Læsetid: 5 min.

Rusland med eller uden Putin

Stærke kræfter ønsker, at den russiske præsident ændrer forfatningen og tager en periode mere. Andre mener, at han ikke holder perioden ud
20. august 2005

"Der synes at foregå en kampagne bag kulisserne for at sikre, at Putin forbliver på sin post efter 2008," skrev dagbladet The Moscow Times for nyligt. Konstateringen kom efter, at Putin under et officielt besøg i Finland havde svaret følgende på en journalists spørgsmål, om han kunne tænke sig at fortsætte efter sin periodes udløb i 2008:

"Måske ville jeg have haft lyst til det, men det tillader forfatningen ikke." Og Putin skyndte sig at tilføje: "Jeg mener, at det vigtigste for Rusland netop nu er stabilitet, og den eneste måde at opnå det på er at respektere forfatningen."

Putins bemærkning gav straks anledning til en storm af spekulationer i de russiske medier, om præsidenten nu endelig havde besluttet sig for at satse på en forfatningsændring og endnu en periode i Kreml. Den uafhængige politiske analytiker Andrej Piontkovskij udlagde bemærkningen som et tegn på, at Putin trods svære betænkeligheder nu var ved at lade sig overtale til at forblive på posten.

"Der er meget kraftigt pres på Putin fra hans inderkreds for at få ham til at stille op til en tredje periode," sagde Piontkovskij til Moscow Times, "men han er i svær tvivl, for han kender omkostningerne internationalt."

Prisen ville være, at Putin ville miste enhver respekt i Vesten og ville blive kaldt en diktator i lighed med nabopræsidenten i Hviderusland og i andre tidligere sovjetrepublikker, som har fået livstidspræsidenter.

Putin har talrige gange sagt, at han ikke stiller op igen og ikke vil have forfatningen ændret, men hans lidt tvetydige udtalelse i Finland fik straks en række politikere og regionale ledere og regeringer til at foreslå netop en ændring af forfatningen for at bane vej for hans forbliven på posten. Bag kampagnen står ifølge mange iagttagere de såkaldte 'siloviki', topfolk fra sikkerhedstjenesten FSB, hæren og politiet, som Putin har bragt til magten i Kreml og som nu ønsker at beholde den.

Putin stadig populær

Ifølge Pjotr Bavin, ekspert ved meningsmålingsinstituttet Den Offentlige Mening (FOM), er der ingen tvivl om, at et flertal af befolkningen ønsker stabilitet i form af at beholde Putin som præsident. Men samtidig er der paradoksalt nok også et flertal imod at ændre forfatningen.

Og Bavin tilføjer ifølge netavisen strana.ru, at der heller ikke "findes nogen efterfølgerskikkelse i den folkelige bevidsthed". Der spekuleres dog voldsomt i, hvem Putin kunne tænkes at pege på som sin efterfølger og kaste sin fortsatte popularitet ind bag i en valgkamp. Der er tre navne, som oftest bliver nævnt, nemlig forsvarsminister Sergej Ivanov, parlamentsformand Boris Gryslov, og Moskvas borgmester Jurij Lusjkov. Alle tre medlemmer af Putins loyale parti Et Forenet Rusland, som sidder på magten i parlamentet og ud over det ganske land. Men ifølge det normalt pålidelige meningsmålingsinstitut Levada-Center vil ingen af disse kunne opnå mere end 10 procents støtte i befolkningen. Og ingen andre kandidater får for tiden mere end to procent i meningsmålingerne.

Putin synes fortsat at være den eneste politiker med stor folkelig opbakning, selv om hans popularitet også er stærkt dalende. Det har han og regeringen netop forsøgt at rette op på bl.a. ved at fremlægge et statsbudget for næste år, som forsøger at dele ud af olieindtægterne ved at øge de offentlige investeringer og lønninger for at sætte gang i økonomien.

På trods af sin popularitet og sin næsten enevældige magt, sin kontrol over medierne, og en fuldstændig splittet opposition, så frygter Putins styre alligevel tydeligt at miste magten. Læren fra Ukraines og Georgiens 'farvede' revolutioner lurer og har ført til både præsidentielle advarsler mod, at græsrodsorganisationer tager imod støtte fra udlandet, og styrets forsøg på at kontrollere ungdomsorganisationerne. Ungdomsorganisationer spillede en væsentlig rolle i både Serbien, Ukraine og Georgien, og det er de unge, som Kreml frygter mest.

Ifølge den kendte Ruslands-kender Anders Aslund fra Carnegie Endowment har Putin god grund til at være bekymret. I en længere analyse af Putin-styrets fejltagelser og situationen i Rusland når Aslund frem til det resultat, at Putin ikke behøver at tænke på en eventuel ny præsidentperiode, for han vil blive styrtet inden valget i 2008.

Nervøsitet i Kreml

Putins regime har ifølge Aslund udviklet sig bort fra Jeltsins demokratiseringslinje frem imod et handlingslammet system på grund af "overcentralisering og hemmelighedskræmmeri, og der er alt for få centre til at tage beslutninger, og de er alt for mangelfuldt informerede. Spørgsmålet er ikke længere, om præsident Putin forbliver ved magten efter udløbet af hans anden periode, men om han klarer sig frem til den tid".

Aslund fremhæver især fire store politiske fejltagelser som skyldes det centraliserede, korrupte og handlingslammede putinske system: Yukos-sagen med arrestationen af den oppositionelle oligark Khodorkovskij, tragedien med gidseltagningen i Beslan, de fejlslagne sociale reformer, som måtte trækkes tilbage, og den fejlslåede indblanding i valget i Ukraine.

Truet fra top og bund

Den svenske ekspert mener, at Putins styre er truet fra to kanter. Først og fremmest indefra og oppefra, hvor præsidentens tidligere KGB-kolleger ifølge ham er yderst utilfredse med Putins politiske fejltagelser. Aslund skriver, at der blandt de mest indflydelsesrige blandt disse 'siloviki' let kan opstå et kupforsøg som det, der ramte Gorbatjov i 1991.

Den anden alvorlige trussel er ifølge Aslund en gentagelse af den orange revolution fra Ukraine. Der skal, skriver han, blot en lille gnist til for at få den folkelige utilfredshed med levestandarden og den generelle sociale situation til at eksplodere. Og han mener, at tidligere ministerpræsident Michail Kasjanov, som tilhører Jeltsin-klanen, vil være en mulig kandidat til at tage føringen i en sådan orange revolution. Det mener Kreml åbenbart også, for statsadvokaten er i fuld gang med en undersøgelse af korruptionsanklager imod Kasjanov, som derfor har trukket sig tilbage til Middelhavet.

Men der udgår også andre trusler imod Putin. Den fængslede oligark Khodorkovskij skrev for nylig et brev til offentligheden fra sin celle. Heri kom han med den forudsigelse, at styret ville blive væltet af en alliance mellem kommunister og nationalister. I så fald vil den karismatiske og nationalistiske leder af partiet Rodina (Fædrelandet), Dmitrij Rogosjin være en oplagt ny præsident efter et kup. Det er netop, hvad den kendte russiske forsker Dmitrij Bunitj advarer imod i en artikel på netavisen polit.ru.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu