Læsetid: 4 min.

Ronaldo privatiseret

14. juli 1998

INGENTING ER så gammelt som avisen fra i går, og her - hele to dage efter VM - er det vel nærmest profant at nævne ordet bold ... som om der ikke var noget, der hed en cykel. Men altså: En bestemt begivenhed bør ikke desto mindre have et par ord med på vejen, idet den - hvis altså historien er sand - markerede endnu et trin på en bestemt vej, et trin over endnu en tærskel. Man kan jo begynde med at fortælle, hvad Berlingske Tidendes sportsredaktør sagde til tv kort forinden.
Steen Ankerdal gik på skærmen forud for finalen og forklarede, at det ikke bare var to lande eller fodboldhold, der mødtes i kamp, men også to sportsudstyrsfirmaer, nemlig Nike, der poster penge i det brasilianske landshold, og Adidas, der forsyner det franske hold med økonomisk brændstof.
Der stod hundreder af millioner, om ikke milliarder af kroner, på spil. Endnu var det ikke sådan, sluttede Ankerdal, at sponsorerne satte eller var med til at sætte holdene. Men hvem vidste, hvornår...
Hvis det holder vand, hvad Danmarks Radios korrespondent i Rio de Janeiro fik oplyst, og som blev rundsendt via Ritzau i går, skete det, førend Ankerdal kunne ane. Sponsoren var med til at sætte holdet til finalen.

OGSÅ BLANDT journalisterne på stadion i Paris svirrede rygterne. Der havde været voldsom diskussion i brasilianernes lejr i timen før kampen, om de skulle spille eller ej, hed det sig. Spillerne havde været delt.
Men DR-journalistens version var der direkte adresse på. Den skal være kommet fra verdensstjernen Ronaldos værelseskammerat, Roberto Carlos, som hævdede, at Nike havde krævet Ronaldo på banen, (selvom denne var sygemeldt med maveonde og depression - og en tur på hospitalet om eftermiddagen). Det skal være gået sådan til: Efter pres
fra Nike beordrede præsidenten for det brasilianske fodboldforbund kort før kampen sin landstræner til at omgøre en beslutning om at sætte bænkevarmeren Edmundo ind i stedet - med ordene:
- Ronaldo spiller.
Hvad man herhjemme fra kunne konstatere var,
at Ronaldo - til alles skuffelse - ikke var med i holdopstillingen en times tid før kampen. Men at han så alligevel var med.

DIREKTØREN for den danske afdeling af Nike, Ole Jensen, afviste senere i går over for Ritzau,
at Nike skulle have presset Ronaldo på banen - uden dog at have haft kontakt med hovedkontoret. Men som han så overbevisende sagde:
- Vi ville aldrig blande os i ABs holdopstilling.
Det tror vi på. Nike Danmark sponsorerer superligaklubben AB og ville ganske rigtigt næppe begynde at blande sig i, hvem der skulle spille målmand i ABs kampe mos Århus Fremad og Kgs. Lyngby. Endnu da.
Men Nike har betalt 200 millioner dollars for en 10-årig kontrakt med brasilianerne, og det ville for så vidt være lettere at forstå, hvis det i dette tilfælde var sponsoren om at gøre, at Ronaldo stillede op i titelkampen. Trods alt noget andet end AB. Navnlig hvis hovedårsagen var en depression. Fodboldsponsorer har ikke nødvendigvis sans for sarte sjæles behov under psykologisk pres.

HVAD MAN som fodboldseer kan have en tilbøjelighed til at glemme, er at mange af deltagerne i et VM er 20-21-årige drenge, der dårligt nok er flyttet hjemmefra endnu. Specielt på de brasilianske spillere ligger et kanonstort pres p.gr.a. fodboldens særstilling i det land, hvor tv-folkene gerne afbryder transmissionen af en af de andre vigtige VM-kampe for at vise live og direkte, at nu ankommer de brasilianske spillere til deres hotel, nu står de ud af bussen, osv. Over 1000 journalister var i Frankrig omkring dem ustandseligt i håb om at få en solohistorie.
Fodboldspilleren Zagallo bekræftede - ligeledes i går - over for Reuter, at Ronaldo faktisk ikke havde været kampklar, og han sagde, at hele holdet spillede under chok, oprevne og nedtrykte, hvilket ikke nødvendig vis er en dårlig undskyldning. Og værelseskammeraten Carlos lagde over for Reuter vægt på, at Ronaldo ikke havde kone, børn og familie at støtte sig til.
"Nu må vi lade den dreng være i fred", sluttede Roberto Carlos. Med andre ord tyder mange indicier tilsammen på, at Ronaldo har haft en form for nervøst sammenbrud og ikke var indstillet på at spille finalen. Hvis sponsoren virkelig pressede ham, kan man sige, at det fik en boomerang-effekt. Kampen blev ikke nogen god reklame for hverken Ronaldo, Brasilien eller Nike.

SÅLEDES BLEV den 21-årige Ronaldos mave- og sjælstilstand for et par dage verdens centrum, som om det var en stor begivenhed. Herregud, det var jo bare fodbold. Men da fodbolden tilsyneladende har vist sig at have en i humanistisk forstand positiv effekt i forhold til indvandrerproblematikken i Frankrig, er fodbold alligevel ikke "bare" fodbold.
Det handler også om vigtige principper, der rækker fra fodbolden og lige ind i Farum Kommune. Ronaldo blev simpelthen privatiseret for en aften. Hvad der var et nationalt, demokratisk samfundsanliggende, blev tilsyneladende overtaget af et privat firma med et fatalt forkert resultat til følge. Brasilien tabte 0-3, og Ronaldo var nærmest usynlig. Sådan kan det gå.
Husk det, Peter Brixtofte, nu, hvor du har privatiseret både kloaksystemet og har fået kig på skolebygningerne. Det kan ende hele, helt galt i uvidenhed og det, der er værre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu