Læsetid: 4 min.

Rytmisk opgradering

5. maj 1998

Den rytmiske musik skal have bedre vilkår. Musikere og spillesteder skal have bedre muligheder for at arbejde med rytmisk musik som en kunstart - med alt hvad dette indebærer.
Dette er budskabet fra Statens Musikråd, der i samarbejde med en række fraktioner og organisationer inden for den rytmiske musik har udarbejdet et Forslag til spillestedslovning. Forslaget blev præsenteret for kulturministeren i sidste uge. Forslaget skal ses på baggrund af adskillige års utilfredshed omkring udfoldelsesmulighederne i de rytmiske miljøer. Det medierne især har været interesseret i at formidle, er problemer med spillestederne. Statens Musikråd har arbejdet med forsøg i de såkaldt regionale spillesteder.
Den ene side af sagen handler altså om flere penge til den rytmiske musik - området som helhed har dokumenteret et stort og uopfyldt behov for støtte. Den anden side handler om at blåstemple den rytmiske musik som en ligeværdig genre.
Statens Musikråd har på baggrund af de eksisterende tilskudsordninger og forsøg konkluderet, at støtten til den rytmiske musik bør gives som tilskud til spillestederne. Herved sikres rammerne om og udviklingsmulighederne for den rytmiske musik, mener Statens Musikråd.
Den 150 sider lange rapport med forslag til ændring af spillestedernes situation, viser at en øget støtte til spillestederne sikrer en højere kvalitet, øger antallet af musikarrangementer og dermed jobs til rytmiske musikere. Dette vil, ifølge forslaget, give spillestederne større mod til at satse på eksperimenterende musik.

Forslaget består af to dele, som supplerer hinanden: En honorarstøtteordning, hvor der ydes et tilskud på 525 kr. (pt. 50 pct. af Dansk Musiker Forbunds minimumstarif) pr. professionel musiker, som optræder på stedet. Tilskuddet er dermed nært forbundet med antallet af musikarrangementer og optrædende musikere. Tilskuddet er dog afhængigt af en positiv kvalitetsvurdering foretaget af Statens Musikråd. Tilskuddet forudsætter desuden, at der lokalt/regionalt ydes et tilsvarende bidrag til spillestedets drift.
Den anden del består i en oprettelse af op til 20 regionale spillesteder landet over. Disse større spillesteder sikres i en fireårig periode med substantielt tilskud fra stat, amt og kommune. Herved sikres, at en række steder kan tilbyde musikerne de ideelle rammer og satse på et højt ambitionsniveau, nationalt og internationalt.
Som det er nu, er mange spillesteder afhængige af indtægter fra bar- og diskoteksdrift. Med et fint ord hedder det indtægtsdækket virksomhed. Situationen indfanges også af billedet med gynger og karruseller. Sådan foregår det lige nu på mange rytmiske spillesteder, selv på det velfungerende Copenhagen Jazzhouse i København.
De spillestedsfolk, Information har talt med, går naturligvis varmt ind for forslaget. Det gør det rytmiske miljø som helhed også. Statens Musikråd har bred opbakning i det rytmiske musikmiljø.
Forarbejdet er gjort og det er gjort overbevisende godt. Et lignende gennemtænkt forslag er ikke set siden det daværende Musikråd med Finn Egeland Hansen i spidsen gennemførte støtten til de kommunale musikskoler. Problemet er at det nye forslag omkring den rytmiske musik ikke er tænkt ind i samlet vurdering af det danske musikliv. Musikrådet er det mest lyttende og forstående musikråd, der er set i nyere tid. Og tak for det.

Men vi har stadig de fremtidige perspektiver til gode, for ikke at bruge det dyre men mere korrekte ord, vision fra musikrødderne, der viser, at de har ideer til, hvordan vi skal indrette os med musikkultur i bredeste forstand. Ikke mindst set i lyset af det kommende multikulturelle samfund. Udviklingen går i disse år så hurtigt, at vi må tage os tid til at reflektere, komme med råd, tage stilling.
Det forrige Musikråd med Lars Grunth i spidsen måtte stå model til, at den så fornuftige fremskrivning af Musikrådets midler ikke blev gennemført. Grunth blev knotten og Hilden blev sur over at Grunth blev knotten. Siden er der ikke rigtig sket noget positivt. Musikrådet har færre penge for hvert år der går. Dansk musik - både den klassiske og rytmiske - gør sig i udlandet som aldrig før. Men det er altid filmens Falckreddere, vi hører om i medierne. Der er millioner i filmens verden, men stadig færre i musikkens. Er de vidende om inde i Kulturministeriet, i hvor høj grad dansk musik har succes i udlandet?
Hvor er musiklivets Falck-reddere, der kan udgøre et kontrapunkt til f.eks. filmens højttalende mediepinger? Hvor er de personer og grupperinger, der kan overbevise de politisk ansvarlige om, at man på musikområdet er ved at afvikle kultureksporten og den vigtige pleje af hjemlige vækstbede? De burde sidde i blandt andet Statens Musikråd. Hér sidder den faglige ekspertise, der kan og bør buldre intelligent de rigtige steder. Dette i stedet for kun at sende venlige breve, der opfordrer til samarbejde. Hvilket i praksis betyder: Vær selv med til at pege på områder der skal skæres helt eller delvist ned - så slipper vi for at gøre det alene.
Hvornår bliver det lyttende Musikråd til et udfarende musikråd, der gennem forhandlingsevne og tæft for det politiske systems mekanismer, kan åbne døre og dermed også pengekasser?
Det siddende Musikråd forestiller sig forhåbentlig ikke, at jobbet nu er udført og den rytmiske musiks skæbne nu afhænger af kulturministerens indsats. Hun ved på nuværende tidspunkt formodentlig ikke en pind om området. Hun skal mere end tilhviskes ord, hun skal rytmiseres i en grad, der gør det tvingende nødvendigt for regeringen at satse mere helhjertet på ikke blot det foreliggende rytmiske forslag, men på musikområdet i bredeste forstand.beyer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her