Læsetid: 4 min.

Rusland bejler til EU

23. juli 1997

EUROPA er i denne tid scene for et geopolitisk magtspil med vidtrækkende konsekvenser. Ikke så snart var lederen af Det Amerikanske Imperium, præsident Bill Clinton, vendt hjem fra sin Tour de Europa, førend Ruslands ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin i fredags under et besøg i Bruxelles meddelte verdensoffentligheden, at "vi forbereder os på et fuldgyldigt medlemsskab af Den Europæiske Union og alle vore bestræbelser er indrettet på at nå dette."
Washington og Moskva forsøger efter afslutningen af supermagternes æra at vinde indflydelse på hver sin måde. Rusland, der foreløbig må kigge langt efter at blive fuldgyldigt NATO-medlem - og efter Madrid-topmødet må nøjes med et særligt privilegeret partnerskab - har tidligere søgt at gøre Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa til selve hovedarenaen. Men drømmen om et europæisk sikkerhedsråd i OSCE, hvor Rusland og ikke USA sad med ved bordet er forlængst forpasset.
I floromvundne taler har Bill Clinton sagt, at målet er at skabe en transatlantisk alliance i et udelt og demokratisk Europa, som også rummer Rusland og som ændrer den gamle magtbalancepolitik mellem nationalstaterne. Men i Rusland fører Boris Jeltsin en permanent positionskrig overfor de nationalistiske grupper, og han har derfor søgt kompensation for det NATO-medlemskab, som USA endnu ikke har villet give russerne.
Ruslands deltagelse i sidste måneds Denver-topmøde for G-7 gruppen med de syv rigeste vestlige industrilande var et vigtigt led i denne forbrødring.

NÆSTE FORÅR er Moskva vært for et G-8-møde om energispørgsmål. Den strategiske betydning her af kan ikke undervurderes.
I en tale om oliens geopolitik advarede den amerikanske viceudenrigsminister Strobe Talbott mandag Rusland og andre lande mod at "vende tilbage til det 19. århundredes stormagtsspil i Centralasien". Det kaspiske hav skal rumme oliereserver til en værdi af op imod 4.000 milliarder dollars, og der er flere farlige tændsatser i Centralasien, som USA og de øvrige G-7-lande er interesseret i at få demonteret.
Allerede i denne uge kan USA og EU-landene give Rusland mere tryghed og historisk kompensation efter det sovjetiske imperiums fald. I Geneve skal Verdenshandelsorganisationen tage stilling til Ruslands ansøgning om at blive fuldgyldigt medlem af WTO og få friere markedsadgang til markedet for de nu 131 medlemslande. Som for en anden ansøger, Kina, er det af afgørende betydning for Rusland at blive en del af dette globale indre marked. Det vil føre til flere direkte udenlandske investeringer i Rusland og en større russisk eksport til Vesteuropa, USA og Japan. En sådan fuld økonomisk integration af Rusland i det globale marked vil, hvis ikke det afføder pludselige politiske tilbageslag, også give EU-landene større sikkerhed.

ER DET SÅ MULIGT for Rusland at blive EU-medlem? Vil vesteuropæerne overhovedet kunne håndtere en formel medlemsansøgning?
"Vi har en historisk forpligtelse til at sikre, at Europa vokser sammen," sagde udenrigsminister Niels Helveg Petersen godt nok, da EU's ministerråd tirsdag sloges, om det er Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Estland, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Letland og Litauen, der skal først til forhandlingsbordet i Bruxelles. Udtalelsen var dog ikke møntet på Ruslands ambitioner, men en kritik af EU-kommissionens forslag om at gøre forskel på ansøgerne.
Men selvom Rusland i historisk forstand hører til den slavisk-ortodokse halvdel af det europæiske kontinent, og selvom Rusland med tiden kan godkendes som et demokratisk land, så ønsker ingen EU-lande - heller ikke Danmark - at strække Den Europæiske Union ud over de sibiriske stepper og helt til Vladivostok. Man er bange for, at det ville sprænge fællesskabets institutioner og få EU's identitet som en vestlig organisation til at bryde sammen.

SNÆVERT SET, så vil et russisk medlemsskab og direkte adgang til Sibiriens kolossale naturressourcer være en stor gevinst. Det ville skabe et selvforsynende Europæisk hjemmemarked med omkring 700 millioner forbrugere, der kunne distancere det amerikanske marked med flere længder. Sagen er blot, at det argument mister styrke, når Rusland i løbet af få år bliver fuldt integreret i WTO's indre marked. De globale liberaliseringer er ved at overhale EU's indre marked, og i den forstand er økonomiske interesser gradvist ved at miste betydning, når EU udvides. Selvfølgelig er der fortsat en række tekniske handelsbarrierer og reguleringer der fjernes, når EU byder nye medlemmer indenfor i sin klub, men det er i stigende grad WTO, der sætter dagsordenen.
Frygten for et indre politisk sammenbrud i EU vil i mange år frem få de vesteuropæiske ledere til at afstå fra at byde Rusland indenfor. Men vesteuropæerne er dog tvunget til at finde et holdbart svar på det russiske spørgsmål. Ikke så meget fordi Rusland vil true med at modsætte sig en udvidelse med de baltiske lande. Det bekymrer dem ikke så længe, EU undlader at iklæde sig militær rustning. Men risikoen er, at den russiske nationalisme og usikkerhed vil vokse i takt med, at de i grunden vestlige institutioner, NATO og EU, udvider deres indflydelsessfære og rykker tættere på Ruslands nære udland. Det kan få Moskva til at søge ind i nye geopolitiske alliancer med Kina, Indien og centrale aktører i Mellemøsten. I det historiske spil har EU-landene, som en selvstændig kraft - ikke som umælende vasal i et globalt amerikansk imperium - et stort ansvar. Selv om man ikke er i stand til at imødekomme Ruslands ønske om at blive optaget som EU-medlem, så kan man allerede nu række russerne en hånd. Et russisk WTO-medlemsskab og mere åben adgang til EU-markedet vil være vigtige tillidsskabende skridt, som er i fælles interesse.

bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

" Ruslands ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin i fredags under et besøg i Bruxelles meddelte verdensoffentligheden, at "vi forbereder os på et fuldgyldigt medlemsskab af Den Europæiske Union og alle vore bestræbelser er indrettet på at nå dette." "

I sandheden andre tider tilbage i 1997. En historisk chance af dimensioner for en fredelig verden blev forpasset.

...Politikere :-(

USA's mareridt - Europa og Rusland i tæt handel og samarbejde og det mest ironiske er, at hverken Rusland og Kina tænker specielt i magt dominans.

Al ballade de seneste mange år er i ved udstrækning udelukkende fordi USA bruger alle midler til at konsolidere deres magt position i en ny verdensorden. Og EU stiller gladeligt op som deres duks.

Men et land som Kina kan ikke standses. Hvilket måske ikke er så ringe end da før hele verden bliver assimileret af USA og deres kultur propaganda værktøjer som Google, Facebook, Apple, Hollywood, McDonald, Coka Cola og ja listen er lang.