Flammerne slikker op om mikrofonerne på Jamaica anno 2007.
Det er dét billede, jeg får på den indre nethinde, når jeg hører den forrygende dancehall- og reggaeantologi Serious Times.
Der er ild i den politiske bevidsthed, ild i den sociale indignation, ild i rastafari-religionen, ild i lænderne, ild i jointsene. Og al den brand får flammerne til at slå fra ordene, op om mikrofonerne på en ny generation af jamaicanske deejays (som på den caraibiske ø betyder sanger og toaster (rapper)).
Et par teksteksempler og forklaringer fra denne dobbelte cd-antologi, som præsenterer en række nyere navne fra den caraibiske ø: "I could have been one of the most notorious/I got saved by the king, and his grace is so glorious."
Den lysende deejay Turbulence synger om, hvordan den afdøde, etiopiske Kong Haile Selassie I har reddet ham fra et liv i kriminalitet. Altså har den allestedsnærværende rastafari-religion frelst ham fra at bidrage til Jamaicas aktuelle misere.
"People acting vile pick up cannibal style/Wan devour mama, papa, and child" og "Politician ah talk certain tings dem nah mention/Sey ah drugs and gun people tax money spend pon".
I Wayne spidder voldens selvdestruktive cyklus og den politiske korruption på Jamaica, som også stjernen Damian 'Junior Gong' Marley har gjort det på verdenshittet "Welcome To Jamrock".
Og I Wayne skyder med skarpt mod den politisk tilknyttede bandekriminalitet, som blev grundlagt i 70'erne og 80'erne, hvor de politiske partier etablerede væbnede bander for at kunne mobbe hinanden. En tradition som stadig bidrager til voldsbølgen på Jamaica. I 2005 blev der ifølge Worlds Politics Watch myrdet 1.674 mennesker, et hver sjette time, på en ø med en halvt så stor befolkning som Danmarks.
"These are some serious times/All I can see around us is just violence and crime/Full time for Rass to centralize, socialize and realise", lyder det på det overraskende melodiøse, nærmest ballade-bløde titelnummer fra Serious Times.
Politisk potens
Det var også alvor dengang, genren dancehall voksede frem på Jamaica, tilbage i slutningen af 70'erne, som en reaktion på reggaes svindende politiske potens under vægten af økonomisk deroute. Den musikalske stil var hurtigere end reggae og domineret af deejayen, der raffinerede toasting-teknikken, en slags forfader til rap. Dancehall var hårdere musik til en hårdere tid og blev fra starten kritiseret for sine gangster-attituder, lige som genren den dag i dag huser hårdkogte homofobiske negle som Buju Banton, der heldigvis får en del modstand. Ikke mindst når manden spiller i Danmark.
Men dancehall var også tidligt en slags gadens nyhedstjeneste, akkurat som hiphop er blevet kaldt "the black CNN" af Public Enemys Chuck D. Og den politiske indignation og den sociale fane bliver holdt højt hævet på Serious Times - et rødglødende dokument over et land i krise, men også et bevis på kulturens funktion som modkraft, som talerør, som galvanisering mod hårde tider og som ventilationsskakt for frustrationer.
Der kan være noget impotent over antologiens mange konstateringer af voldsbølger og politisk korruption, men det er samtidig en nærmest rituel markering af deejayens forbindelse til virkeligheden. Som i nogles optik dog er lidt tilrøget:
"I've got my herbs in my pipe/When I'm in my jeep or I'm on my bike", lyder det f.eks. med trafikal risikovillighed fra bidragyderne Jah Mason & Simpleman, som altså bekender sig til rastafari-religionen via den anerkendt hellige indtagelse af marihuana.
Spirituel vibe
Dancehall startede med at have håndspillede versioner af de blødere reggae-grooves som instrumentalt fundament, men fra midt-80'erne med sange som "Tempo", "Sensi Addict" og "Under Me Sleng Teng" (se Ugens klassiker) blev digitalt programmerede riddims (bas- og trommerytmer) den nye dancehall-dagsorden - også kaldet ragga.
Begge udgaver af genren kan man finde på Serious Times, ja, faktisk er her også noget, der dufter af klassisk reggae. Fra Turbulences fænomenale "Notorious" til Morgan Heritages blødt groovende "Wall of Babylon".
Man kan også finde inspirationer fra afrikansk trommemeditation såvel som amerikansk sydstats-hiphop. Og så er her en helt utrolig spirituel grund-vibe, som gør Serious Times til en storartet både sjælelig og kropslig fornøjelse - og et brillant snap-shot af Jamaicas seneste uforligneligt groovy rille, vi alle kan og bør hoppe i.
Det er jo globaliserede tider, og lyden af Jamaica har for længst gennemsyret vores del af verden.
Og har man stadig svært ved at visualisere Jamaicas dansegulve, ja, så hjælper Serious Times' første cd: Her har Federation Sounds selector, Max Glazer, skruet den anden cd's 16 enkeltstående numre sammen i et ætsende intenst mix efter alle håndværkets regler og komplet med supplerende dubplates, båthorn, publikumslarm og nyprogrammeringer. Hallelu-jah...
Personligt bud
Antologien Dynamite! Dancehall Style tegner et noget mere panoramisk billede af dancehall. I både tid og sted, fordelt over tre årtier og fra Kingston Town, Jamaica til Sydlondon, England. Det strækker sig fra dancehalls sublime førstedame Lady Saw over hr. Shineheads blanke stemme højt i registeret til Govenor Generals asfalterede macho-røst. Fra Anthony Red Rose og King Tubbys tidlige ragga-skabelon "Tempo" over King Baucho & Beenie Mans stærkt afrikansk gennemfarvede trommesynkoperinger og helt op til den moderne britiske dancehall-evolution, kaldet dubstep, repræsenteret af Digital Mystikz. Fra lavteknologiens rektangulære dynamik over moderlandets polyrytmik til laptoppens forræderiske understrømme.
Den lidt mere roots-prægede tone på Serious Times er afløst af en mere teknologisk, mere humoristisk, mere varieret og samtidig mere rendyrket stil på Dynamite! Dancehall Style. Som både rummer festbomber og kuriosa. Ja, i det hele taget er det et ganske personligt bud på et vue over dancehall - og derfor et jernhamrende interessant bekendtskab, ikke en optimal historielærer.
Men man kommer alligevel godt rundt i de jamaicanske festers og sindelags geo-grafi med disse to fremragende antologier.
Røvrystende politiske, grundvoldsrystende euforiske. Et eksempel til efterfølgelse.
- Diverse kunstnere: Serious Times (Ghetto Arc/XL Recordings/Playground)
*- Diverse kunstnere: Dynamite! Dancehall Style (Souljazz Records/Specialimport) www.souljazzrecords.co.uk
