Læsetid: 4 min.

Ryd Ungdomshuset med magt

Hærværk, selvtægt og trusler om vold fra brugerne af Ungdomshuset på Jagtvej i København skal ikke belønnes. Forsøget fra en række politikere og kulturpersoner på at bryde grundloven og blæse på domstolenes afgørelse for at hjælpe de unge voldsudøvere bør få konsekvenser
24. oktober 2006

Skal det være muligt at bryde loven og trumfe sin vilje igennem med trusler og vold? Selvfølgelig ikke, og derfor er der kun én demokratisk og anstændig løsning i sagen om Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. De unge må tvinges væk fra Ungdomshuset, som ikke er deres, og som de ikke har ret til at opholde sig i. Glem alt om en fredelig løsning. Den er ikke mulig, hvis lov og ret skal holdes og respekteres. Den hårde kerne af Ungdomshusets brugere forstår kun et sprog, nemlig voldens sprog. De er uden for pædagogisk rækkevidde. De blæser på ejendomsretten, Grundloven og domstolenes afgørelser. De går ind for selvtægt og gadens parlament. Derfor er de en trussel mod retsstaten og demokratiet, og derfor må og skal de tabe i denne sag.

I syv år (1994-2001) sad jeg i Folketinget valgt for De Konservative fra Københavns 12. kreds, Bispeengkredsen. Det er i denne kreds på Nørrebro, at Ungdomshuset ligger. Flere gange i denne periode besøgte jeg Ungdomshuset og forsøgte at få en dialog med husets brugere. Jeg fortalte dem om de mange breve og telefoniske henvendelser, jeg modtog fra naboer til Ungdomshuset. Naboer, som blev terroriseret af støj og høj musik fra huset til langt ud på natten. Naboer, hvis biler og cykler blev udsat for hærværk. Naboer, som blev udsat for trusler, og som var virkelig bange for Ungdomshusets hårde kerne af brugere. Det havde de også grund til.

De unge er bare ligeglade

Under valgkampen i marts 1998 stod jeg med mine valgplakater og delte brochurer ud på Nørrebros Runddel, tæt på Ungdomshuset. Det 'provokerende' budskab på min valgplakat var 'fængsel til voldsmænd'. Dette budskab var åbenbart for meget for nogle af Ungdomshusets unge, som kom hen til mig og optrådte truende.

De forsvandt så, da de ikke havde lyst til at diskutere med mig, men tilkendegav, at mig skulle de nok få ram på. Da de ti minutter efter vendte tilbage med en bøtte maling, var jeg heldigvis væk.

Frustrationen over dette gik ud over den socialdemokratiske Jytte Andersen, som også stod på Nørrebros Runddel med sine valgbrochurer. Hun fik svinet sit tøj til med maling. Jo, jeg kender typerne fra Ungdomshuset. Voldsmænd, som er vrede på 'samfundet' og kun tænker på sig selv. Disse egoister er flintrende ligeglade med deres medborgere. Deres bemærkninger til mig, når jeg oplyste dem om deres naboers fortvivlelse, var, at de bare kan lukke deres vinduer og stoppe vat i ørerne, hvis de synes, musikken larmer.

For seks år siden solgte Københavns Kommune Ungdomshuset til en kvindelig advokat, som var de unge venlig stemt. Da hun imidlertid ville besøge sit eget hus, blev hun afvist af de unge med voldelig adfærd. Hun solgte så huset til den kristne menighed Faderhuset. Flere retsinstanser har siden slået fast, at de unge skal ud. Først byretten, så landsretten og i sidste uge Fogedretten.

Det er de unge bare ligeglade med. De har allerede samlet brosten i store trækasser og massevis af flasker sammen, som nu er anbragt på Ungdomshusets tag. Herfra skal myndighederne tydeligvis overdænges med brosten og molotovcocktails, hvis de forsøger at håndhæve domstolenes afgørelse og sætte de unge ud af huset. Unge politimænd og -kvinder - mange af dem givetvis fædre og mødre til små børn - skal udsættes for en regn af brosten og benzinbomber fra Ungdomshusets 'voldspsykopater'.

I strid med Grundloven

Hvordan reagerer politikere og fremtrædende borgere i kulturlivet på denne aggressive selvtægtsadfærd?

Det er det mest pinlige af det hele: folkevalgte socialdemokrater, radikale, SF'ere og Enhedslistefolk på Københavns Rådhus sætter sig sammen med kulturpersonligheder - herunder Københavns domprovst - og skriver et brev til Ungdomshusets ejere, Faderhus-menigheden, hvori de oplyser, at de agter at lave en særlig lokalplan for Ungdomshuset, som i realiteten vil umuliggøre Faderhusets brug af deres egen ejendom. Og man lader i brevet forstå, at Ungdomshusets ejere vil blive udsat for økonomiske tab som følge af den påtænkte lokalplan, hvis de ikke frivilligt sælger huset til en nystiftet fond. En fond, som vil lade de unge blive i Ungdomshuset.

Dette forslag er så åbenlyst i strid med Grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed, at hele den selvtænkende del af Danmark må være dybt forarget og chokeret. En socialdemokratisk folketingspolitiker betegner det da også som gak-gak. Men det er mere end det: Det er umoralsk og ulovligt. Det skal de underskrivende personer ikke have lov at slippe godt fra, heller ikke Københavns domprovst.

Efter at alle jurister har erklæret, at politikernes forsøg på at føje de unge er i strid med alle regler og lovparagraffer, får brevskriverne kolde fødder og luften fyldes med bortforklaringer og snik-snak.

Glem alt om en fredelig løsning på denne sag. Ungdomshusets hårde kerne vil volden, og derfor må myndighederne tale dét sprog, de unge forstår: Voldens sprog. De unge må sættes ud med magt, og det bør ske, inden de har samlet endnu flere brosten og flasker sammen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her