Læsetid: 3 min.

Romantisk militarisme i Shenzhen

Ombord på Minsk kan selv den mest standhaftige pacifist blive lidt lun på moderne krigsførelse
9. juli 2005

Er der noget mere sexet end en flok kvinder, der smyger sig rundt i stramme uniformer og udfordrende kærtegner deres håndvåben? De 'smukke militærblomster', som de så poetisk bliver kaldt, er i hvert fald hovedattraktion på det stolte hangarskib Minsk, der nyder sit otium som forlystelsespark i Kina.

Da Rusland begyndte at sælge ud af den enorme militærmaskine, Sovjet havde efterladt sig, så et par kinesiske forretningsmænd deres snit til at få lov at lege med noget større end blot modelskibe. De fik til spotpris (fem mio. dollar) fingrene i Minsk, Sovjets Stillehavsflådes kronjuvel i 80'erne.

I forstavnen marcherer 'soldater' stift rundt i paradeuniformer. Timingen er perfekt. "Det er mere kompliceret, end det vi lærte," siger en pensioneret soldat forbløffet. Han har taget familien med og er ivrig efter at se på al det militære isenkram.

Men først er det tid til de militante kvinder. Af de besøgende børnefamilier er det vist mest fædrene, der nyder, da de kvindelige Spetsnaz-imitatorer blinker med højre øje og forløsende skyder med løst krudt med publikum på sigtekornet.

Så er det ud og kigge på Sovjets pensionerede helikoptere og kinesiske kampfly, der pryder det 300 meter lange skib. En guide i nystrøget sømandsuniform er beredvillig. Selv om hun nu kun har en enkelt tilhører, som står en meters penge fra hende, bringer hun megafonen til munden og, som gav hun ordrer til udisciplinerede rekrutter, giver sig i kast med sit foredrag på fuld volumen:

"Denne helikopter var med i Sovjets krig mod Afghanistan," råber hun, og fortsætter med at forklare om "skibets imponerende våbensystemer", og at Minsk, der var på sin jomfrurejse i 1978, er det femtestørste hangarskib i verden.

Minsk er i den absolutte top for seværdigheder i Shenzhen. Konkurrencen er godt nok heller ikke stor i den unge, rige by, som grænser op til Hong Kong. Som lederen af byens turistbureau har sagt: "Når vi mangler turistattraktioner, så bygger eller køber vi dem."

Og et militært slaraffenland var åbenbart lige, hvad der skulle til. Siden de første turister steg ombord i år 2000, har der været over fem millioner af dem. Alle har købt billet til den ekstravagante pris af 80 kr. - mere end hvad et besøg i Den Forbudte By i Beijing koster. Alligevel bliver det rapporteret i kinesiske medier, at Minsk er ved at være bankerot. Men showet fortsætter stadig.

Snart er det ikke kun her i Shenzhen, man kan få sig lidt krigsskibssjov. I flere kinesiske havne er de i gang med at omdanne russiske skibe til pompøse, levende militærmuseer. Et enkelt skib er på vej til Macau for at blive omdannet til flydende kasino. Også den kinesiske hær shopper på det russiske overskudsmarked for at pifte op i sin militære formåen.

Inde i skibet er væggene fyldt med billeder af sovjetiske soldater med havfriske ansigter, fra dengang skibet var kendt som 'Søernes frygt'. Nu er de eneste rigtige russere ombord dem, der inde i skibets skrog fremfører shows med dans og slapstick-humor fra hjemlandet.

I en biograf med plads til flere hundrede besøgende uddannes man om hangarskibes historie, og dybere nede i skibet er syv meter lange torpedoer udstillet. Videoer viser, hvor store huller de kan lave - tilsat sorgløs galopmusik. Favoritklippet lader til at være af en torpedo, som beslutter sig for at lave en 180 graders vending og sænke skibet, der havde affyret den.

Efter en dag på søen er det godt, der stadig serveres frokost i officersmessen - til de kinesiske ganers fryd er der dog ikke længere stroganoff på menuen, men et bæger nudler.

I området omkring krigsskibet går par rundt i en romantisk lille park mellem træer og kanoner. Nogle sidder og krammer på en desarmeret 250-kilo bombe. Men for rigtig familiehygge er der ikke noget der overgår Minsks kæmpe 'Den Glade Familie'-skydetelt. Hvor kan far, mor og barn ellers sammen afreagere ved at affyre AK-47'ere og kaste håndgranater (dog uden dødbringende ladning).

Selv om man viser sig ikke at være den fødte snigskytte, er der alligevel trøst at hente fra de 'smukke militærblomster', som hepper én videre. Efter en dag på Minsk er man klar til at lade sig indrullere i Folkets Befrielseshær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her