Læsetid: 5 min.

Russiske svin forener de kortærmede og de langærmede

Danske svineavlere trækker gerne i kortærmede skjorter, når de er til informationsmøde om svineproduktion i Rusland. Mændene bag projektet bærer langærmede skjorter og slips...
22. juni 2005

Hvis der er noget, der er helt sikkert, så er det, at journalister ikke er populære blandt danske svineavlere.

"Er du her for at skrive flere løgnehistorier," lyder et gennemgående spørgsmål, da Information som det eneste medie deltager i et salgsmøde på Hotel Nyborg Strand, hvor det norskstartede Russia Baltic Pork Invest A/S (RBPI) søger efter villige danske investorer. Hvis mindst en fjerdedel af investorererne er danske, er der nemlig mulighed for medfinansiering fra IØ-Fonden.

Umiddelbart tegner det lyst: Investeringer i svineproduktion i Kaliningrad med udsigt til en forrentning på 28 procent og ambitionen om at blive "den mest lønsomme primærproducent af svinekød i Rusland" er i hvert fald et projekt, der kan trække mand af huse.

Bænket rundt på de skålformede tilskuerrækker i Auditoriet sidder over hundrede potentielle investorer, næsten alle med en tyk pung stikkende op af baglommen og arbejdsvante hænder og svulmende arme stikkende ud under de kortærmede skjorter. Der noteres og lyttes nøje, når de langærmede fra talerstolen beretter om de ekspansive muligheder mod øst.

Ankermanden

Den norske svineproducent Knut Langeteig står bag invitationen. Han er selv tredje generations svineproducent og har tidligere været med til at stifte Poldanor, der med knap 400.000 polske slagtesvin årligt på kort tid er blevet en af de største svinekødsproducenter i Europa.

På Nyborg Strand står Knut i sin lyseblå, langærmede skjorte med afstemt mørkt slips og byder stiligt hver enkelt velkommen, når de træder ind i Auditoriet. Lidt efter går han på talerstolen og takker for den overvældende interesse.

"Vi ser Kaliningrad som porten til et marked, hvor der betales mere end 19 Dkr. pr. kg svinekød," siger han. Der grifles rundt omkring, for det er mere end det dobbelte af, hvad Danish Crown betaler i dag.

RBPI har allerede købt 4.500 hektar jord nær byen Pravdinsk. Andre jordarealer skal lejes, og i første omgang skal der opføres én svinefarm med en årsproduktion på godt 50.ooo slagtesvin. Dertil et slagteri, hvor svinene kan flækkes i halvdele, inden godsvogne eller lastbiler læsset med svinekød ruller af sted mod Moskva. På tegnebordet er allerede farm nr. to.

"Og alle miljøkrav skal opfyldes på EU-niveau," lover Knut.

Driftslederen

Endnu en af de langærmede kommer på talerstolen: En solariebrun yngre mand i sort jakkesæt. Det er den kommende driftsleder i Pravdinsk, Per Rasmussen, der starter med at notere sin track record fra svineproduktion i storskala på Knuthenborg på Lolland og fra DanSlovakia og Proovo i Slovakiet på opslagstavlen.

De tal, Per noterer, og som tilhørerne bider mærke i, er antallet af slagtesvin pr. års-so: 26 på Knuthenborg, 25 på DanSlovakia og 28 på Proovo. I Pravdinsk forventer Per ligeledes 28 svin, når projektet kommer rigtigt i gang.

"Det vigtigste er at få bygget en farm med de rigtige avlsdyr. Og danske avlsdyr er verdens bedste. Det næstvigtigste er gode folk. Er de nu til at få i Rusland," spørger Per og svarer selv:

"Ja, de er fuldstændig lige så gode som i Danmark. Det gælder om at have gode mellemledere og så gøre systemerne simple. Og der bliver ikke noget, der hedder jobrotation. For folk i Østeuropa stjæler måske lidt mere end så mange andre," siger Per, der snart skal have ansat en højre hånd til det daglige. Selv får han nok at se til med "alle de møder, der vil være i opstartsfasen." Højrehånden er allerede fundet. Han hedder Jakob og har for nylig været 14 dage med Per i Slovakiet.

"Målet er at satse på lokal arbejdskraft. Det ved vi også fra Poldanor og Slovakiet. Det er en kæmpefordel, fordi de lokale ikke rejser så meget, som vi gør," fortæller Per.

På et spørgsmål fra salen medgiver Per, at han selv har investeret i RBPI. Derfor garanterer han at bruge mindst to arbejdsår i Pravdinsk. "Jeg har brændt for det her projekt i de sidste seks år," som han siger.

Frokosten

Pauserne må bruges til at knytte private kontakter. I hvert fald vil dirigenten ikke give deltagerlisten fra sig, lyder hendes sidste ord inden frokosten.

På vej hen til spisebordet med buffetten kommer Erik, svineproducent fra Østjylland, med sin mening: Han er træt af, at danskerne altid tror, at vi skal være Noahs Ark og redde hele verden. Men Erik er endnu mere træt af journalister: "Medierne kører løs på de 93 døde svin fra Præstø, men det er enkelte brådne kar. Det er altså ikke sandheden om danske svineproducenter," siger han.

Jakob, der snart skal være Pers højrehånd i Kaliningrad, kommer fra Ærø. Han glæder sig over at få chancen til at komme udenlands, for herhjemme har han ikke råd til at etablere sig.

"Se på jordpriserne: Vi betaler kun ca. 2.000 kr. for en hektar i Kaliningrad, mens prisen herhjemme er op til 100 gange højere. Kun de svineproducenter, der som mine forældre har været med siden 1972, har scoret kassen."

Rådgiveren

Efter frokosten vurderer Carsten Hauch i gråt jakkesæt, lyseblå skjorte og mørkt slips fra Dansk Industri projektets rentabilitet. Med tabeller og statistik viser han, hvordan russerne i mange år vil mangle kød, og hvorfor svinekødproduktion har den russiske regerings klare interesse.

Holdbarheden af en RBPI-investering synes altså sikker nok, fortæller Carsten og viser til sidst et beregnet budget, hvor han har ændret lidt på forudsætningerne: Lidt flere slagtesvin pr. årsso, lidt færre udgifter til foder mm.

Vupti-vupti giver projektet nu et afkast på 52 procent. De kortærmede rokker sig på stolene. Tallet gør det forventede indtryk.

Storbonden

Ude i foyeren sidder en ældre mand i ternet, kortærmet skjorte. Alle de praktiske problemer skal nok blive løst, mener han. Og han er slet ikke i tvivl om, at svineproduktion i Kaliningrad vil være en rigtig god investering.

"Jeg har selv skudt penge i Poldanor, og det kører så godt, at jeg for længst har fået pengene retur. Og det her projekt er endda meget bedre forberedt," siger han.

Han betegner sig selv som "en af de store" i dansk svineproduktion. Derfor vil han på linje med flere andre deltagere ikke oplyse sit navn. Han har været fremme i Ekstra Bladet, og nu er han holdt helt op med at tro på aviserne: "Vi gør jo åbenbart alt forkert. I dag læser jeg kun Børsen," som han siger.

Han ser ingen grund til moralske skrupler af nogen art, heller ikke hvis Danmark i fremtiden kommer til at gå glip af svineproducenternes investeringer:

"Hvis vi ikke gør det, så kommer der bare nogle andre. Men det kunne da være sjovt at investere sine penge i et land, hvor man som svineproducent både er velkommen og velset," tilføjer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her