Læsetid: 8 min.

Rorgængere og rivaler

Selv om den tid er forbi, da institutterne for statskundskab i København og Århus bevidst modarbejdede hinanden, rivaliserer de til stadighed indbyrdes. I Århus har de studerende svært ved at skjule selvbevidstheden og 'socialiseres til at føle sig som de bedste'. Københavnerne benytter sig i stedet af muligheden for at få de attraktive studiejob i Udenrigs- og Finansministeriet
22. november 2006

Bliver Helle Thorning-Schmidt statsminister efter næste valg, vil det ikke alene være sejr for Socialdemokraterne. Nej, også på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet vil der være grund til at åbne for champagnen. Her har Helle Thorning-Schmidt nemlig taget sin uddannelse som cand.-scient.pol.

"Ha ha, så vil det være os, der kan kalde os statsministerskolen," siger institut-leder Lars Bille i en drillende tone.

Prædikater som 'statsministerskole' og 'magtens rugekasse' forbinder man ellers som regel med landets ældste institut for statskundskab, som ligger på Aarhus Universitet. Men selv om prominente personer som Svend Auken, Bertel Haarder og sågar kronprins Frederik har deres eksamen fra instituttet i Århus, er det faktisk aldrig lykkedes at fostre en statsminister.

Selvbevidstheden fejler imidlertid ikke noget i Århus. Under rusarrangementerne får de nye studerende at vide, at der er her 'man spiser kirsebær med de store, mens de endnu er små'.

I forhallen i instituttets hovedbygning hænger et relief af instituttets logo; skibsroret, som symboliserer, at her studerer samfundets kommende rorgængere. Institutbladet hedder Kandestøberen, og i kantinen falder hurtigt en bemærkning om, at 'instituttet i Århus da er det eneste statskundskabsinstitut i Danmark', da talen falder på forskelle og ligheder mellem statskundskabsuddannelserne i Århus og København.

Rivaliseringen mellem provinsuniversitetets stolthed og opkomlingene fra hovedstaden er ikke ny. Men hvor den tidligere havde karakter af decideret modvilje mod hinanden, er der i dag snarere tale om sund konkurrence. Det betoner i hvert fald både institutlederen i København, Lars Bille, og hans ligemand på instituttet i Århus, Jens Blom-Hansen. Alt andet er blot drilleri.

Københavnerskolen

Der ligger historiske forskelle til grund for den ikke altid særligt konstruktive rivalisering mellem statskundskabsuddannelserne i Århus og København.

Instituttet i Århus var det første af sin art i Danmark, da det blev etableret i 1959. Som en hybrid mellem de klassiske samfundsfaglige uddannelser i historie, jura og økonomi med det formål skulle instituttet uddanne kandidater til et stadigt voksende embedskorps. I København var formålet med den samfundsfagsuddannelse, der blev oprettet i 1965 et andet. Nemlig at uddanne lærere til undervisningen i samfundsfag i gymnasieskolen. Mens instituttet i Århus med det samme kom til at høre på samme fakultet som jura og økonomi, voksede instituttet i København ud af faget historie og kom derfor til at høre under Det Humanistiske Fakultet.

Der har sat sit præg på både forskning og uddannelse ved de to institutter lige siden. Mens både ansatte og studerende ved instituttet i Århus betoner dets solide forankring i god, samfundsvidenskabelig metode og i øvrigt mener, at instituttets fremmeste fordel er bredden i både uddannelse og forskning, har instituttet i København profileret sig som et internationalt institut. Instituttet har endda lagt navn til en særlig retning inden for forskning i international politik, Københavnerskolen, med Ole Væver i spidsen.

Det kan man ikke lade være med at fryde sig lidt over i København. For her har man altid levet med rollen som underdog.

Bagefter med forskning

I 70'erne og 80'erne var modviljen mod konkurrenten i København så stor, at det en overgang omkring 1980 så ud som om, instituttet i København skulle blive nedlagt. Institutleder Lars Bille erindrer i hvert fald, at han efter at have fået aktindsigt fandt ud af, at ansatte ved universitetet i Århus korresponderede flittigt med undervisningsministeren, socialdemokraten Dorte Bennedsen, for at Århus kunne beholde sit monopol på en egentlig statskundskabsuddannelse og for at instituttet i København blev nedlagt.

"Vi mente jo nok, vi kunne klare det selv," husker professor Erik Damgaard, der har været ansat ved instituttet i Århus siden 1968, om den tid.

Instituttet i København blev ikke nedlagt. Tværtimod. Uddannelsen blev forlænget fra fire til fem år, og kandidaterne fik titlen cand.scient.adm. Titlen cand.scient.pol. havde Århus fortsat monopol på, og det gav man ikke uden videre fra sig.

Nej, opkomlingene fra København skulle ikke sådan komme og tro, de var noget. Så når forskerne i Århus publicerede artikler henviste de praktisk talt aldrig til en artikel eller en bog skrevet af en forsker i København.

"Det var måske ikke så bevidst, men det var nok ikke det første, der faldt en ind," husker Erik Damgaard.

Men der var nok heller ikke så meget at henvise og citere fra, erkender Lars Bille:

"Århus var i 70'erne og 80'erne klart bedre end os på forskningsområdet."

Det var instituttet også i 2003. Da lavede Simon Hix fra London School of Economics en rangliste baseret på publicering af forskningsartikler i internationale forskningstidsskrifter fra 1997-2001. Århus var nummer fem i Europa og nummer 40 i verden, mens instituttet i København lå på en 127. plads.

"Men vi er ved at komme efter det," siger Lars Bille, der vurderer, at instituttets antal forskningsartikler i internationale tidsskrifter er tredoblet siden undersøgelsen.

Teoritrolde

Siden 1990 har kandidaterne fra Københavns Universitet også kunnet smykke sig med titlen cand.scient.pol.

"Rivaliseringen er for nedadgående. Men jeg vil sige, at den er der. Og det er jeg kun glad for, jeg elsker institutionel konkurrence. Det er lige som, når du spiller fodbold; du skal have nogen at spille fodbold med, for at det er sjovt," siger Lars Bille.

Institutleder i Århus Jens Blom-Hansen vil langt hellere diskutere forskelle og ligheder på målbare parametre, end tale image og nyttesløs rivalisering.

"Man må kigge på de kandidater, der bliver uddannet. Er de så gode at arbejdsgiverne tager dem. Det andet er tågesnak."

Tågesnak eller ej - blandt de studerende i Århus reproduceres forestillingen om, at instituttet her er noget særligt.

"I Århus socialiseres man til at føle, man er bedst," fortæller Mads Andersen, der efter at have læst et år i Århus nu tager tredje semester på instituttet i København. Selvom uddannelserne ved de to institutter minder om hinanden og hører under samme bekendtgørelse, mener Mads Andersen, der er forskel:

"I Århus bliver der taget mere hånd om de studerende, der er hele tiden et oplæg eller en aflevering, man skal lave. Her i København er det mere op til én selv. Arbejdspresset føles større i Århus."

Den opfattelse går igen blandt de studerende - både i København og i Århus.

"Vi er nok lidt ydmyge i forhold til dem i Århus," siger Cathrine Holm Frandsen, der læser på fjerde år i København og er næstformand for studienævnet.

"Vi ved godt, vi har nogle svagheder i forhold til metode og økonomi. Til gengæld er vi gode til at tale og til at diskutere. Blandt andet fordi vi har mange mundtlige eksamener."

I Århus er timelange skriftlige eksamener uden hjælpemidler ikke et særsyn. Og der gives karakterer i samtlige fag. Mens der ved instituttet i København lægges større vægt på, at de studerende selv tilrettelægger pensum.

Studieleder i Århus, Thomas Pallesen, fremhæver de samme nuancer.

"Vores uddannelse er meget forankret i en solid empirisk metodisk tradition, i København er de måske lidt mere teoritroldene," som han siger.

Pynt på cv'et

En af de væsentligste forskelle på at læse statskundskab i Århus og København har imidlertid ikke direkte noget med uddannelserne at gøre. København har simpelthen den fordel, at det er her ministerier, styrelser og interesseorganisationer først og fremmest har hjemme. Med attraktive studiejob til samfundets rorgængere in spe.

En stor del af de studerende i København pynter derfor cv'et med et relevant studiejob. Allerhelst i et af de 'tunge' ministerier - Finansministeriet og Udenrigsministeriet. Og af samme årsag er en del århusianske studerende, der rykker østpå for at få et studiejob i centraladministrationen. Kun ganske få flytter i den modsatte retning.

"Det er en faktor, vi aldrig helt kan neutralisere. Men vi kan forsøge at gøre undervisningsudbud så interessant, at det holder de studerende lidt tilbage og sørge for at de kommer tilbage til Århus for at skrive speciale i stedet for at gøre det i København," siger institutleder Jens Blom-Hansen.

I den sammenhæng er det lidt selvhævdende image, der klæber sig til instituttet i Århus måske en fordel. Specialestuderende i Århus Christian Bo Christiansen har i hvert fald noteret sig, at en stor del af de af hans studiekammerater, der har været i København i en periode, vender tilbage for at skrive specialet i Århus.

"De vil gerne have Århus-logoet på eksamensbeviset. Det tæller lidt mere," lyder hans vurdering.

At dømme efter ledighedsstatistikken har han ret, hvad enten det så er skibsroret på eksamenbeviset eller noget andet, der gør udslaget. For blandt nyuddannede kandidater har der de seneste år været et par procent større ledighed blandt kandidaterne fra København i forhold til dem fra Århus.

Minister eller frelser

Ledighed er nu ikke noget større problem for cand.scient.pol.'erne. Statskundskabsuddannelsen er i løbet af sin relativt beskedne levetid blevet et stærkt brand og kandidaterne eftertragtede på arbejdsmarkedet.

Men det råstof, kandidaterne er gjort af, er også af god kvalitet. Med en adgangskvotient på henholdsvis 9,3 og 9,7 i Århus og København, er det kun de dygtigste studenter, der bliver optaget.

"Vi er ufatteligt privilegerede, hvad angår de studenter, vi får. Jeg talte for nylig med en kollega om, at det kræver et vist talent af os at ødelægge den talentmasse, vi får," påpeger Lars Bille.

De studerende i både Århus og København er da også bevidste om egne evner og ambitioner.

"Det er en stående joke, at alle dem, der kommer ind, enten vil være statsminister eller redde verden," siger Cathrine Holm Frandsen, København.

Derfor er det rigtige studiejob eller den rigtige praktikplads også så vigtig, og fælles for institutterne er et aktivt studiemiljø med utallige foreninger, der arrangerer foredrag og fester og forsøger at få indflydelse.

Institutterne for statskundskab har i modsætning til de fleste andre studier tradition for kampvalg om tillidsposterne i fagråd og studienævn.

"Folk er ambitiøse og fokuserede på at få et godt cv. Karrieren begynder, når man starter på studiet," siger Anne Mette Kjeldsen, studerende på syvende semester i Århus og valgt som næstformand i studienævnet.

Set i det lys, er det måske heller ikke så mærkeligt, at det meget vel kan blive en cand.scient.pol.'er, der sætter sig i statsministerstolen efter næste valg. Hvad enten han eller hun har sin eksamen fra Århus eller København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu