Læsetid: 3 min.

Rystet sammen

7. september 1999

DA SEISMOLOGERNE kiggede nærmere på de data, som de havde fra det nylige jordskælv i Tyrkiet, opdagede de noget bemærkelsesværdigt. Jordskælvets kraft havde skubbet Tyrkiet omkring 1,2 meter nærmere Europa. I forvejen betyder det konstante tryk under tyrkisk jord, at landet årligt rykker 2,5 millimeter tættere på det europæiske kontinent. Dette jordskælv var så kraftigt, at det accelererede denne bevægelse til altså at gøre Bosperus-strædet godt en meter smallere.
Ovenstående sammenrystning af Tyrkiet og Europa er imidlertid ikke kun geologisk. Politisk og psykologisk har skælvet betydet, at Tyrkiet og EU er rykket nærmere hinanden. Således var det holdningen hos hovedparten af EU's udenrigsministre på deres møde i weekenden i Saariselkä i det nordligste Finland, at Tyrkiet på EU-topmødet i Helsinki til december skal have status som et "rigtigt" ansøgerland til EU, og man frigav økonomisk hjælp til Tyrkiet for ca. en milliard kroner - hjælp, som har været fastfrosset på grund af et græsk veto. Desuden vil EU yde øjeblikkelig katastrofehjælp til Tyrkiet på op mod 300 millioner kroner samt tilbyde billige lån for over en milliard. Og når udenrigsministrene fra de 15 EU-lande holder deres næste møde om en uge, deltager Tyrkiets udenrigsminister Ismail Cem også.

ÅBNINGEN af døren - i hvert fald på klem - for tyrkisk EU-medlemskab er ved første øjekast resultatet af en pludselig græsk holdningsændring. Grækenland var hurtigt ude med en ovenud generøs hjælp til jordskælvets ofre, og ifølge udenrigsminister George Papandreaou har scenerne med de tyrkiske lidelser berørt grækerne så dybt, at det har medført en holdningsændring til Tyrkiet i befolkningen. En ændring i den offentlige mening, som regeringen så reagerer på.
Imidlertid har der faktisk - lige siden det lykkedes de 19 NATO-lande, herunder Grækenland og Tyrkiet, at holde sammen under Kosovo-krigen - været tale om et let tøbrud i forholdet mellem Athen og Ankara. Først mødtes George Papandreaou og Ismail Cem i New York i juli, og senere i samme måned fandt to møder sted mellem græske og tyrkiske embedsmænd. Her drøftede man på ambassadørniveau en række relativt ukontroversielle emner, men at der overhovedet fandt møder sted har været en klar forandring til det bedre i det anspændte forhold mellem de to lande.
Det har ligget i luften, at forholdet mellem de to lande måtte ændre sig efter Kosovo, men man har manglet en grund til at flytte processen fremad. For Grækenlands vedkommende har jordskælvet måske været det figenblad, som regeringen har kunnet at dække sig ind under i forhold til befolkningen. Ret beset kan den græske regering godt hævde, at den ikke har ændret holdning. Man har hele tiden understreget, at Tyrkiet da godt kunne blive EU-medlem, hvis det opfyldte de kriterier, som var nødvendige for at komme med. Men blokeringen af den økonomiske støtte til Tyrkiet har samtidig sat grækernes argumentation over for de øvrige EU-lande i et mistænkeligt lys.

NY HOLDNING hos grækerne eller ej, så er det nye signal fra EU under alle omstændigheder positivt. Ikke mindst fordi det piller ved Ankaras hovedanklage mod unionen: At EU er en 'kristen klub'. Åbningen af døren på klem til Tyrkiet, gør det sværere for Ankara at bruge undskyldninger og at optræde fornærmet over at være placeret på 3. klasse i toget med ansøgere til EU. 11 andre ansøgerlande - ti østeuropæiske samt Cypern - sidder fordelt rimeligt jævnt på 1. og 2. klasse.
Tyrkiet trak sig i december 1997 ud af alle møder i samarbejdsorganer mellem EU og Tyrkiet, fordi EU-landene på deres topmøde i Luxembourg besluttede, at Tyrkiet ikke skulle være et 'rigtigt' ansøgerland på linje med de øvrige.
Dertil var problemerne for mange, når det gælder opfyldelsen af de såkaldte Københavns-kriterier for nye medlemslande, vedtaget på topmødet i den danske hovedstad i 1993. Kriterierne er både politiske (stabile politiske institutioner, demokrati, retssikkerhed, mindretals- og menneskerettigheder), økonomiske (bl.a. en velfungerende markedsøkonomi) og institutionelle (administrativ evne og kapacitet til at gennemføre EU's love og regler). Hovedparten af problemerne er der stadig, ligesom det storpolitiske problem Cyperns deling ikke er løst. Så der er lang vej endnu, før tyrkisk medlemskab er realistisk.
Men netop fordi, der nu klart og tydeligt er tale om objektive kriterier, vil Tyrkiet være mere motiveret for at gøre noget ved sagen.
Nogle gange skal der således overjordiske - eller skulle man sige underjordiske - begivenheder til for at øge mellemfolkelig og -statslig forståelse. At det så i denne forbindelse er noget så tragisk som et jordskælv med over 14.000 dræbte, kan kun føre til almindelig refleksion over, hvordan diplomatiet egentlig fungerer.brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu