Læsetid: 4 min.

Russisk terror

23. oktober 1999

Efter lang tids tøven tog EU-landene i går bladet fra munden og kritiserede Ruslands fremfærd mod den lille udbryderrepublik Tjetjenien. Sprogbrugen var diplomatisk, men ellers var budskabet fra EU-Rusland-topmødet i Helsinki klart nok. "Konflikten (i Tjetjenien) skyldes sociale og økonomiske problemer, og den kan ikke løses militært," lød det bl.a. fra Finlands statsminister, Paavo Lipponen, der talte på vegne af EU.
EU-lederne syntes imidlertid at tale for døve øren. Ganske vist medgav Ruslands ministerpræsident, Vladimir Putin, at Moskva tilstræber en politisk løsning, men han sagde i samme åndedrag, at det ikke er muligt, før alle "terrorister" er nedkæmpet. Han lovede heller ikke en hurtig afslutning på den militære offensiv, der har sendt 160.000 tjetjenere på flugt og ført til et ukendt antal dræbte og sårede.
Så sent som i forgårs kulminerede den russiske terror med et raketangreb mod et tjetjensk marked, hvor mindst 137 skønnes dræbt.
Vladimir Putin søgte i Helsinki at lancere det som et resultat af et internt tjetjensk opgør, mens den ansvarlige for de russiske styrker i Kaukasus, Aleksandr Veklitj, i russisk tv erklærede, at militære enheder havde stået bag et angreb mod det, der i hans termer var et center for tjetjensk våbenhandel. Alt imens kunne nyhedsbureauet Reuters udsendte i Grosnij rapportere, at torsdagens raketter havde smadret en café, markedsboder, og at ofrene talte både kvinder og børn.

Forløbet rokker ved Kremls troværdighed, som i forvejen har det skidt.
Når ministerpræsident Putin taler om behovet for en forhandlingsløsning med tjetjenerne, må man således spørge, hvad der hidtil har holdt Kreml tilbage. Ved fredsaftalen efter krigen 1994-96 satte parterne en frist til at finde en permanent løsning til 2001, men stort set intet er sket. End ikke løfterne om støtte til genopbygning af Tjetjenien er blevet indfriet, og dermed er Moskva medansvarlig for det kaos, der gennem de senere år har rådet i Tjetjenien, og som har skabt grobund for lokale terrorbander.
Og i stedet for at udtømme mulighederne for en politisk løsning har Rusland så valgt at kaste sig ud i et nyt militært eventyr og yderligere kompliceret mulighederne for konstruktive forhandlinger ved at afsværge Tjetjeniens moderate præsident, Aslan Maskhadov. Det var ellers den mand, Kreml selv accepterede som forhandlingspart, efter at han i 1997 vandt en folkeafstemning ved et valg, der fik det blå stempel fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) - en organisation som Rusland selv er en ihærdig fortaler for. Så sent som i går - mens tjetjenerne fortsat søgte at skabe sig et overblik over døde og sårede fra markedet i Grosnij - erklærede Putin, at Kreml kun kan forhandle med en mand "hvis hænder ikke er fulde af blod" (!). I stedet for Aslan Maskhadovs legitime regering satser Kreml nu på en tjetjensk marionetregering, som atter er blevet trukket ud af skabet. Skulle det være optakten til seriøse forhandlinger?

Bedre bliver situationen ikke af, at Rusland ikke har præsenteret en troværdig strategi for, hvordan man vil sikre en permanent løsning på konflikten. Tværtimod har Ruslands militære fremfærd øget ustabiliteten i en sådan grad, at den tjetjenske præsident i et brev til OSCE og Europarådet (gengivet her i Information i går) advarer om, at situationen er ved at komme ud af kontrol. Han frygter, at grupper uden for hans kontrol vil gribe til ny terror, til ny forbitrelse og til en yderligere komplicering af det højspændte forhold mellem Moskva og Tjetjenien.
Og hvordan vil Putin & co. så komme videre derfra? Som forhandlingspart er de ikke just de mest troværdige, og samtidig har de med deres aktion skabt grobund for et endnu mere radikaliseret Tjetjenien.
Lige nu kan de russiske magthavere måske lune sig ved meningsmålinger, der viser, at mange russere har købt militæraktionen som et udtryk for en håndfast kamp mod den "terrorisme," der førte til bombesprængninger i en række russiske byer, men som fortsat er uopklarede. Men 'aktionen' kan få - for mange måske uforudsete - konsekvenser.
Internt kan ny terror som nævnt blive resultatet, og eksternt må det internationale samfund forholde sig til et Rusland, der i stigende grad udfordrer den tidligere kurs mod et velfungerende demokrati.
Det må nødvendigvis afspejle sig i kraftig kritik af Rusland - den, der nu også er på vej - og som heller ikke bør undertrykkes af taktiske hensyn til hverken russiske valg eller situationen på Balkan.
Rusland handler uanstændigt og utroværdigt - og bør have det at vide lige så længe dets ledere står i spidsen for en gold magtpolitik. Ellers risikerer vi at undergrave det Europa, der siden Murens fald er søgt stadig tættere sammen i et forsøg på at sikre en fredelig sameksistens.-jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu