Læsetid: 4 min.

Ruslands gas og olie afløser Sovjets atomvåben

Tidligere sovjetrepublikker, Europa og Kina skriger på Ruslands reserver af naturgas og olie. Rusland skruer op for prisen og bruger energien som strategisk våben
3. januar 2006

"Olie og gas er mere effektive for Rusland i dag, end dets atomvåben var i kommunismens æra," sagde forleden Jerzy Marek Nowakowski, tidligere national sikkerhedsrådgiver i Polen.

Søndag demonstrerede Rusland effektiviteten af sit nye våben, da statsselskabet Gazprom lukkede for leverancen af naturgas til nabolandet Ukraine. Med et drej på en hane forsvandt en daglig energiforsyning på 120 millioner kubikmeter naturgas, svarende til en tredjedel af gasforbruget i Ukraine med dets 48 mio. indbyggere.

Den russiske magtdemonstration har sendt rystelser gennem Vesteuropa, der på årsbasis køber 145 milliarder kubikmeter russisk naturgas, svarende til 25 procent af sit forbrug, og som om 15 år skal sikre hele 50-70 procent af behovet via import. Det meste af den russiske gas kommer til Europa via rørledninger gennem Ukraine.

Også kinesiske medier følger den russisk-ukrainske konflikt opmærksomt i bevidstheden om, at Kinas naturgasbehov ventes femdoblet over de kommende to årtier - med Rusland som forventet storleverandør via en planlagt ny rørledning, der fra felter ved Irkutsk skal levere kineserne 20 milliarder kubikmeter gas om året. Og så langt borte som i USA rynkes panderne over den russiske aktion, fordi "et sådan abrupt stop skaber usikkerhed i regionens energisektor og rejser alvorlige spørgsmål om brugen af energi til at udøve politiske pression," som Sean McCormack, talsmand for udenrigsministeriet i Washington, sagde søndag.

Gazproms afskæring af gasleverancerne til Ukraine demonstrerer på én gang den direkte forsyningsmæssige sårbarhed i et grænseoverskidende energisystem baseret på svindende forekomster af gas og olie samt den medfølgende politisk-økonomiske sårbarhed, hvis indehaverne af reserverne beslutter at anvende gas eller olie som afpresningsmiddel.

Politisk pression

Stoppet for de russiske gasleverancer til Ukraine udløstes, da den ukrainske regering søndag sagde nej til et russisk krav om mere end en firedobling af gasprisen, fra en hidtidig 'vennepris' på 50 dollar pr. 1.000 kubikmeter gas til en markedsbaseret pris på 230 dollar.

Ukraine mangler nu en tredjedel af den normale gasmængde og er afhængige af den naturgas, man importerer fra Turkmenistan, samt af egne lagerreserver. Landets beredskabsministerium har etableret et krisecenter og advaret om, at gasfyrede varmeværker og industrier i de sydlige og østlige egne kan løbe ind i problemer, hvis der ikke findes en snarlig løsning med Rusland.

Gazproms talsmand Sergei Kuprianov forudsagde søndag, at den ukrainske regerings nej til det russiske udspil "vil få katastrofale konsekvenser for den ukrainske økonomi og - desværre - for det ukrainske broderfolk."

Ukraines præsident Viktor Justjenko sagde i går, at det ikke var Ukraine, der forlod forhandlingsbordet, og at Rusland "udøver åbenlys økonomisk afpresning" mod nabolandet. Uafhængige iagttagere siger, at sagen snarere afspejler en politisk afpresning og et forsøg fra Ruslands præsident Putin på at straffe Ukraines Justjenko for hans orange revolution og orientering mod Vesten ved at bringe ham i hjemlig miskredit op til det ukrainske parlamentsvalg i marts. Hvis Justjenko vil forvalte sit land efter vestlige markedsprincipper, så skal Ukraine så sandelig få lov at mærke markedsmekanismen, lyder det påstående Kreml-ræsonnement.

Hertil siger russiske analytikere, at Justjenko bevidst har afbrudt forhandlingerne med Gazprom for at skabe en folkelig stemning mod Rusland og dermed mod Justjenkos Moskva-orienterede modkandidater ved det forestående valg.

Under alle omstændigheder er det tydeligt, at afhængigheden af de russiske gasreserver gør køberne sårbare. Allerede søndag meldte Ungarn og Polen om et mærkbart fald i leverancerne af den russiske gas, der føres til Europa via Ukraine.

Mandag oplyste det østrigske energiselskab OMV om 20 procents fald i importen, ligesom Slovakiet meldte om faldende gastryk i rørledningerne. Den ungarske gasgrossist MOL meddelte, at det som følge af de reducerede leverancer må beskære sit eget salg af gas til Serbien og Bosnien med over 40 procent, og Tysklands største gasforhandler, E.ON-Ruhrgas, advarede om problemer for tyske gaskunder, hvis konflikten bliver langvarig eller vinteren kold. Storbritannien er ikke afhængig af russisk gas, men briterne kan komme til at opleve højere gaspriser, hvis Rusland i længere tid begrænser den gasmængde, der sendes på markedet, advarede den britiske energiminister.

Gazproms viceformand beskyldte i går Ukraine for at stjæle af den gas, der fortsat løber fra Rusland gennem Ukraine til kunderne i Europa. Selskabet siger, at man nu sender ekstra gas gennem rørledningerne for at opretholde forsyningerne til Europa, uanset det ukrainske tyveri. Gazproms beskyldninger afvises kategorisk af Ukraines regering.

Nyt strategisk våben

Flere af Gazproms kunder fra den tidligere østblok frygter, at de står for tur efter Ukraine. Den tidligere Sovjet-republik Moldavien, der ligesom Ukraine forsøger at slippe ud af Ruslands skygge og orientere sig mod vest, er af Gazprom blevet præsenteret for et krav om markante prisforhøjelser for de fortsatte naturgasleverancer i 2006. Moldavien har foreløbig afvist kravet, og i følge Reuters har Gazprom nu også lukket for hanerne på gasledningen til Moldavien.

Polen har fået et varsel fra Rusland om markante prisforhøjelser på både olie og gas. Dertil har Rusland og Tyskland i september indgået en aftale om en ny søledning, der skal føre russisk gas under Østersøen, uden om Polen og de baltiske lande og direkte til det tyske og vesteuropæiske marked. Det vil fratage Polen væsentlige indtægter som transitland for gassen og ses i Polen som Moskvas straf for Polens støtte til Justjenkos demokratiske revolution i Ukraine.

"Rusland udnytter sin kontrol over olie og gas som del af sin udenrigspolitik. Det er et ekstremt farligt politisk instrument," siger den tidligere polske sikkerhedsrådgiver Jerzy Marek Nowakowski, der sammenligner dagens energivåben med den kolde krigs atomvåben.

"Putin har forstået, at energi er Ruslands nøglekort til deltagelse i det internationale spil. I stedet for den militære styrke, som Sovjet anvendte til at projicere sin magt, bruger Rusland sin olie som et centralt redskab i udenrigspolitikken," siger tilsvarende Michael Heath, politisk anaytiker hos det russiske mæglerfirma Aton, til Christian Science Monitor.

Heath gør opmærksom på, hvordan Kreml inden for de seneste år har renationaliseret en stor del af den hidtil private olie- og gassektor i Rusland for at kunne anvende energiressourcerne strategisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her