Læsetid: 12 min.

Den roterende dreng

Klaus Rifbjerg er blevet storkøbenhavner igen. Han har forhåbninger til Ritt Bjerregaard, han kan også godt lide rapsang, og lige straks bliver manden, der er tilfreds med sit liv, 75 år
9. december 2006

Lige siden Klaus Rifbjerg debuterede for 50 år siden med digtsamlingen Under vejr med mig selv har han fået ros og tæsk af danskerne. Det er blevet til 160 bøger, et så svimlende antal, at den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger har antydet, at det kan være forklaringen på, at den danske forfatter aldrig er kommet med i opløbet til nobelprisen. Man når dårligt at læse den ene bog færdig, før den næste er udkommet.

På fredag fylder han 75 år, og for nylig er han flyttet tilbage til København efter at have boet en årrække i Spanien for ikke at sige rundt omkring sammen med sin livsledsagerske Inge - eller Ping, som hun bliver kaldt. I en nyindkøbt lejlighed på Frederiksberg i kvarteret bag ved Forum vil han fremover skrive sine værker og ryge sine to cigaretter, hverken mere eller mindre, om dagen.

- Klaus Rifbjerg, hvad tænker du om Ritt Bjerregaards København anno 2006?

"Jeg synes jo egentlig, det er udmærket, at Ritt Bjerregaard kommer tilbage og rusker op i det og har nogle synspunkter, som de andre ikke har haft. Hun har jo ikke kunnet lave så meget endnu, men det kan da være, der sker noget, som er mere opmuntrende, end Urbanplanen og de andre betonbyggerier var i sin tid. For det er jo mærkeligt, at det er velhavere, der boltrer sig, mens man ikke sørger for, at unge mennesker, studerende og andre, der starter i livet, ikke har et sted at bo. Det er jo det, som Bjerregaard gerne vil: 5.000 nye boliger til 5.000 kroner om måneden. Fint nok! Da min svigerfar, som var regnskabskyndig, i sin tid lavede et budget for os, sagde han, at man skulle regne med 25 procent af sin indtægt til bolig, og det er vel meget passende. Forresten bemærker man, at når man går rundt i den afdeling, der hedder Frederiksberg, så går de samme damer rundt med hat og frakker, nøjagtig som de har gjort de sidste 200 år, og de store udsving i arkitektur og bebyggelse ser man ikke her."

Ikke tilfældigt

- Hvordan er det at være københavner igen?

"Som en cirkel, der bliver sluttet. Vi startede vort ægteskabelige liv på Frederiksberg. Min svigerfar var kommunaldirektør, og den eneste gang, han sådan hjalp nogen 'nepotistisk' var, da han hjalp os med at skaffe en lejlighed, for det var meget svært selv at finde en. Vi havde, da vi blev gift, en to en halvværelses lejlighed på Roskildevej, og den kunne konverteres til en etværelses i Hostrups Have nummer 31 i stuen over porten. Over for boede en mand, der hed Frederiksen, som havde et skilt, hvor der stod "Trin ned," så han hed aldrig andet end Trin-ned-Frederiksen. Så avancerede vi til en større lejlighed, og derfra flyttede vi til Skt. Nikolajvej 13, ligeledes Frederiksberg, i en større."

- Har det 'at vende tilbage' en symbolværdi?

"Det tror jeg. Det er jo ikke tilfældigt, hvor man går hen, når man skal vælge. I dette tilfælde at flytte hjem fra Spanien, hvor vi har boet siden 1992. Så trækkes man hen mod noget, man kender eller har kendt."

Doctorow

- Har du set, læst eller hørt noget for nylig, som har gjort indtryk på dig?

"Jeg ser en masse litteratur på et tidligt tidspunkt, hvor andre ikke har læst det, for jeg har et arbejde som konsulent på Gyldendal. Det er ret spændende, og f.eks. har jeg lige læst en ny roman af den amerikanske forfatter Doctorow, der i sin tid skrev romanen Ragtime. Som konsulent har jeg fulgt ham gennem årene og har syntes, at der var sket et skred mod noget meget metafysisk, og at det var lige i overkanten. Pludselig får jeg et manuskript ind ad døren, som handler om den amerikanske borgerkrig. Det fortæller en historie om ham, der hed general Shermann, som lagde navn til Sherman-tank'en, som var meget benyttet under Anden Verdenskrig, og romanen var skidego'. Jeg skrev et meget positivt responsum om den roman af en forfatter, som forlaget har udgivet meget af. 'Hvornår kommer den så?' spurgte jeg forleden på forlaget. 'Den kommer ikke!' sagde de. For en anden konsulent havde været meget negativ. Så man havde valgt at sige 'Naaarj!'"

- Nye tider?

"Det handler jo om, at det er næsten umuligt at sælge udenlandsk litteratur i oversættelse. Man klamrer sig til nogle af de helt store forfattere som Philip Roth og sådan nogle, men jeg synes, det er synd, at et publikum, som kunne være interesseret, ikke får det andet, fordi man siger "alle folk læser engelsk," og alle læser alting på originalsproget. Det er jo ikke sandt. Men det kan da være, den kommer alligevel, for herrens veje er uransagelige."

James Bond

-Kunne du finde på at gå hen og se den nye James Bond-film?

"Jeg tænkte på den, da jeg gik til bageren dagen efter præsentationen og så alle de der spisesedler, hvor skuespiller hr. Mikkelsen bliver udråbt til - selvom han er skurk - helt. Selv på forsiden af Politiken var der en reportage om James Bond. Hvis du tænker tilbage på dengang, Casino Royal havde premiere i den første udgave - jeg er næsten sikker på, at den blev meget forbeholdent omtalt i pressen. Man har sagt nåeja, der er sådan et tjubangeventyr. Nu er det så vokset til en forsidesensation - blandt andet fordi man har en dansk skuespiller eller med. Efter min mening en fuldstændig formidabel proportionsforvrængning! Det handler om det - med et moderne ord - segment, som er underholdning, den kommercielle underholdning, der har bredt sig overalt. Vi lever i en tid, som er opfyldt af serier. Der kom forleden et utroligt brev til Danske Dramatikeres Forbunds medlemmer, at nu undlod man at nedlægge Radioteatret, til gengæld vil man nyskabe det ved at sige til forfatterne: Skriv nu serier! Og hold op med alt det der indviklede, esoteriske snak, som I plejer at skrive til Radioteatret. Man kan så diskutere, om det er godt eller dårligt. Fra mit synspunkt er det dårligt, for det udelukker så meget andet, at man fikserer sådan på det store, voldsomme, glamourøse, og som der stod i overskriften i en artikel om den nye James Bond: Han er en mand, man skærer sig på. Han er en mand, der kommer efter dig. Han er rigtig pigernes ven. Det er altså idealet af en mand - en slåpåtævenfyr af let dæmonisk karakter. Det kan da godt være, der er nogle piger, der synes, det er storartet, men der er altså en masse skvalder i det."

Evighedserstatning

- Stort spørgsmål: Hvilke punkter eller værdier i dit liv har været de store?

"Det kan man kun svare banalt på. Det handler om kærlighed og formering, ens børn, det handler om det private og det meget personlige. Og så det privilegium, at man igennem mange år har været i stand til at følge med og være en del af det. Altså fået lov til at lave det, man gerne vil. At det er sjovt og udfordrende. Jeg er jo en meget sensuel mand, så jeg kan godt lide, at tingene er der, at de smager af noget, at man kan se dem og røre ved dem og lytte til dem, at tilværelsen er så utrolig sammensat. Det er fantastisk, at jeg har fået lov til at opleve alt det som en slags, hvad skal vi kalde det, evighedserstatning? Jeg kommer jo ikke i himlen eller helvede, eller hvis jeg kommer nogen steder, må det være nedad, ned til vennerne. Jeg føler mig meget privilegeret, det må jeg sige. Jeg har fået lov til at få det sådan, som jeg gerne ville have det."

Det gode liv

- Hvad er 'det gode liv' i hemingway'sk forstand?

"Hvis man er glad for tilværelsen, så omfatter det også naturen, maden, vinen, kønnet og alt muligt andet. Det skabte jo en helvedes panik, da Ping og jeg sammen med Lene og Svend Grønlykke startede restauranten Kong Hans. Det er nu 30 år siden, og det var jo totalt udfordrende, at sådan en som mig kunne gå ind i et luksusarrangement, hvor folk skulle betale, jeg ved ikke hvor meget, for at få en bøf af den tykke slags. Det siger noget om, at vi som nation er puritansk anlagt. Vi er et produkt af lutheranisme og calvinisme, og efter 1536, da reformationen kom, blev der jo hevet mange billeder ud af kirkerne, og man kom ikke så mange krydderier i maden, og det var forbudt med hvidløg - og alt det der. Brugt som eksempel på, hvordan vi jo har været beskedne i næringen altid, og det der med fin mad og restauranter og chapeau clark, det synes de fleste mennesker er noget fis, ikke? Så er det sådan, at hvis man som jeg har spillet en anden rolle, så kan man ikke få det til at gå op, at der også kunne være noget andet ved denne person i forhold til det billede, man har dannet sig af ham. Man siger: 'Rifbjerg - han er vel rød! Han er til venstre! Han er kommunist!' Og så går det ikke, at man også kan lide god mad. Det handler om, at vi alle altid skal anbringes i bestemte kasser eller begrænses eller spille den rolle, vi har fået tildelt, og så kan det være meget sundt engang imellem at sprænge det og gøre noget helt andet."

- Så det har du gjort?

"Ja, det synes jeg, og det er noget af det, der udfordrer folk meget, at man ikke bliver ved sin læst. Blander man sig i politik, så siger de: Hold nu op, for du må ikke..."

- ...snakke med mad i munden?

"Nemlig! Jeg bebrejdede en gammel veninde forleden, at hun snakkede med mad i munden, og så sagde hun: 'Det bliver jeg nødt til, for ellers kan jeg ikke huske, hvad det var, jeg ville sige'."

Livsstil

- Har nydelsessynspunktet ikke sejret i Danmark, hvor mange mennesker gør meget ud af det at spise, og der er etniske restauranter i hobetal?

"Der er stadig væk mange, der sidder ved frikadellerne, medisterpølsen og den brune sovs. Men jeg synes, det er meget positivt, at man prøver sig frem med alle de ting. Men der har du det igen: Det, som er blevet til det gode liv i din udlægning, det er så blevet til livsstilsmagasiner. Du kan jo ikke tage en omnibusavis, uden at halvdelen handler om, hvad man skal gøre for at blive lykkelig og glad og danse på sensualismens flagrende vinger. Du skal ikke være for tynd, du skal heller ikke være for tyk, og nu dør man af at være for tynd, og nu dør man af at være for tyk, og til sidst er det kaos. Og du har 25 millioner kogebøger, men hvor mange af dem bruger du? Du bruger dem ikke ret meget. Igen: Vi er presset ud i det. Det er det samme med kunstlivet. Engang var der noget, det var værd at slås for f.eks. pornografiens frigørelse eller rettere den seksuelle revolution i begyndelsen af 1960'erne. Nu kan du fandme ikke vende dig nogen steder hen, uden at du bliver smurt ind i køn."

Rapsang

-Jeg mener at kunne huske, at du har en faible for rapsang?

"Jeg blev engang sat sammen med en flok rappere ude fra Amager. De kom fra samme miljø, som jeg gjorde, og derfor var der umiddelbart kontakt."

- På Ingolfs Cafe?

"Nej, vi blev bare stavlet op i en park et sted på Amager ved Højvangen et sted. Vi snakkede om tingene, og så tror jeg nok, at jeg læste nogle digte for dem, og så rappede de lidt for mig, og det passede egentlig meget godt."

- Hvad består en umiddelbar kontakt i?

"Der var en vis åndelig fælles accent i luften, en følelse af, at det var uopstyltet. At det var ligetil. Der var ingen, der stillede sig an. Det var ikke kunst med stort k eller rap med stort r."

- Ændrede det dit syn på rap-ungdommen?

"Hvis vi nu ser ind under alle de forskellige genrer og nye ting, der kommer til, befinder der sig jo altid nogle mennesker, der lever på et fælles vilkår, hvor man, når alt det udvortes skrabes af, faktisk kan genkende hinanden. Jeg har lige læst en amerikansk roman, hvor en kvinde søger efter en bestemt stamme, der har boet nede ved Florida i en ganske lille enklave. Hun har et muligt slægtled med de mennesker, som ikke racemæssigt kan bestemmes umiddelbart - er de af portugisk afstamning, af fransk, eller er der blandet indianerblod i? Hvad er det for noget mærkeligt noget? En meltingpot, en sump af sammenløbne racer, og jo længere, man kommer ind i det, og jo mere antropologi, hun undersøger, så viser det sig, at når det kommer til stykket, så er de mennesker i slægt med alle mennesker på jorden. Det lyder meget romantisk, det er det også, men det viser sig også, at det er sandt, og at uanset hvordan vi hopper og danser eller slår ud med armene, så er vi i slægt med hinanden. Alle sammen."

Krige

- Er du politisk naivist?

"Ja! Jeg tror jo på det gode i menneske."

-Er der nogen særlig grund til det?

"Det er så morsomt med det politisk korrekte, som nu er det værste, man kan være. Det handler jo om, at hvis man synes, fornuften er meget god at bruge i visse sammenhænge, og man måske kan løse konflikter på en anden måde end ved at slå hinanden ihjel, er det en rigtigere vej. Det kan man kalde naivt og politisk korrekt, men jeg tror, det er den eneste vej."

- Du har sagt, at krige ikke kan løse problemer. Mener du virkelig det?

"Det må man sige. Spaniens overgang til demokrati er et godt eksempel, og jeg synes jo nok, at det, vi har set, hvor vi/jeg fra starten har sagt, at det her kan vi ikke gøre i Irak, det ender i katastrofen, der har det gjort det. Det kan ikke løses på den måde. Det viser sig jo at være rigtigt, ikke? Det svage i argumentationen er jo, at jeg kan ikke forestille mig, hvordan man, fordi man lod Hitler komme så langt, som han gjorde, fik Anden Verdenskrig. Den blev standset ved en krig, som jeg selv oplevede, og på det tidspunkt ville enhver sige, inklusive jeg, at det var vidunderligt at slippe af med den nazist. Men samtidig gjorde man jo regning uden vært, man fik fjernet Hitler, og man fik smadret Tyskland og lagt nazismen ned, men nazismen overlevede jo og lever i bedste velgående."

- Vel i mindre lommer?

"Men med en mentalitet, som er udbredt. Jeg synes, det lugter grimt nogle steder. "

- Glæder du dig til din fødselsdag?

"Det har jeg gjort, siden jeg var barn. Jeg kan huske, at den 15. december var sådan en dejlig tid at have fødselsdag på. Det var mørkt, og så stod vores faktotum, Agnes, op før alle andre og gik ned i køkkenet, tændte for ovnen og bagte snogle små horn med krystalsukker på. Man vågnede op til duften af frisk bagværk. Det var vidunderligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu