20. april 2007

Om formålet er miskreditere grundlovssagen om Irak-krigen, kan vi ikke vide. Men skribenten, Bent Winther, gør - ganske fejlagtigt og aldeles ubetryggende - gældende, at forestillingen om, at der findes en international retfærdig retsorden, når det gælder krige og væbnede konflikter, er forkert.

Men, skal vi påpege, FN-Pagten er (også) et juridisk dokument og indeholder i artikel 24, stk. 1 følgende forpligtelse: "For at sikre omgående og effektive skridt fra De Forenede Nationers side overdrager medlemmerne Sikkerhedsrådet hovedansvaret for opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed og er enige om, at Sikkerhedsrådet under udøvelsen af de pligter, som dette ansvar pålægger det, handler på deres vegne."

Grundlovsstatus

Denne forpligtelse har i Danmark og flere andre lande endda grundlovsstatus. Og er således en integreret del af vores retsstat. Ud fra forfatningskommissionens betænkning udtalte ordføreren for det daværende regeringsparti, Venstre, vedrørende betydningen af den nye grundlovs § 19: "Militære magtmidler kan kun anvendes som forsvar mod angreb eller som sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt."

Udviklingen og styrkelsen af den internationale retsorden har siden været på verdens dagsorden, også med støtte på lederplads i Information. Det er ingen nem opgave, og kræver en stadig, vedvarende indsats og tålmodighed overfor tilbageslag.

Blandt skribentens fejl er endvidere følgende: "Derfor anlægger de danske domstole også en meget forsigtig linje, når det gælder underkendelse af love vedtaget af Folketinget. Sidst det skete, var da den såkaldte Tvind-lov blev kendt ugyldig."

Lederskribenten ved ikke, hvad han skriver om. I grundlovens 150-årige historie har der ikke været andre tilfælde. Så ordet 'Sidst' er misvisende. Netop i ly af synspunkter à la lederskribentens fører domstolene en uhyre tilbageholdende linje, hvor det undgås at afsige domme, der er ubekvemme for den til enhver tid siddende regering. Denne konklusion skylder vi professor Ditlev Tamm fra hans kronik i Politiken nogle år tilbage.

Begrebsforvirring

At lederskribenten i øvrigt sammenblander begreberne, ses i følgende udsagn: "Der findes ikke den slags genveje som en grundlovssag, med mindre man altså kan dokumentere, at man som i Tvind-sagen har en særlig retslig interesse."

Dette tog domstolene slet ikke stilling til. Ingen havde bestridt den retlige interesse i sagen. Det er ganske uforståeligt, at Information, grundlagt på erfaringerne før, under og efter 2. Verdenskrig, forsøger at skrive bl.a. FN-Pagten og grundlovsændringen i 1953 'ud af virkeligheden'. Og dybt rystende, at Information med det formål kaster sig ud i en række faktuelle fejl. At sagen - ligesom Tamilsagen og andre skandalesager - er af stor politisk betydning ændrer ikke på, at den også drejer sig om, hvorvidt princippet om lov og ret skal håndhæves, når det er borgerne, der påtaler det over for statsmagtens repræsentant.

Eller om magten på enevældig vis skal gå fri.

Svar:

Det er ikke rart at tabe. Heller ikke for Harlang og Elmquist. Det bærer ovenstående præg af.

Den magt de to kalder 'enevældig' er et flertal i Folketinget og en demokratisk valgt regering. Hovedpointen i lederen - som tilsyneladende også er domstolenes - er, at det er i det politiske system kampen skal foregå og ikke i Højesteret.

At to erfarne omend rystede advokater kan mene, at der findes en effektiv og retfærdig international retsorden, kan undre. Jeg vil nøjes med at henvise til Sikkerhedsrådets resolutioner mod Israel.

Beklager at ordet "sidst" har vakt hovedrysten hos de lærde herrer.

Bent Winther

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her