Læsetid: 10 min.

Rosenhøj - et lavpunkt for dansk integrationspolitik

Boligområdet, hvor 70 procent af beboerne er på overførselsindkomster og omkring halvdelen er indvandrere, lever i frygt for mere hærværk og vrede over at være ladt i stikken af omverdenen
12. november 2005

Harer hopper rundt i det grønne græs på lave højdedrag mellem boligblokkene. Enkelte steder blomstrer hvide rosenbuske stadig. Så helt løgn er det ikke: Rosenhøj. Men bortset fra det er det småt med romantikken.

På en råkold novemberdag med regnvejrsskyer hængende tungt over de 27 identiske blokke i gråt og olivengrønt er stemningen trykket. På døren til Fritids- og Ungdomsklubben hænger en seddel med teksten 'Lukket i dag'. De store ruder til kiosken, restaurant Pizza Fun og grønthandleren er nødtørftigt repareret med tape. I billardsalonen Hot Shot ligger bordene øde hen. Færdslen på gangstierne mellem ejendommene er sparsom. Med mellemrum ruller en patruljevogn forbi ad Søndervangs Alle.

Boligkvarteret Rosenhøj i Århusforstaden Viby er et samfund præget af frygt, bekymring og vrede. Med start for to uger siden er området blevet hjemsøgt af frustrerede unge, der igen og igen har knust ruder og antændt brande. Senest gik det natten til torsdag ud over kiosk, pizzeria, grønthandler og bager, der efter lukketid fik kylet brosten gennem ruderne. Samt klubben for de unge, hvor en affaldscontainer blev stukket i brand. Natten til mandag blev brændbar væske hældt ind gennem et vindue i ungdomsklubben og antændt. Kort før midnat lørdag blev ruderne smadret i kiosken og pizzeriaet. Og hele den foregående weekend blev hærget af voldsomme optøjer med rudeknusninger og ildspåsættelser, der ramte de samme butikker, foruden vuggestue og bankocenter. Den weekend blev volden forårsaget af 30-40 vrede unge, siden har det været færre - fra et par stykker til antagelig omkring 20, der kommer til det lille butikscenter i en eller to store biler, springer ud og laver hærværk for derefter at forsvinde hurtigt i mørket.

"Jeg håber, de snart får fat i dem, så de kan få en ordentlig omgang bank," siger en lille lyshåret kvinde i kiosken.

"De sku' skydes," siger en let sløret herre i baren i Hot Shot.

Fire unge - tre fra Rosenhøj og en fra Gellerupparken - blev arresteret onsdag og torsdag, men i går var de alle på fri fod igen: "Vi har for lidt på dem til at opretholde en fængsling," siger kriminalkommissær Peter Andersen, Århus Politi.

På internettet kan man finde anonyme tekster, angiveligt skrevet af fortvivlede beboere i Rosenhøj:

"Vi er en dansk familie (to voksne og tre børn), som bor i Rosenhøj - OG VI VIL VÆK HERFRA... Men tror I, der er nogen, som vil hjælpe?? Næ nej, vi må pænt stå i boligkøen som alle andre... Skide være med at mine børn er blevet lovet tæsk, jeg bliver råbt luder efter og min mand... ja, der er ikke de ting, de ikke vil gøre ved ham. Jeg/vi var ikke racister, da vi flyttede ind, men det er vi f... blevet nu."

I Boligforeningen Århus Omegn skjuler forretningsfører Leif Jensen ikke sin frygt for en nedadgående spiral af fraflytninger, problemer med at udleje de ledige lejligheder og deraf følgende huslejestigninger for de tilbageværende.

"Vi har fået mange henvendelser fra beboere i Rosenhøj, som ønsker en bolig i en anden afdeling, og vi har fået de første opsigelser. Det bliver meget svært, hvis vi ikke snart kan pege på, at der sker noget positivt," siger Leif Jensen.

Overset

Rosenhøj er historien om et boligområde, der blev overset af myndighederne og fik lov at bevæge sig mod en ghettotilstand med så tunge sociale problemer, at det på et tidspunkt - nu - måtte koge over.

Rosenhøj er et alment boligbyggeri opført i 1970, med 840 lejligheder fordelt på 27 betonblokke. Oprindelig var området præget af velfungerende børnefamilier, men gradvist er der sket en fraflytning af ressourcestærke beboere og tilflytning af andre med færre ressourcer, de senere år især indvandrere. Det sidste skyldes bl.a., at almennyttige boliger som Rosenhøj er til at betale for ikke-vestlige indvandrerfamilier, der i gennemsnit har 40 procent mindre i personindkomst end danskere. Samt at de kommunale myndigheder i stigende grad har benyttet sig af anvisningsretten og placeret indvandrere i boligbyggerier som Rosenhøj.

Resultatet er, at over 40 procent af familierne i bebyggelsen i dag er indvandrere - især fra Somalia, Tyrkiet og Afghanistan. Og at omkring 70 procent af børnene i den lokale Søndervangsskole har anden etnisk baggrund end dansk.

70 procent af bebyggelsens beboere i den erhvervsaktive alder er i dag på overførselsindkomster, fortæller centerchef Jan Borum, Århus Kommunes Familiecenter Syd. Det er personer helt uden arbejde eller i ordninger som fleksjob og aktivering.

"Og det omfatter både danskere og fremmedsprogede, så det vi ser i Rosenhøj er et socialt problem, ikke et etnisk problem," understreger han.

Det samme gør pædagogisk konsulent i Århus kommune Dagmar Rahbek.

"Rosenhøj har i mange år været et område med store sociale problemer. De unge, der har lavet ballade, har hele tiden været unge fra den laveste sociale klasse. Det nye er, at det i stigende grad er unge med anden etnisk baggrund, der er i vanskeligheder."

Hvad der for 14 dage siden pludselig udløste det raseri, som siden har hensat Rosenhøj i en blandet tilstand af frygt og vrede over de unge hærværksmænd, er der ingen enkel forklaring på.

"Dette er ikke raceuroligheder, det er etniske unges frustration over at blive forskelsbehandlet og over hele deres livssituation," siger Allan Aarslev, leder af Århus Politis ungdomsgruppe.

Baggrunden er et samfund, der ikke opleves som åbent og villigt til at give arbejde til unge med forkert navn og hårfarve. Og så en hverdag i et betonbyggeri, der byder på meget få muligheder for unge fyre med overskud af rastløs energi. I Rosenhøj er der billardklub, dartklub, akvarieklub og KFUM-spejdere. Og Fritids- og Ungdomsklubben Rosenhøj, hvis medarbejdere slås for at give børn og unge en meningsfuld fritid, men tydeligvis ikke kan dække behovet.

"Der er ikke nok aktiviteter herude, meget mindre end i Gellerup, siger Sinan Baser, 14-årig dansker med tyrkiske rødder, selv bosat i Gellerup, men tit i Rosenhøj, hvor han bl.a. kommer i et lille kælderværksted, som en af beboerne, Carsten Ehrenreich, af egen drift har stillet til rådighed for unge, der gerne vil reparere knallerter og den slags.

"De unge gider jo ikke spille billard som os. De vil have noget med action, men det mangler herude," siger Carsten Ehrenreich.

Han taler om en blanding af vrede og kedsomhed som det, der har udløst bølgen af hærværk og optøjer. Som andre i Rosenhøj reagerer Carsten Ehrenreich stærkt mod rudeknusningerne og ildspåsættelserne.

"Men jeg kan godt forstå dem. De fleste er født og opvokset i Danmark, men lige siden børnehaven har de oplevet at blive kaldt perkere og set ned på. Mange af dem er dygtige knægte, som søger anerkendelse, men møder det modsatte. Det er ikke overraskende, hvis der ind i mellem går kludder i hovedet på dem," siger han.

Blandt de udløsende faktorer er der blevet gættet på arrestationen af en enkelt ung før den første weekends voldsomme optøjer. Politiet har af nogle af de unge fået skyld for at være på nakken af dem.

"Det er ikke vores opfattelse, at det handler om surhed mod politiet. Vi kan sagtens arbejde derude," siger Allan Aarslev.

"Vi har hørt mange forklaringer på uroen. Lige fra Jyllands-Postens bespottelse af Muhammed over en historie om en ung, der ikke fik lov at komme med på skitur, til udsagn om, at det skyldes boligselskabets opsigelse af tre familier, der ikke kunne styre deres sønner."

"Hele området bliver tilsyneladende en katalysator for alle mulige frustrationer. Medierne spiller også med, og de unge kan godt hente inspiration i billederne fra Paris. Det er en af grundene til, at vi har svært ved at komme det til livs. Som det ser ud lige nu, er det overhovedet ikke noget, der tåler sammenligning med Paris," siger Allan Aarslev.

Desperation

I Rosenhøj er stemningen ikke desto mindre tæt på desperation blandt dem, der har følt balladen mest direkte.

"Jeg har boet i Danmark i 20 år. Jeg har næsten altid arbejdet. For syv-otte år siden åbnede jeg pizzeriaet her, og jeg har selv bygget det hele op. Nu er det ved at falde på gulvet på bare 14 dage," siger Saeed Kamale, iraner og indehaver af restauranten Pizza Fun, som man som spisende kunde har helt for sig selv denne aften.

"Jeg har fået mine ruder knust fire gange på to uger, og kunderne tør ikke komme, når det er mørkt. Jeg har aldrig haft problemer med hverken indvandrere eller danskere, så hvorfor skal det gå ud over mig? Jeg har kone og to små børn, og vi er meget bekymrede. Hvis jeg må lukke pizzeriaet, får jeg ikke arbejde igen. Det vil vi ikke kunne holde til," siger Saeed Kamale, en venlig mand med bedrøvede øjne.

"Jeg har over årene betalt over en million til boligforeningen i leje. De får 14.000 om måneden - det er mere, end jeg kan tjene til mig selv. Men de hjælper mig ikke nu," siger han.

Kamale har ansat flere unge i nogle timer om ugen, for at de kan tjene lidt og dermed holde sig ude af kriminalitet. Må han lukke, mister de deres arbejde og penge.

"Politikerne må komme i dialog med de unge og hjælpe dem. Og dem, der bare vil ødelægge samfundet med deres vold, skal straffes. Hvorfor kan disse unge ikke forstå, at de bare gør det endnu hårdere at være udlænding i Danmark? Dansk Folkeparti får jo flere stemmer, og så bliver det endnu sværere for os," siger Saeed Kamale.

Stemmer Kjærsgaard

Det sidste har han formentlig ret i.

Inden ved siden af i kiosken er Idris Nezam ikke mindre vred. Han kom til Danmark fra Afghanistan for 15 år siden, tog en uddannelse, men kunne ikke få arbejde, og har derfor ligesom Kamale bygget sin egen forretning op. Også han fik onsdag sine ruder smadret for fjerde gang.

"Jeg er så træt. Jeg arbejder og arbejder, men nu mister jeg mine kunder. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare det," siger han.

Kunderne i kiosken - danskere som indvandrere - udtaler deres støtte og håbet om, at de unge hærværksmænd snart bliver sat fast. Selv siger Nezam, at regeringen sover, både når det gælder om at skaffe job til dem, der gerne vil, og når det gælder om at gribe ind over for dem, der ødelægger.

"De skal smides ud af landet," siger han og truer med, at både han og hans familie vil stemme på Pia Kjærsgaard, fordi andre politikere svigter. I så fald opnår de unge voldsmænd formentlig, hvad Kamale i pizzeriaet frygter: En styrkelse af det politiske højre, en endnu hårdere tilværelse for indvandrere og endnu mere racistiske toner i det danske samfund

Sinan Baser på 14 er også sur på sine jævnaldrende. Han forstår udmærket frustrationen over de manglende job og fritidsmuligheder samt vreden over politiet.

"Men de er nogle få, der ødelægger det for os alle sammen. Hvis nogle af mine kammerater er med til det, har jeg ikke lyst til at være sammen med dem mere," siger han.

Sinan har ved siden af skolen passet et job som avisbud, og hans tre ældre søskende gør rent, tager taxakørekort eller arbejder på fabrik. Sinans far har arbejdet i byggebranchen i næsten alle de år, han har boet i Danmark.

"Hvis man tager sig sammen, kan man godt finde et arbejde," siger Sinan. Selv drømmer han om at blive politibetjent. De seje biler trækker, men også ønsket om at være med til at skabe ordnede forhold.

Ordnede forhold

Det er, hvad hele det offentlige apparat omkring Rosenhøj nu er voldsomt opsat på. Flere af de involverede erkender, at udviklingen i Rosenhøj er blevet overset og området forsømt, og at millionerne er gået til integration i Gellerupparken og Bispehaven.

Nu står alle aktører i kø for at løfte i flok, i håbet om at det ikke er for sent. Leif Jensen fra Boligforeningen Århus Omegn præsenterede torsdag en helhedsplan, der for 300 mio. kr. - forhåbentlig tilvejebragt via Landsbyggefonden, Århus Kommune og boligforeningen selv - skal realisere afgørende renovationer og ombygninger, skabe arbejdspladser, lave beboerhus m.m. i Rosenhøj.

Dagmar Rahbek, kommunens pædagogiske konsulent, fortæller, hvordan man i et samarbejde mellem skole-, social-, kultur- og fritidsforvaltningen samt beboerne selv vil søge at etablere et foreningsliv i pagt med de lokale behov. Jan Borum, Familiecenter Syd, beskriver et nyt projekt, hvor to medarbejdere får base i en lejlighed i Rosenhøj for at kunne give børn, unge og voksne løbende rådgivning om alt fra lektiehjælp over opdragelsesproblemer til jobsøgning. Allan Aarslev, Århus Politi, siger, at politiet nu forstærker det tværfaglige, forebyggende arbejde i erkendelse af, at politiet aldrig kan komme urolighederne til livs alene.

Og i sit lille kælderværksted håber Carsten Ehrenreich, at boligforeningen giver ham lov at fortsætte det ulønnede enmandsprojekt for integration af Rosenhøjs unge, som for tiden er til gavn for knægte som Sinan og kammeraterne Husa, Celal, Mohamed og andre.

"Hvis det fortsætter som nu, bliver Rosenhøj et samfund delt i to. Mange er ved at give op og vil flytte. Men det er jo bare at skubbe på udviklingen mod ghettoen. I stedet må vi give de unge den respekt, de savner. Spørge dem selv, hvad de gerne vil lave herude. At give dem en motocross-bane ville f.eks. være en mikroskopisk udgift i forhold til, hvad det kommer til at koste det danske samfund, hvis flere af dem kommer i uføre," siger Carsten Ehrenreich.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu