Læsetid: 1 min.

Rumsfeld fornægter virkeligheden

13. november 2006

*USA's afgående forsvarsminister Donald Rumsfeld "fornægter på den mest eftertrykkelige måde" den aktuelle alvorlige situation i Irak, siger en af Rumsfelds nære venner og højtstående medarbejder i det amerikanske forsvarsministerium Kenneth Adelman til tidsskriftet The New Yorker.

"Jeg antydede over for ham, at vi er i gang med at tabe krigen i Irak. Hvad der overrasker mig, er det antal højtstående irakere, der forlader landet. Folk stemmer med fødderne, og jeg fremhævede, at der er behov for en plan B. Jeg sagde, hvad er alternativet, for det der sker nu, er at vi taber", siger Adelman til The New Yorker.

Han tilføjer, at Rumsfeld reagerede negativt på hans vurdering.

"Han (Rumsfeld) fornægtede dette på den allermest markante måde. Og så gjorde han noget underligt, nemlig at bruge 15-20 minutter på at stille spørgsmål til sig selv og efterfølgende svare på dem. Han erklærede, at vi kun kan tabe krigen i USA, og at vi ikke kan tabe den i Irak. Jeg søgte herpå at afbryde ham for at sige, at vi faktisk er på vej til at tabe krigen i Irak. Herpå blev han vred og afbrød mig. Han sagde 'undskyld mig' og fortsatte så.

Adelmans aktuelle vurdering af situationen i Irak afviger væsentligt fra hans berømte spådom fra 2002 om, at et felttog i Irak ville blive den "rene udflugt". AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her