Takakura, hvis plagede stenansigt går perfekt i spænd med den valgte stilfærdige stil. Filmen tager sig i sekvenser lovligt god tid og er ind imellem lidt for glad for melodramaregisteret. Men rejsen undervejs er rørende, og Takakuras fremmede blik retfærdiggør idylliseringen af det landlige Kina. Yimou kan sit kram, og man tager gerne med på rejsen .

*Min lange rejse. Instruktion: Zhang Yimou. Manuskript: Zou Jingshi. Kinesisk-japansk (Dagmar og Gloria i København, Øst for Paradis i Århus og Biffen i Aalborg)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her