Læsetid: 3 min.

Rumvåben udvikles under dække af missilforsvar

Amerikanske forskere afslører, at forsvarsbudget investerer i evne til rumkrig
3. april 2006

Mindst én milliard dollar er i forslaget til budget for USA's forsvar i finansåret 2007 afsat til udvikling af våben, som fra rummet kan angribe satellitter og mål på jorden, konkluderer uafhængige amerikanske forskere.

I analysen fremhæver de, at indsatsen sker uden offentlig debat. Der er heller ikke en klar, officiel strategi for militærets anvendelse af rummet.

Forskerne fra Center for Defense Information og Henry L. Stimson Center peger på våben, som i flere tilfælde "kun" skal indgå i USA's forsvar mod raketter, og derfor kan kaldes defensive. Men det er deres opfattelse, at våbnene også kan anvendes offensivt, og at denne dobbelthed vil udgøre "nye kendsgerninger i rummet".

Andre stater må altså gå ud fra, at deres satellitter kan udsættes for angreb.

Ifølge en talsmand for Missile Defense Agency, som har ansvaret for USA's missilforsvar, planlægger man ikke stationering af våben i rummet. Han hævder, at kun 570 millioner ud af en samlet planlagt investering på 48 milliarder i missilforsvar i løbet af de næste fem år skal gå til rum-projekter.

Militærets nye højdedrag

Så hvad er sandheden? Som tilfældet ofte har været i forbindelse med nye våben, er der ingen enkle sandheder. Fordi USA stadig er et meget åbent samfund, kan forskere spore nye projekter meget tidligt. Kongressen skal have informationer, inden pengene bevilges. Undtagelsen er en, stadigt større, 'sort' budgetpost med hemmelige projekter.

Våbensystemers tidlige udviklingsfase er præget af uafklarede spørgsmål, som gør offentlig debat svær for alle parter. Oprustningens historie viser imidlertid, at når et våbenprojekt gør fremskridt, så får det en fremdrift, der gør blokering svær. I praksis betyder det, at militære og politiske følger bliver afklaret så sent, at våbnene vil indgå i arsenalerne, hvis de teknologisk blot viser sig en smule lovende.

I forbindelse med rumvåben er de strategiske drivkræfter også store. Gennem århundreder har stater anvendt flådeblokader og sanktioner rettet mod samhandel, når de ville skade eller kontrollere andre staters økonomiske udvikling. I dag spiller rummet en central rolle i mange staters økonomi. Hvis man kan slukke for en modstanders satellitter, vil vedkommende blive en økonomisk krøbling. Militæret har desuden altid gjort indtagelse af højdedrag til et mål, fordi man derfra med overblik samt ildkraft kan dominere slagmarken. Rummet er højdedraget i vor tids krige mellem stater.

Ud fra denne tankegang har USA's militære planlæggere i årevis interesseret sig for, hvad man kalder 'dominans i rummet'. I 2004 offentliggjorde luftvåbnet et visionært dokument, som åbent beskrev behovet for rumvåben - f.eks. raketter til brug mod satellitter, landbaseret laser til at blænde satellitter, ja endog angreb på jordmål fra rumbaserede våbenplatforme.

Forsvar og angreb

Det er en meget kontroversiel tankegang. Rummet er, lyder et argument, et område, som skal udnyttes til menneskehedens fælles bedste. Hvis det bliver militariseret, vil vi alle blive tabere. Kina og Rusland har gjort fælles front mod USA. Især amerikanske forskere har i årenes løb skrevet mange rapporter, som advarer og beskriver, hvordan man kan fastlægge regler, som vil begrænse militærets brug af rummet.

Omvendt lyder det fra andre, at rummet allerede har så stor betydning for både den civile økonomi og militæret, at supermagten USA må beskytte sine satellitter. Set med kritikeres øjne er problemet med dette argument, at 'forsvarssystemerne' kan anvendes offensivt. Hvis man kan forsvare sig imod et angreb i rummet, så kan man benytte samme slagkraft til angreb på andre staters satellitter.

Missilforsvaret, som det amerikanske radar-anlæg ved Thule skal indgå i, udgør en god illustration. Et af projekterne i finansåret 2007, som rapporten fra de to forskningscentre peger på, er et eksperiment, hvor raketter fra missilforsvaret skal opsøge en lille satellit. Forskerne hævder, at man dermed i praksis vil afprøve, hvorvidt satellitten kan rammes. Pentagon siger, at satellitten kun skal undersøge raketten.

Til avisen Boston Globe siger Philip Coyle, som i Clinton-regeringen havde ansvaret for nye våbens afprøvning, at der i Bush-regeringens "lægges ny vægt på rumvåben", selv om der "ikke er trusler i rummet, som kan retfærdiggøre et nyt våbenkapløb i rummet". Han tilføjer, at "USA's missilforsvar er den første bølge, hvor USA indfører angrebsvåben i rummet".

Denne mistanke bestyrkes af, at missilforsvaret ikke hidtil har levet op til Pentagons forventninger. Det vil formentlig tage mange år, hvis ikke årtier, inden USA med sikkerhed kan skyde raketter ned. Men satellitter udgør et langt nemmere mål.

Missilforsvarets kritikere har længe peget på, at det kunne anvendes til krig mod satellitter, men argumentet har ikke spillede ikke en væsentlig rolle, da Danmark skulle godkende brug af Thule-radaren. Budgetforslaget giver kritikken ny substans.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu