Læsetid: 2 min.

Rytmernes esperanto

Christian Braad Thomsens portræt af det rytmiske naturtalent og verdensnavn, Marilyn Mazur, er en ikke voldsomt fængende dokumentarfilm med indlagte lysglimt
24. marts 2006

Al respekt for instruktør Christian Braad Thomsens nye projekt og fascination af sin hovedperson. Den deler jeg. Dog: Marilyn Mazur - Queen of Percussion er en tiltalende, men ikke voldsomt fængende dokumentarfilm. Dens afdæmpede, jævne fortællestil og den svingende tekniske kvalitet udgør ikke for alvor en opløftende ramme for den magi og energi, der er forbundet med Mazurs musik.

Magien indtræder dog i de bedste koncertøjeblikke blandt andet med slagtøjsgruppen, Percussion Paradise, som Braad Thomsen nysgerrigt dvæler ved, og som er filmens essens: Mazur in action. Det er dér på scenen, at hun lever, og det er dét, hun kan: Kolorere, fabulere og fortrylle en musikalsk begivenhed med sit overmåde elegante og rytmisk legende slagtøjsspil på håndtrommer, bjælder, stokke, gonger...

De spektakulære meritter

Braad Thomsen har valgt kun at lade hovedpersonen (og i en enkelt sekvens husbonden, Klavs Hovman) fortælle om og reflektere over sit musikalske liv. Det fungerer glimrende, når Mazur i begyndelsen engageret viser rundt i og demonstrerer sit mægtige arsenal af klokker, trommer, krukker og sligt fra hele kloden.

Men hendes imødekommende, lidt generte monologer er også i passager omstændelige, og der ses stort på en række fakta og detaljer, som ville have udvidet vores viden om hendes bidrag til især dansk musik. Vægten ligger på Mazurs spektakulære meritter: Samarbejdet med Miles Davis i anden halvdel af 1980'erne og det stadig eksisterende samarbejde med norske Jan Garbarek (han og Mazur ses blandt andet under spændende studieoptagelser til en endnu ikke udkommet cd).

Hendes engagement med andre internationale navne som Wayne Shorter og Gil Evans end ikke nævnes. Ej heller får man indtryk af Mazurs engagement i væsentlige danske grupper eller hendes virkeliggørelse af store orkestrale projekter f.eks. milepælen, Jordsange (2000). Ikke engang overrækkelsen af Jazzpar Prisen i 2001 får vi at se, til trods for at der eksisterer DR-optagelser fra begivenheden, hvor hun får denne karrierens store kunstneriske anerkendelse.

Smuk utopisk drøm

I stedet fokuseres på blandingskulturen som et centralt motiv: I stillfotos og ord føres vi tilbage til USA, hvor den smilende, krølhårede Mazur lever sine første år med sin sorte amerikanske far og hvide polske mor, inden familien af blandt andet racemæssige årsager havner i Danmark.

Mazur drages siden af musikken som et fantasiens rige, der transcenderer den normale virkeligheds grænser og barrierer. Her er vi inde ved Mazurs måske væsentligste bidrag til dansk og international musik. Hendes smukke utopiske drøm, udtrykt i et rytmisk-musikalsk esperanto, et farverigt fællessprog, der bygger bro mellem genrer og kulturer. Hvilket hendes multinationale gruppe, Future Song, på sin egen eventyrlige facon gør til virkelighed, hver gang orkestret står på en scene.

Marilyn Mazur - Queen of Percussion. Instruktion: Christian Braad Thomsen. Dansk (Grand og Vester VovVov i København, Øst for Paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu