Læsetid: 4 min.

En rotterede

17. februar 1999

DET LIGNEDE en tanke, da det ansete britiske dagblad The Guardian i lørdags offentliggjorde den videnskabelige dokumentation bag dr. Arpad Pusztais opsigtsvækkende udsagn om, at rotter fodret med gensplejsede kartofler blev syge.
"Disse fotografier viser maverne af to rotter, taget på samme tidspunkt efter et 10 dages fodringsforsøg sidste år," skrev dagbladet. "Billedet til venstre viser mavevæggen hos en rotte fodret med almindelige kartofler, dét til højre viser den fortykkede mavevæg hos én fodret med gensplejsede kartofler."
See for yourself. Billeder lyver ikke. Ingen kan længere være i tvivl. Eneste problem er, at billederne til The Guardians artikel manglede...
Her i huset er den slags redaktionelle kiks ikke et helt ukendt fænomen. Men lige netop her er det en sigende illustration (hvis man kan sige det om en illustration, der ikke er der) af den ugennemskuelighed og mystik, der har præget den seneste uges voldsomme debat i Storbritannien og EU om gensplejsede afgrøders farlighed.
Den korte version af historien er, at den ansete proteinforsker Arpad Pusztai fra det lige så ansete Rowett Research Institute i august sidste år blev fyret, efter at han på britisk tv havde erklæret, at fodringsforsøg hos Rowett viste, at kartofler med indsplejsede gener for visse lectin-proteiner gav væksthæmning og immunskader hos rotter. Dr. Pusztais påstande var udokumenterede og forkerte, sagde Rowett-instituttets leder, som siden blev bakket op af en evaluerings-rapport om sagen, bestilt af ledelsen.
Efterfølgende arbejdede imidlertid både Arpad Pusztai og en uafhængig kollega, dr. Stanley Ewen fra Aberdeen University, videre med fodrings-dataene og nåede hver for sig frem til, at konklusionerne holdt. Såvel deres materiale som instituttets rapport er siden blevet gennemgået af 21 uafhængige forskere fra 13 lande, og de gik i fredags på banen med en fælleserklæring om, at dr. Pusztai har ret og bør rehabiliteres. Siden har britiske politikere fra både Labour og den borgerlige opposition forlangt et midlertidigt stop for gensplejsede fødevarer, ligesom miljøgrupper og toneangivende dagblade på lederplads har gjort det. Flere store supermarkedskæder har meddelt, at de vil gøre alt for at holde varerne gensplejsningsfri.
Efter at de britiske medier nu er begyndt at bore, er det også kommet frem, at Tony Blairs regering har holdt en lang række hemmelige møder med og givet millioner af pund til det multinationale gensplejsningsfirma Monsanto, der på sin side har doneret millionbeløb til Rowett-instituttet. Og som det sig hør og bør i Storbritannien har hele sagen udløst krav om fyring af en minister, forskningsminister Lord Sainsbury, fordi han i 11 år som direktør for sit eget firma har tjent penge på et patenteret gen, der bruges vidt og bredt ved gensplejsning og måske endda er det kritiske element i sagen om de giftige kartofler. Rundt omkring i EU har sagen givet genlyd med krav fra høj som lav om at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang med gensplejsningen.

DET KAN der være mange gode, saglige grunde til. Men den aktuelle sag er noget rod, som de fleste aktører burde være tilbageholdende med at udtale sig om og drage konklusioner af. Sagen er for det første, at Rowett-instituttets rapport, dr. Pusztais nye analyser og dr. Ewens ditto - præcis som The Guardians fotografier - ikke er lagt offentligt frem. Ligesom dr. Pusztai og dr. Ewen ikke har mælet et offentligt ord, siden den seneste ballade startede. Det skyldes Rowett-instituttets rettigheder til samtlige forsøgsdata og alt, hvad dertil hører. Presse, politikere og offentlighed har derfor alene reageret på basis af, hvad 21 forskere har fået ud af det hemmelige materiale. De 21's faglige kompetence og seriøsitet ufortalt er dét ikke klogt.
Hertil kommer, at dr. Pusztais resultater, selv hvis de holder, ikke nødvendigvis er alarmerende. For når man splejser et gen for et giftigt protein ind i en kartoffel, så kan det ikke overraske, at den bliver giftig. Der foregår - som beskrevet i gårsdagens Information - en håndfuld udsætningsforsøg rundt om i EU med afgrøder, der har fået indsat gener af lectin-familien, men om det er lectiner, der er giftige for mennesker, ved vi ikke. Én lectin-ekspert, professor emeritus Joe Cummins fra University of Western Ontario i Canada, hævder, at man hverken i de europæiske eller i amerikanske udsætningsforsøg har gransket, om de indsplejsede lectin-gener er giftige for mennesker. Sagen om dr. Pusztai bør udløse sådanne granskninger, og skulle giftigheden være et faktum, er der fortsat fuld frihed for EU til at afvise mulige ansøgninger om markedsføring af de pågældende afgrøder.

JOKEREN - gyseren - i sagen er, hvis det skulle vise sig, at det ikke er lectin-genet, der har gjort dr. Pusztais rotter syge, men derimod et værktøjs-gen - stammende fra et virus - som bruges vidt og bredt af industrien, når man skal hjælpe et fremmed gen ind i en celle. Flere andenhånds-referater af dr. Ewens resultater antyder, at dét kan være tilfældet. I givet fald kan fanden være løs, fordi dette værktøjs-gen - ifølge britisk presse tilfældigvis dét, Lord Sainsbury har patent på - er hyppigt brugt og potentialet for sundhedsskader derfor måske langt bredere.
Men det vil være overordentlig klogt af samtlige udenforstående ikke at have nogen mening om dét, før det samlede materiale i sagen forhåbentlig snart kommer frem og kan vurderes offentligt og fagligt.
Mens man venter, kan man indskrænke sig til at begrunde sin skepsis over for en hel masse af dagens gensplejsningsprojekter med, at de fremmer en forkert landbrugsstrategi og forstærker bønders og forbrugeres afhængighed af et stadig mindre antal stadig større (også de fusionerer nemlig hele tiden) agrokemiske og bioteknologiske koncerner. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu