Læsetid: 3 min.

Røvhuller! allesammen

25. november 2005

"Død ved kølle", "Yes Sir", "100 procent asshole". Små sætninger, der bevæger sig ind i sproget helt ubemærket. Du behøver ikke engang selv at have set programmet, hvor de små one-liners optræder.

Selv sagesløse mennesker, der normalt taler sammenhængende og forståeligt, ligger under for den massive påvirkning fra DR2's satireprogram Dolph & Wulff. Dolph ville være stolt af en sådan succesfuld massesuggestion.

Dolph er en flodhest uden hæmninger, situationsfornemmelse og pli, men med masser af ambitioner om at overtage verdensherredømmet inspireret af helte som B.S. Christiansen og Jean-Claude Van Damme. Om kampen om overborgmesterposten i København har han udtalt på www.dr.dk/dolph:

"København skal slet ikke have et politisk system! Det skal underlægges det tyske styre. Danskere har ingen naturlige lederegenskaber. Opstilling af gabestokke på hvert et gadehjørne må og skal blive en realitet. Og overalt skal monteres højttalere, hvorfra der i døgndrift flyder en lind strøm af Helmuth Lottis største vokalpræstationer. Det gør både én lykkelig og motiveret til at strangulere alle de typer, som forpester Strøget: Vietconger, gøglere og kommunister, som er en slags franskmænd, bare endnu mere plørefulde og altid iført pludderbukser og spillende på mandolin. Der skal ryddes op i denne mødding af en by!" Udmeldingerne fra den humørsvingende flodhest kommer altid som høje kommanderende råb og ledsages af et par sving med en trækølle.

Dolph er opfundet af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, der også hver dag leverer en tegneseriestribe til Politiken. I denne sæson er det dog kun Mikael Wulff, der sammen med Dolph bevæger sig ud i virkeligheden for at undersøge forskellige kulturer som Afrika, Folketinget og Bondegårde.

Sidst var Wulff og Dolph på dating. For det er den eneste sandhed i livet her: "Alle mennesker vil dybest set bare gerne have en kæreste," erklærer den evigt reflekterende Wulff. Han virker som sædvanlig ikke helt tryg ved, at han er udpeget til at være dyrepasser og mandlig ven på en-ikke-homo-seksuel-måde med den utilregnelige flodhest. Tvangsvenskabet i fredags indebar et besøg hos sexologen Joan Ørting for at få gode råd om dating, men det hjalp ikke. Dolph ødelægger Wulffs date med et par tvillinger ved at kalde dem for gode avlskøer: "I to skal fyldes med elitens sæd. I er fødselsfabrikker. Tillykke!"

Dolph får senere et personligt nederlag, da han ikke bliver godkendt til at få en dating-profil på beautifulpeople.dk, der kun godtager smukke mennesker fra samfundets elite. "Dolph er på ingen måde gumball," lyder beskeden fra hjemmesiden. Dolph ønsker at tage hævn og vil bruge sig selv som bombe mod grundlæggerens yacht. Det mislykkes. Som det meste mislykkes for Dolph. Han erklærer, at han vil overtage verdensherredømmet og snubler lige bagefter eller får kvalme i ballongyngerne i Tivoli og brækker sig. Dolph er dansker. Det er samfundssatire pakket ind i et fuldstændig overdrevet komisk sceneri.

Siden Casper Christensens Mandrilaftalen i 90'erne gjorde 'Action Packed Pee-Wee' til noget, enhver ung med humor skulle have i sit ordforråd, har DR2 været førende i udviklingen hen mod tilintetgørelsen af vittigheden. Anekdoter med pointer er ikke længere tilfredsstillende i en tv-virkelighed, hvor hele eftermiddagsfladen er fyldt med smukke amerikanske skuespillere, der gennem kunstig dialog arbejder sig hen mod en punchline.

Pludselig var det sjovt, at Lars Hjortshøj optrådte som Broder Salsa og med pibende stemme forklarede, hvordan han sorterede müsli og foldede tæpper, så de lignede kendte statsledere. Så blev det en stor plysbjørn i Go' røv og god weekend. Og siden blev cykelholdet Team Easy On og Drengene fra Angora så stor en succes, at DR2 var lige ved at miste deres ellers imponerende evne til at stoppe på toppen.

Det er grænser for, hvor længe et indblik i et satirisk univers er interessant. Stilen skal holdes strengt for at skabe genkendelse og landeplagecitater som "100 pct. asshole" og "Nemli' ja", og det bliver til sidst satirens egen begrænsning. Programmerne ender med at blive lige så konforme og forudsigelige, som den traditionelle humor, de er et oprør i mod.

Men det er endnu ikke sket for vor lyseblå fascistoide ven, Dolph, den lydløse dræber. I aften forsætter han de verbalt imponerende fornærmelser, når han sammen med Wulff skal i Folketinget. Det er ærgerligt, at Mogens Camre sidder i EU-parlamentet, så får Dolph ikke mulighed for at møde den person, han har omtalt som : "en ubeskriveligt yndig skabning. Alle, der har mødt denne Adonis, har øjeblikkeligt følt en trang til at ae hans pæne hoved, kilde hans silkebløde mave og fodre ham med godbidder"

Dolph og Wulff DR2 21.20

www.dr.dk/dolph

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her