Læsetid: 4 min.

Rytteren og spilleren

15. januar 1998

"Mit råd til Bjarne Riis ville være at lægge en stram træningsplan, så der er noget at fokusere på".
Idrætspsykolog Jens Hansen i B.T.

I LANG TID har der i den sladderbule, vi kalder pressen, verseret rygter om, at en kendt cykelrytter og en kendt håndboldspiller fra damelandsholdet skulle stå i et vist forhold til hinanden - for cykelrytterens vedkommende endog udenomsægteskabeligt. Ingen af dem har hidtil ønsket at bekræfte det, men så er det med tydelighed fremgået af De Sidste Dages B.T., at de nu er blevet kærester, sådan rigtigt og for alvor.
Cykelrytteren og dennes nuværende hustru udsendte en fax, hvori de meddelte deres ægteskabelige skibbrud og bad pressen om nåde. "Det er en meget svær og trist tid for familien, og vi skal bede pressen om at vise hensyn", skrev de og fortsatte: "Det beder vi jer indtrængende om af hensyn til vore to drenge".
Ja, go'mor'n, Danmark.
Man kunne lige så godt have bedt en sten om at græde.
Et fromt ønske, som parret kunne have sagt sig selv ikke ville blive opfyldt. B.T. var skråt op ligeglade med børnene og pladrede det tvangsmæssigt ud over tirsdagsforsiden som en glad begivenhed, at Anne Dorthe Tanderup og Bjarne Riis var blevet kærester.
Det var rørende.
Men kære Mette Riis, B.T. tænker kærligt på dig. Det skal du vide. Dagen efter, altså i går, fulgte endnu en forside: "Kendte pigers råd til Mette Riis - sådan kommer du videre".
Fitness-instruktør Charlotte Bircow mente, at man bare skal igennem den første svære tid, og at det skal Mette Riis nok komme, fordi hun har "begge ben på jorden". Journalist Susan Winther Pagh anbefalede bl.a. den forsmåede hustru at tænke positivt på (eks)manden og "unde ham hans lykke". Direktør Lotte Reimer advarede mod at lade det (bruddet) "gå ud over børnene", og også brevkasseredaktør Marianne Eilenberger gav det råd i B.T., at parret "skal huske at sørge for børnene", men mente nok, det kunne være svært.
Især hvis B.T. i dag følger kioskbasker"succes'en" op med endnu en forside: "Kendte skilsmissebørn giver
Riis-børnene gode råd om, hvordan de kommer igennem den svære tid".
Den mest hidsige og profitorienterede del af den fjerde "statsmagt" vil naturligvis tage præcis lige så meget hensyn til de oven for omtalte børn som til salig lady Di og hendes to børn - endnu i frisk erindring. Nemlig intet.
Man ved dårligt, om man skal le eller græde, så det gør vi.

CYKELRYTTERENS og håndboldspillerens kærlighed er altså nu - uhjælpeligt - blevet en offentlig historie. Uanset at parterne efter bedste evne hidtil har forsøgt at holde deres bekendtskab skjult i illusionen om, at der fortsat er noget, der hedder privatlivets fred, har de i afmagt over for pressens pågåenhed alligevel udtalt sig og bekræftet historien. De er blevet opsøgt telefonisk og fysisk, i træningslejren og på håndboldbanen, de har afvist og afvist, smækket røret på, men så er der alligevel til sidst røget en kort, lakonisk udtalelse ud over "tændernes gærde", hvorefter de demonstrativt har vendt journalisten ryggen - i et lønligt håb om så at få fred for plageren, sjakalen.
Sjakalen har så på sin side været lykkelig. Hvor kort en sætning det end har været, oplever han det som en bekræftelse på, at han har været i sin gode ret til at skrive historien. Cykelrytteren og håndboldpigen brød jo dermed selv muren for privatlivets fred.
Grønt lys og fri bane?

TIL SLAGTERITUALET i den profitorienterede del af pressen følger "samle-op"-effekten. Når ritualmordet og ådselafpilningen er lykkeligt gennemført, følger en historie, der bedst kan karakteriseres som det modsatte. Når offeret ligger allermest hjælpeløst, skifter man straks vinkel. Man ser nu det hele fra offerets side og stiller beredvilligt spalteplads og forsider til rådighed. Man samler det stakkels offer (som man altså selv har såret) op i humanitetens navn, indhenter udtalelser fra vennerne, veninderne, eksperter, der erklærer deres støtte, deres sympati, deres opbakning. Det skorter ikke på gode råd. Sådan var det, da politikeren og statsministerfruen, Lone Dybkjær, blev hængt ud for at være en skrapperniks, der nærmest styrede statsministerens handlinger og tanker og dermed landets politik. Sådan var det, da tæppet blev revet væk under håndboldspilleren Anja Andersens privatliv, åbenlyst mod hendes vilje. Gudskelov nægtede hun at deltage i den anden "spillerunde", thi for hende var offentliggørelsen ikke noget spil. Chefredaktøren, der dengang var på spil, måtte så selv rykke ud med en hjælpeløst udformet forsikring om, at offentliggørelsen af Anja Andersens privatliv nok var "bedst for hende selv" i det lange løb. Presset er enormt, når der er "penge i lortet", og nok, der er villige til at bøje sig ned efter dem. Den næste historie handler om den svenske kronprinsesse Victoria, der nu flytter til USA for at undgå den megen opmærksomhed om hendes person. Og det ville altsammen være entydigt underholdende, hvis det ikke samtidig var så åbnelyst ulækkert. Tillykke presse, med standarden.Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her