Læsetid: 5 min.

Rumæniens evige andenrangsborgere

EU har skarpt kritiseret Rumænien for at diskriminere landets sigøjnere, men de bliver stadig mere kulturelt marginaliserede. 'Guleroden om medlemskabet er væk. Nu må EU måske bruge pisken,' siger rumænsk ekspert
16. januar 2007

Et lille hoved kigger ud af døråbningen og nedenunder dukker endnu en bunke sort, uglet hår frem. De to børn har prøvet at komme ud af døren et par gange, men hver gang bliver de modtaget af kaskader af spytklatter fra en flok teenagedrenge på cykler. Drengene griner. De to piger ser ud som om, de har prøvet det mange gange før.

En lille scene fra en sidegade i det centrale Bukarest. Et lille hverdagsoptrin, der understreger forholdet mellem Rumæniens sigøjnere - der helst vil kaldes romaer - og de, der ser sig selv som etniske rumænere.

"Forestillingen om romaen som mindreværdig grundlægges tidligt. Man truer sine børn med, at de bliver 'solgt til sigøjnerne', hvis de ikke opfører sig ordentligt, eller at sige 'du er gal som en sigøjner', hvis de er hysteriske. Jeg tror ikke, at der findes et folk, der sprogligt må lægge ryg til så mange negative vendinger som Rumæniens romaer," siger Cezara David fra roma-organisationen Promani Criss, der er en ikke-statslig organisation, som arbejder for bedre rettigheder for Rumæniens romaer. Officielt er der kun 550.000 romaer i landet, men Promani Criss vurderer, at det reelle tal nærmere er 2,5 millioner.

"Mange vælger ikke at registrere sig. Enten fordi de ikke ved, hvordan man gør det, eller fordi de oplever, at det indebærer flere ulemper end fordele at være registeret som roma," siger Cezara David.

Kulturel marginalisering

Der er dog sket betydelige ændringer i den rumænske lovgivning. I 1993 blev romaerne anerkendt som national minoritet og fik ret til at lære deres eget sprog, romani, i skolerne. I 2000 vedtog parlamentet en anti-diskriminationslov og en række love om positiv særbehandling - blandt andet hvad angår adgang til de højere læreanstalter - blev sat i værk. Men praksis halter bagefter. Og imens bliver romaerne stadig mere kulturelt marginaliserede.

"På ranglisten over associationer forbundet med romaer har tyveri og vold altid ligget højest. Men der har tidligere været mere romantiske forestillinger om 'sigøjneren'. At mændene var gode til kunsthåndværk og at kvinderne kunne spille og danse," fortæller Cezara David, der mener, at den generelle samfundsudvikling gradvist har udvisket disse romantiske billeder.

"I dag masseproduceres de varer, som romaerne tidligere var kendt for, og kvinderne og dansen er blevet associeret med prostitution og kvindehandel og er derved blevet stærkt seksualiseret. Romaernes kulturelle rum bliver stadig mere marginaliseret," siger Cezara David.

Hun afviser, at det primært er roma-kvinderne, der prostituerer sig i udlandet.

"Tværtimod. Hvor de etnisk rumænske kvinder er mere uafhængige og derfor kan lokkes til at forlade deres familier for at arbejde i udlandet, er roma-kvinderne ofte i meget tætte traditionelle familiemønstre. Skal man snyde en roma-kvinde, så skal man snyde hele hendes familie," fortæller Sezara David.

En anden fordom er, at romaerne faktisk har mange flere penge, end de udgiver sig for at have. Ifølge FN's udviklingsprogam UNDP lever 70 procent af Rumæniens romaer under FN's fattigdomsgrænse - dvs. af fire dollar om dagen.

"Men man hører ofte folk sige; hvis de virkelig er så fattige, hvorfor har de så så mange guldsmykker? Igen er det manglende viden. De fleste romaer har ingen bankkonto, da de ikke stoler på samfundets institutioner. Derfor er smykker en praktisk måde at opbevare familiens penge på," fortæller Cezara David.

Pres fra EU hjælper

I 1997 blev Rumænien sammen med Bulgarien kandidatland til EU-medlemsskab. Højest på listen over krav til Rumænien var indsats imod korruption og økonomisk tilpasning, men også minoriteternes forhold kom på dagsordenen. Ifølge Christian Chinea, journalist ved tidskriftet Dilemma Veche, har presset fra EU bestemt hjulpet på romaernes vilkår.

"Men diskriminationen er uden tvivl stadig omfattende på en lang række områder. Nogle af dem kan man ikke lovgive om eller forvalte sig ud af. Det handler om en bredere mentalitetsændring. Andre ting bør staten tage ansvar for, og EU's pres virker i Rumænien," siger Chinea, der dog frygter, at presset på de rumænske myndigheder vil aftage, efter at Rumænien trådte ind i EU den 1. januar.

"Man har kunnet bruge medlemskabet som gulerod. Nu skal EU måske til at bruge pisken. Men det er vel begrænset, hvor meget Bruxelles kan blande sig i hvert enkelt medlemslands interne anliggender," konkluderer Christian Chinea.

Cezara David er enig i, at en mentalitetsændring i flertalsbefolkningen er helt afgørende for forbedring i romaernes levevilkår. Og viden - ikke mindst om romaernes lidelsesfulde historie i landet - er en af vejene at gå.

"Få kender til massedrabene på romaerne under fascismen i 40'erne. Vi har rejst rundt på skoler og vist film om forfølgelserne, men det var egentlig en meget nedslående oplevelse. ' Ja, ja. det kan godt være, at de blev forfulgt, men det ændrer ikke på, at de er dovne tyveknægte i dag', var den almindelige reaktion. Der er meget langt igen," fastslår hun.

Bolignød

Bukarest er en moderne europæisk storby. Men den må være den eneste hovedstad i verden, hvor landets fattigste er naboer til nationalbanken. Engang ejede staten alle bygningerne i den gamle bykerne, men efter kommunismens fald blev ejendommene givet tilbage til de oprindelige ejere - eller det vil sige til dem, man kunne finde. Mellem nyistandsatte palæer i dette gamle borgerkvarter ligger derfor ejerløse, faldefærdige rønner og i mange af dem er der flyttet roma-familier ind. Og trods manglende vand og varme, og den konstante trussel om udsmidning, er de heldige, siger Cezara David.

"Boligforholdende er katastrofale og diskriminationen blomstrer. For få år siden var det helt almindeligt at læse i en boligannonce, at en lejlighed var til leje, men 'ikke til sigøjnere'," fortæller Cezara David.

I dag er den type annoncer ulovlige. Men heller ikke på boligområdet har praksis fulgt med juraen.

"Det er stadig stort set umuligt at finde et sted at bo, hvis du er roma. De er derfor alt for ofte henvist til simple skure i byernes udkantsområder, ofte op af en lodseplads eller et forurenet industrikvarter. Vi taler derfor om miljømæssig diskrimination," siger Cezara David. Ifølge FN lever 68 procent af Rumæniens romaer uden vand og kloakering i deres boliger.

De to små roma-piger løber ned af gaden, efter at drengene er blevet trætte af at spytte på dem. Drengene lader dem rende og stiler mod den store boulevard med de mange butikker og fastfood-tilbud. Levestandarden for borgerne i det nye EU-land stiger med galopperende hast. Om EU kan sikre, at de to piger og deres generation af romaer kommer med på vognen, står tilbage at se.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu