Læsetid: 4 min.

Roundup og rundstykker

19. marts 1997

DENNE LEDER starter med noget så ubehageligt som sprøjtegiften Roundup. Og slutter med noget så visionært som morgenudbringning af rundstykker. Et sted undervejs er der indlagt en vittighed om Mogens Lykketoft. Så kan De selv vælge, hvad De orker at læse.
Roundup dukkede op og forstyrrede udsynet mandag, da Københavns Vandforsyning gav meddelelsen om, at der i ledningsnettet, som fører vand fra Sydsjælland til København, er fundet det miljøfremmede stof AMPA i koncentrationer over grænseværdien. AMPA er kendt som nedbrydningsprodukt af Roundup, det herhjemme mest solgte ukrudtsmiddel, produceret af den agrokemiske koncern Monsanto.
"Hvis vore data er rigtige, så er det ikke kun os, der har problemet. Så er det stort set alle vandværker i Danmark," sagde en tydeligt rystet vandforsyningsdirektør, Gert Fischer, i går.
Nye undersøgelser skal nu vise, om Roundup, der angiveligt - nemlig ifølge Monsanto - er ude af stand til at forurene grundvandet, alligevel er kilde til den udbredte drikkevandsforurening. I venten på dét, kan man spekulere over, hvorfor pokker man overhovedet anvender kemiske sprøjtegifte.
En DSB-repræsentant gav tirsdag i radioen en slags svar. Vi leder, men har desværre ikke noget alternativ til Roundup, når det gælder om at holde baneskråningerne fri for ukrudt, sagde han.
Det er noget vrøvl. For det første kunne man diskutere, om det overhovedet er berettiget at fjerne ukrudtet. Ukrudt er et pseudonym for den her i landet naturligt hjemmehørende flora. Med kultiveringen og asfalteringen af det danske landskab er baneskråningen vel efterhånden den eneste biotop, hvor resterne af en oprindelig urtevegetation kan trives.
Vigtigere - i denne sammenhæng - er, at der naturligvis findes et alternativ til den kemiske sprøjtning. Det hedder menneskelig arbejdskraft kombineret med le, lugejern og gasbrænder. Som bekendt går hundredetusinder af virkelystne, offentligt forsørgede, helt eller delvist udstødte medborgere rundt i dette land og venter på noget nyttigt at lave. Hvorfor sprøjter man så? Fordi man ikke har råd til andet. DSB er så presset af konkurencen fra bilerne, og lønnen til de potentielle ukrudtsbekæmpere er så høj - i forhold til DSB's lønbudget - at man må vælge den billigste løsning: sprøjtegiften. Det samme er landmandens lod: Skal han konkurrere, må han afholde sig fra - som før i tiden - at ansætte en ledig SiD'er som landbrugsmedhjælper til lugearbejdet. Han må i stedet selv køre rundt med sprøjten og slå ukrudtet - foruden insekterne, sangfuglene og sædcellerne - ihjel.

FOR SÅ vidt er sprøjteriet og forureningen af drikkevandet bare et symptom. Hverdagen er fuld af eksempler på, at kravet om konkurrenceevne afskærer danskerne fra at gøre det meningsfulde og indlysende rigtige. Ude på Valby Langgade ligger der en S-togsstation, som hver dag benyttes af 2.500 rejsende. De har brug for nogen at købe billetter, aviser, cigaretter og slik af, og det har de haft indtil for nylig. Nu har kravet om konkurrenceevne imidlertid tilsagt DSB at lukke både billetkontor og kiosk. Der arbejder ingen på den station længere - til gengæld har de rejsende et helvedes bøvl, når de har glemt mønter til billetautomaten. Man mindes med vemod de helt gamle dage, hvor der stod en mand og klippede éns billet. Han sidder nu hjemme i sofaen og zapper med remoten.
I disse år går der i konkurrenceevnens hellige navn en globaliseringsbølge gennem dansk erhvervsliv, med en kontinuert afskaffelse af arbejdspladser til følge. Det kaldes bl.a. EU-liberalisering og foregår bl.a. i tele- el-, jernbane- og gassektoren. Ligesom det foregår blandt banker, mejeriselskaber, asfaltvirksomheder, tekstilvirksomheder - you name it. Overalt sker der
opkøb og kapitalkoncentrationer efterfulgt af rationaliseringer og nedlæggelse af arbejdspladser. Fordi arbejdskraften er for dyr i forhold til det globale lønniveau eller de maskinelle og elektroniske produktivkræfter, der kan erstatte den.
Hvad skal man gøre? Roundup the usual suspects - Mogens Lykketoft, Marianne Jelved, Jan Trøjborg og hvad de nu hedder (det var vittigheden - bedre var den ikke) - og overbevis dem om, at der nu må banes vej for det nye arbejdsmarked, der kan erstatte de job, der udkonkurreres af østasiaterne og østeuropæerne. Alle de nyttige, respektværdige job, der fandtes før i tiden, og som unddrager sig global konkurrence, fordi de er lokalt forankrede serviceydelser. I Sverige fremlagde et regeringsnedsat udvalg i mandags et opsigtsvækkende reformforslag, der viser vejen til 40.000 sådanne nye job, og heller ikke herhjemme har det skortet på kreative forslag. Alene på miljø- og energi-området har SiD identificeret 50.000 nye job, som kunne og burde besættes.
Om en sådan etablering af et nyt arbejdsmarked skal muliggøres via lavere løn kombineret med lavere skat, via tilskud eller noget helt tredie, er nok en diskussion værd. Det er imidlertid ikke værd at spilde mere tid på at diskutere, om indsatsen er nødvendig. Ud fra enhver betragtning - miljømæssig, beskæftigelsesmæssig, mentalhygiejnisk - er det økonomiske konkurrencemotiv drevet for vidt. Tiden er inde til at genskabe de nicher, der unddrager sig globaliseringens tyranni. Tiden er inde til at give danskerne billetklipperen, mælkemanden og hende, der udbringer rundstykkerne, tilbage.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her