Læsetid: 4 min.

Rusland bruger olie og gas som sit nye våben

Rusland bruger oliemilliarderne som udenrigs-politisk instrument, men mangler en langsigtet ogvelgennemtænkt strategi, siger en ekspert og en tidligere viceudenrigsminister
15. november 2006

MOSKVA - En højtstående embedsmand fra Kreml sagde for kort tid siden, at den russiske ledelse har så mange penge, at den kan købe sig til alt, fortæller tidligere viceudenrigsminister Andrej Fjodorov til Information.

"Han sagde til mig," siger Fjodorov efter en rundbordsdiskussion på nyhedsbureauet RIA-Novosti i Moskva, "vi kan købe alt i verden, udenrigspolitisk og indenrigspolitisk. Vi kan købe et politisk parti, hvis vi vil. Og nu snakker de så meget om, at vi ingen egentlig politisk ideologi har - jamen så køber vi sgu da bare sådan én".

Andrej Fjodorov, der tidligere har haft tætte forbindelser til Danmark og taler lidt dansk endnu, fortsætter: "Men olie og gas er naturligvis et meget vigtigt udenrigspolitisk og indenrigspolitisk instrument, men den skal bruges med omtanke, og vi kan ikke bruge den til at købe en gennemtænkt strategisk udenrigspolitisk linje i det lange løb".

Den tidligere viceudenrigsminister under Boris Jeltsin siger, at Rusland netop nu står meget stærkt internationalt og har genvundet en betydelig del af Sovjetunionens tabte positioner på den internationale scene.

Olie og gas bliver brugt på en ofte brutal måde både til at presse nabolandene fra det tidligere Sovjet politisk, bl.a. Ukraine, Moldova og netop nu Georgien, som Rusland truer med at fordoble gaspriserne og over for Vesteuropa og selv USA.

"Det hænger meget sammen med, at vi netop nu har en meget stærk præsident, som pragmatisk og målrettet udnytter energileverancerne internationalt. Den næste præsident fra 2008 bliver med garanti ikke nær så stærk. Vi må derfor nu have udviklet en langsigtet og gennemarbejdet udenrigspolitisk linje, hvor forholdet til EU kommer til at spille en langt større rolle".

Kynisk som USA

Som et ekko af Ruslands nuværende vicepremierminister Aleksandr Zjukov, som forleden garanterede stabile internationale energileverancer, siger Fjodorov, "at vi i det lange løb ikke kan spille med musklerne energipolitisk og skrue op og ned for leverancerne, hver gang der er uoverensstemmelser".

Heri er den kendte og ofte provokerende russiske politolog Mikhail Deljagin ikke enig: "Energien er vores eneste sikre udenrigspolitiske instrument. Og jeg mener, at det instrument er langt bedre end en gigantisk hær, som måske nok ville kunne besætte en del af Canada, men det ville betyde meget blod og mange kors. Energien som udenrigspolitik er langt mere human og er god til at fremme dialogen med andre lande. På den anden side er der ingen tvivl om, at vi må føre en yderst kynisk og benhård udenrigspolitisk linje i lighed med USA, hvis vi vil opnå at genvinde vores globale indflydelse".

Deljagin mener derimod ikke, at den almindelige russiske borger får nogen særlig gavn af de mange indtægter fra olie og gas.

"Pengene går ind i den statsejede såkaldte 'stabiliseringsfond', hvorfra de investeres i værdipapirer og virksomheder i USA, EU især England. De russiske borgere får derimod kun små dryp i form af såkaldte nationale projekter, som er småpenge".

Mikhail Deljagin har netop fremlagt en opsigtsvækkende plan for, hvordan Ruslands udenrigspolitik bør se ud i de kommende år. Den bygger netop på at udnytte olien og gassen, investere i rørledninger og forarbejdningsindustrien, forhindre at der bliver lagt rørledninger udenom Rusland, udnytte USA's og EU's svækkelse. Prioriteterne for at genoprette Ruslands globale indflydelse og dermed en modernisering af Rusland selv er ifølge Deljagin olie og gas samt en moderniseret hær. Første etape er at genoprette Ruslands dominerende rolle iblandt de tidligere sovjetrepublikker. Anden fase består i at genoprette Ruslands indflydelse over landene i Baltikum, Centralasien, Mongoliet ikke blot økonomisk, men også politisk. Tredje fase er at danne en dynamisk ligevægt i forholdet til USA og Kina. Først på fjerdepladsen i prioriteterne kommer forholdet til EU.

Investér pengene nu

På det punkt er Andrej Fjoderov uenig. Han mener, at EU er Ruslands vigtigste partner og at Rusland skal satse hårdt på et tæt samarbejde med de europæiske lande. Han er også uenig i, at den almindelige russiske borger ikke mærker olieindtægterne.

"Olieindtægterne kommer os alle til gode allerede nu, det kan vi se på den økonomiske vækst, der nærmer sig syv procent i år, og vi kan se det på den hastigt voksende levestandard og voksende middelklasse. Men jeg er ikke enig i Putin-regeringens strategi med at samle oliepengene sammen i store fonde til dårlige tider. Vi skal nu og her bruge pengene maksimalt på at investere pengene i infrastruktur, industri og landbrug".

"Jeg er faktisk kyniker, og jeg er overbevist om, at Bush og Putin den 18. november enes om, at Rusland bliver medlem af WTO. Og derefter vil vi stå over for en række barske beslutninger om, hvilke virksomheder vi skal nedlægge, og hvilke vi skal beholde. Vi er på vej ind i en økonomisk reformproces, som på mange måder vil komme til at ligne den kaotiske chokkur, som Jeltsin indledte i 1991. Og den kur vil komme til at tage tid og lægge en klar dæmper på Ruslands tid og kræfter til at føre en aggressiv udenrigspolitik. Den er der først mulighed for senere, når vi har sikret en egentlig industriproduktion og ikke kun er afhængige af olien," siger Andrej Fjoderov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu