Læsetid: 4 min.

Rusland mangler dialog

Russisk journalist-professor opfordrer til genoprettelse af debatten mellem politikerne og folket
29. januar 2007

SANKT PETERSBORG - "Vi har da ytringsfrihed i Rusland, vi kan sige, skrive, og ytre hvad vi vil, men det har ingen betydning og der kommer ingen reaktion fra myndighederne - det er det store problem i Rusland," det hævder en af dem, der har fingrene på de russiske mediers puls, Nikolaj Labusj, der er vicedekan på Sankt Petersborgs Journalistiske Fakultet i en samtale med Information. Til spørgsmålet om mordet på journalisten Anna Politkovskaja og en række andre journalistmord siger han:

"Det er dybt tragisk, når en journalist, som forsøger at bore i mudrede politiske eller økonomiske sager, bliver myrdet. I de fleste tilfælde er disse mord forbundet med økonomisk kriminalitet. I Anna Politkovskajas tilfælde ved vi endnu ikke, hvad der ligger bag. Det kan være både politik, økonomi og hendes viden om korruption og vold blandt de tjetjenske myndigheder. Vi ved det ikke, men det skal opklares".

Sovjetcensur er afskaffet

Nikolaj Labusj er undervisningschef på journaliststudiet i Ruslands næststørste by og forsker selv især i "journalistik under militære konflikter" og i "nyheder og international sikkerhed". Han er professor i politik, uddannet inden for det sovjetiske militær, og har tidligere været medlem af det sovjetiske kommunistparti i 20 år. Ikke desto mindre, så er han en ihærdig forkæmper for demokrati og frie medier i Rusland.

"Vi skal have frihed, ytringsfrihed og demokrati i Rusland, ellers ender det i en blindgyde", siger han på sit kontor på universitetet.

"Censuren er trods mange påstande om det modsatte for længst afskaffet rent juridisk," siger Nikolaj Labusj.

Selvcensur udbredt

"Der findes ingen censorer, der som i sovjettiden sidder og gennemlæser, streger ud, forbyder og pålægger. Det er heldigvis slut med det. Til gengæld findes der økonomisk censur og teknisk censur, hvor økonomiske og andre interesser er afgørende for indholdet. Og værst af alt, så findes der en udbredt selvcensur i de russiske skrevne medier. Den gør, at journalister af forskellige årsager pålægger sig selv begrænsninger og dermed skader ikke blot professionen, men hele landets ve og vel," fortsætter Labusj, der taler meget hurtigt, overbevisende og inciterende.

"Personligt er jeg ikke tilhænger af præsident Putin, men jeg ved, at han er en dygtig og effektiv mand, der kæmper en hård kamp for at forbedre tilstanden i Rusland," fortsætter Labusj: "Men Putin har forsømt at støtte de frie medier i Rusland, og det tilgiver jeg ham ikke".

Mediemonopol

Labusj peger på, at Putins støtteparti Et Forenet Rusland har næsten monopol på adgang til medierne og på, at de elektroniske medier næsten har bortvist alle journalister og programmer, som var kritiske overfor myndighederne.

"Putin har ikke samme humoristiske sans som Boris Jeltsin havde, han hader kritik og satire, og under ham er dialogen blevet erstattet med banaliteter," siger Labusj.

Han fortæller, at de seriøse debatprogrammer, som faktisk eksisterede under Jeltsin, selvom de var kontrolleret af styrtende rige oligarker, i dag er erstattet med meningsløse og endeløse serier om vold, sex, og banal underholdning i de elektroniske medier.

Ingen dialog

Ifølge den journalistiske lærer er det allervigtigste, at dialogen er forsvundet.

"Putin deltog ikke selv i tv-dialoger med sine modkandidater til præsidentvalget. Det gør hans efterfølger formentlig heller ikke. Og tv-journalisterne får ingen mulighed for at optræde som seernes repræsentanter. De bedste tv-journalister er forsvundet fra tv og befinder sig nu i jobs i de skrevne medier, som ikke når ud til det brede publikum," siger Labusj.

Han hævder, at det er et dybt alvorligt problem for Rusland, fordi der mangler oplysninger og dialog med befolkningen.

Stjålne penge

"Jeg savner for eksempel en samtale med befolkningen om, hvorfor en af oligarkerne nu med stjålne penge har købt sin femte yacht, mens en folkeskolelærer i provinsen ikke har råd til at sende sine børn på universitetet. Jeg savner en socialdemokratisk diskussion om fordelingen af midlerne efter privatiseringerne i 1990'erne".

Nikolaj Labusj er stærkt kritisk overfor det indflydelsesrige pro-putinske parti Et Forenet Rusland, som efter hans mening har været med til at kvæle enhver diskussion i Rusland.

"Når det parti er i stand til at sætte plakater op og lave tv-reklamer over hele landet med sloganet "Vi snakker ikke, vi arbejder," så er det formentlig ikke for egne midler, men for statens penge, og det er forkert".

International tv-kanal

Labusj er derimod tilhænger af, at den russiske stat netop har åbnet en international tv-kanal, Russia Today, som med oliemilliarderne i baglandet skal brande og bedre Ruslands image i udlandet. Russia Today er en velfinansieret og særdeles professionel tv-station, som med de mange oliemidler har formået at skabe en parallel til USA's CNN. Journalisterne er vellønnede og dygtige, de taler fuldstændig perfekt engelsk eller amerikansk, og de ved, hvad de skal sige.

"Det er et led i propagandakrigen mellem Vesten og Rusland," siger Labusj:

"Den er også nødvendig, for mediebilledet af Rusland i Vesten er helt fordrejet. Og vi har behov for at fremme en sandfærdig dækning af både debatten i selve Rusland og billedet af Rusland udadtil. Verden må forstå, at vi ikke på 20 år kan gennemføre den samme demokratiske udvikling i Rusland, som Vesten har taget 400 år om".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her