Mindst 50 kvinder i Tjekkiet er blevet steriliseret mod deres vilje, eller uden at de fuldt ud har forstået og accepteret, hvilket indgreb de blev udsat for. Kvinderne er blevet steriliseret på offentlige og private sygehuse siden 1970'erne, langt størstedelen efter kommunismens fald og regimeskiftet i 1989.
"Der blev ikke givet fejlfri og fuldstændig tvangfri samtykke i menneskerettighedernes betydning af ordet til disse indgreb," konkluderer ombudsmanden i sin endelige rapport om steriliseringer.
Rapporten indeholder resultatet af mere end et halvt års intensivt arbejde i ombudsmandsinstitutionen og baserer sig på en nøje gennemgang af 50 individuelle tilfælde, hvor kvinder - langt størstedelen romaer - er blevet steriliseret. Ifølge tjekkisk lov må sterilisering kun finde sted, når patienten er fuldt ud orienteret om indgrebets karakter og dets eventuelle medicinske begrundelse og har forstået informationen og givet sit samtykke til indgrebet. Det har altså ikke været tilfældet i de 50 sager, som ombudsmanden har kigget nærmere på.
De 50 sager er en del af en bunke på 87 sager om sterilisering, som hobede sig op på ombudsmandens kontor i løbet af 2004 og 2005. Næsten alle sager indeholdt klager fra romakvinder, der hævdede at være blevet steriliseret mod deres vilje. Mange af kvinderne lagde i klagen vægt på, at de opfattede steriliseringen som et resultat af en racistisk samfundsorden.
Journaler forsvandt
Når rapporten kun baserer sig på en nærmere undersøgelse af 50 sager, skyldes det, at det i de resterende 37 sager ikke lykkedes ombudsmanden at fremskaffe dokumentation nok til at vurdere sagsforløbet. I mange tilfælde var sygehusjournalerne forsvundet; muligvis fordi de var blevet destrueret af sygehuspersonalet, da de første historier om tvungne steriliseringer begyndte at nå de tjekkiske medier for et par år siden.
Medierne omtalte i 2003 en rapport, som det amerikanske Center for Reproductive Rights havde udgivet i samarbejde med European Roma Rights Center (ERRC) i Budapest. Rapporten beskrev tilfælde af tvangssteriliseringer og trusler mod romakvinder på slovakiske sygehuse. I 2004 supplerede ERRC med en rapport, som beskrev lignende tilfælde fra Tjekkiet. Flere af de kvinder, der var blevet steriliseret efter årtusindskiftet, havde mødre, der var blevet steriliseret et par årtier tidligere. Historien gentog sig tilsyneladende.
I sin rapport gennemgår ombudsmanden, hvordan det kommunistiske regime i Tjekkoslovakiet fra 1970'erne til 1990'erne forsøgte at assimilere romabefolkningen. Kommunisterne opfattede romaerne som en socialt og kulturelt tilbagestående gruppe, hvis høje fødselsrate var en forhindring for social udvikling. Derfor igangsatte man en statssanktioneret kampagne for at sænke fødselsraten, og steriliseringer indgik som et centralt redskab. Også ikke-romaer blev steriliseret, men der var en klar overrepræsentation af romakvinder.
Det var almindeligt, at socialarbejdere forsøgte at overtale romakvinder til at lade sig sterilisere ved at stille dem en økonomisk gevinst i udsigt eller ved at true med, at den økonomiske bistand fra staten ville blive inddraget, hvis de ikke lod sig sterilisere. I rapporter fra de regionale kommunistkomiteer fremhævedes det med stolthed, hvor mange romakvinder der var blevet overtalt til at få abort eller blive steriliseret.
Parallel til racehygiejne
I begyndelsen af 1990'erne blev den kommunistiske praksis undskyldt af de tjekkoslovakiske myndigheder. Men ingen af de officielle undersøgelsesrapporter lagde afstand til de racehygiejniske argumenter, som havde været brugt til at begrunde steriliseringerne. Heller ikke, selv om de har en slående lighed med de argumenter, der førte til nazisternes folkemord på jøder og romaer.
Ombudsmanden påpeger da også i sin rapport, at der kan drages en parallel mellem den kommunistiske praksis i Tjekkoslovakiet og de racehygiejniske steriliseringskampagner, der fandt sted i Sverige, hvor 63.000 personer blev steriliseret i perioden fra 1935 til 1975, heraf 40 procent mod deres vilje. Det samme kunne, mener ombudsmanden, være sket i Tjekkoslovakiet, hvor den nazistiske og racehygiejniske bevægelse var ganske stærk. Han går så vidt som til at konkludere, at "forsøg på at påvirke sociale realiteter via indflydelse på en bestemt gruppes reproduktive adfærd ser ud til at have overlevet i den nutidige tænkning".
Også fordomme mod romaer har overlevet kommunismens fald. Ombudsmanden har blandt sygehuspersonalet fundet "utilstrækkelig respekt for patienters anderledes sociale, kulturelle og etniske baggrund", og i den førnævnte rapport om tvangssteriliseringer i Slovakiet citeres slovakiske læger og sygeplejersker for udsagn om, at "romaer dyrker sex hele tiden, selv når de er gravide", og at romakvinder "har mange sexpartnere, er promiskuøse, rejser meget og har sygdomme med tilbage fra andre lande".
Racismen må erkendes
Det slovakiske parlament vedtog i 2003 en lov, som skærper kravene til informeret samtykke ved steriliseringer, og det tjekkiske sundhedsministerium er fulgt efter med et forslag til en lignende lovstramning. Men forslaget er ikke vidtgående nok, mener ombudsmanden. For eksempel bør der indføres en tidsfrist på mindst en uge, fra en patient giver samtykke, til indgrebet foretages, og medicinstuderende bør gives en "etisk forberedelse til kontakt med patienter fra forskellige sociale og kulturelle miljøer". Desuden foreslår ombudsmanden, at staten efter svensk forbillede tildeler de kvinder, der er blevet steriliseret mod deres vilje i perioden 1971-1991, en økonomisk erstatning .
Ombudsmandens rapport er blevet modtaget med glæde hos ngo'en Vzájemné Souzití (Sameksistens), som har støttet de steriliserede kvinder. Ngo'ens leder Kumar Vishwanathan opfatter rapporten som et første skridt i en proces, hvor det tjekkerne skal erkende, at der i deres samfund findes en gennemgribende racisme mod romaer.
"Indtil videre forsøger vi som ngo at fokusere på romaernes individuelle rettigheder. I forhold til de steriliserede kvinder har vi slået på, at kvinderne ikke har givet informeret samtykke. Men bag de individuelle krænkelser ligger racismen, som også medfører, at romabørn oftere end andre børn tvangsfjernes fra hjemmet, og at romaer afvises på diskoteker og i svømmehaller. Det vil forhåbentlig komme til at stå klart efterhånden," siger han.
Ombudsmandens rapport kan læses på www.ochrance.cz/
