Læsetid: 4 min.

Russisk jackpot

4. oktober 2001

»Vi vil ikke udnytte situationen efter 11. september til at spekulere i Tjetjenien til vores egen fordel.«
Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 3. oktober 2001 efter EU-Rusland topmødet i Bruxelles

RUSLANDS præsident, Vladimir Putin, har fået nye sociale evner siden det første ceremonielle EU-besøg i Stockholm i marts. Ikke alene uddelte den gamle KGB-mand i går talrige joviale dask i ryggen til EU’s udenrigspolitiske chef, Javier Solana, under pressemødet. Putin svarede også udførligt på europæisk presses spørgsmål om menneskerettighedssituationen i Tjetjenien uden at virke det mindste fornærmet: »Der er ingen tvivl om, at der er en forbindelse mellem internationale terrorister og så dem, som med våben prøver at løse de problemer, der er i Tjetjenien,« lød det.
Der er flere gode grunde til, at en afslappet Putin i går kunne føre sig frem med noget, der næsten minder om charme. For første gang siden EU-topmødet i Helsinki i 1999 kunne en russisk leder sidde ved siden af en række EU-spidser, fra kommissionsformand Prodi til Solana og EU-formandskabets belgiske ministerpræsident Guy Verhofstad, uden at disse mænd netop havde ytret sig kritisk om tilstandene i Tjetjenien.

ERKLÆRINGEN fra onsdagens EU-Rusland-topmøde udmærker sig ved ikke at rumme et eneste kritisk ord om den russiske hærs opførsel i Tjetjenien. »Præsident Putin har informeret EU om situationen i Tjetjenien. Efter en udveksling af synspunkter udtrykte EU sin støtte til de russiske myndigheders anstrengelser for en politisk løsning. Vi har gentaget vort engagement i kampen mod international terrorisme. Rusland har udtrykt sin påskønnelse af den humanitære hjælp, som EU tildeler regionen.«
Tonen var unægtelig en anden i Helsinki-topmødets erklæring, der faldt under bombardementerne af Grosnij i 1999. Her fordømte EU med ordene »totalt uacceptabelt«. Og man understregede, at »bekæmpelse af terrorisme kan under ingen omstændigheder legitimere, at byer ødelægges eller tømmes for indbyggere, eller at en hel befolkning betragtes som terrorister.« Herefter skred EU til suspension af handelsaftaler og trusler om yderligere sanktioner.
Lunken realpolitik sneg sig snart ind, og det blev aldrig til så meget med de sanktioner. Men dog var der så sent som efter Stockholm-topmødet i marts i år, hvor Putin var æresgæsten, stadig et forsigtigt pip: »EU gentager sin stærke bekymring over situationen i Tjetjenien og understreger, at behovet for en politisk løsning er påtrængende.«

HVILKE markante forbedringer er der indtruffet siden da? Ikke alverden, hvis man spørger Amnesty International og Human Rights Watch. Begge organisationer har dokumenteret russiske soldaters ustraffede overgreb i den fortsatte, beskidte krig, der rammer tjetjenske civile som spredehagl, og de har derfor i åbne breve opfordret EU- og NATO-ledere til ikke, at glemme tjetjenernes skæbne under onsdagens møder i Bruxelles.
Ikke desto mindre er det netop det, der er sket. Og det er ikke fordi, EU ikke ved, at Ruslands til dels legitime kamp mod tjetjenske terrorister stadig langt overskrider grænserne for det acceptable.
Men der er opstået en ny situation. Efter den 11. september. Hvis nogen skulle være i tvivl. Men det er ikke en terror-psykose, der brat har gjort EU-lederne blinde på moralen, så alle verdens terrorist-katte nu pludselig er blevet grå i natten og akut aflivningsmodne. Rusland har uanset præsident Putins påstand ovenfor ganske enkelt noget at handle med i disse uger. Og han smeder, mens jernet er varmt, så det slår gnister.
Konkret handler det om geografi. Putins halve løfte i forrige uge, om at USA og dets allierede kan benytte sig af lufthavnene i Usbekistan, Turkmenistan og Kazakstan, Ruslands centralasiatiske baggård, til mulige aktioner ind i Afhganistan, var ikke gratis. Endvidere er der god grund til at tro, at netop Rusland kan levere nyttige efterretninger fra Afghanistan til brug for militære aktioner mod bin Laden og Taleban-styret, hvis det kommer så vidt, hvad meget tyder på, at det gør. Heller ikke det er gratis.

MEN FRED for international kritik er ikke det eneste, Putin høstede i går. Topmødet gav også Rusland et længe eftertragtet løfte om, at EU »på afgørende vis vil accelerere processen« frem mod Ruslands optagelse i WTO. Samtidig blev der, som Verhofstadt udtrykte det, »taget et stort skridt mod tættere samarbejde«.
Fremover skal EU og Rusland arbejde for at skabe et økonomisk område, hvor Rusland gradvis indfører EU’s lovgivning fra det indre marked, EU vil investere mere i den russiske energi-sektor, og ikke mindst skal der gøres fælles front mod terrorisme og afholdes månedlige møder om sikkerheds- og udenrigspolitik.
Putin betalte tilbage med delvist falske mønter, da han i går sagde, at Rusland »må overveje modstanden mod NATO’s udvidelse ind i det tidligere Sovjetunionen, hvis alliancen ændrer sig fra en militær organisation til en mere politisk«.
Det er nye toner, men hvis NATO vil det, kommer udvidelsen sandsynligvis uanset Moskva. Så alt i alt var det en rigtig god dag for Putin, en dag der tydeligt viser, at et par knuste skyskrabere i New York kan blive til en jackpot i Moskva tre uger senere.

cobla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu