Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, vil udstyre borgerne med kvalitetsrettigheder i forhold til den offentlige service. Men fra hendes bagland lyder der kritik af, at hvis Folketing og regering blander sig endnu mere i kommunernes omsorg for børn og ældre, så vil det betyde mindre lokal arbejdslyst, nytænkning og demokrati.
I Herlev vest for København er den socialdemokratiske borgmester, Kjeld Hansen, meget skeptisk over for sit eget partis planer for fornyelse af den offentlige sektor. Planerne drejer sig bl.a. om at opstille minimums-standarder for offentlig service - f.eks. at plejehjemsbeboere skal have krav på et bad mindst én gang om ugen.
"Landspolitikerne blander sig i forvejen alt for meget i, hvad vi gør i kommunerne. Udspillet fra Thorning-Schmidt vil forstærke den tendens. Efterhånden er vi nået dertil, hvor vi må tage en reel debat om at nedlægge det kommunale selvstyre," siger Kjeld Hansen.
Som næstformand i Løn- og Personaleudvalget under Kommunernes Landsforening har Kjeld Hansen føling med, hvordan kommunernes ansatte reagerer på krav fra Christiansborg.
"Alle de her stive og centralt fastsatte krav fratager de ansatte engagement og virkelyst. Og de spærrer for nytænkning," siger Kjeld Hansen og fortsætter:
"En stor del af udviklingen af de offentlige ydelser sker lokalt. Eksempelvis er det i kommunerne, at man har fundet på ideen om væresteder for psykisk syge og børnetandpleje. Den slags bliver ikke opfundet bag et skrivebord i København."
Med baggrund i 20 års erfaring som kommunalpolitiker er Kjeld Hansen også bekymret for demokratiet, hvis Folketinget går i detaljer med at fastlægge kommunernes serviceniveau.
"I dag er det sådan, at hvis man som borger eller organisation vil flytte noget politisk, så får man fat i en tv-journalist eller går i deputation til Folketinget, så der bliver skabt det rette følelsesmæssige klima. Flere centralt fastsatte krav vil trække tæppet helt væk under det lokale demokrati," siger Kjeld Hansen.
Djævlen ligger i detaljen
Helle Thorning-Schmidt ønsker ikke at uddybe sine tanker om kvalitetsrettigheder. Hun overlader ordet til formanden for partiets udvalg om fornyelse af den offentlige sektor, borgmester i Hillerød, Nick Hækkerup, som siger:
"Nogle af rettighederne vil blive fastsat centralt af Folketinget, mens andre - og det skal være langt størsteparten - skal fastsættes af kommunerne. Der skal ikke detailreguleres fra centralt hold, for jeg tror faktisk, at de fleste kommunalbestyrelser udmærket er i stand til lokalt at udmønte mål, ligesom de gerne vil genvælges."
Hækkerup må dog medgive, at det f.eks. af Socialdemokraternes børneudspil fremgår, at der helst for hver tre børn mellem nul og to år i dagpleje eller vuggestue skal være én voksen. Et mål som irriterer partifælle og borgmester i Ishøj syd for København, Ole Bjørstorp.
"Det er i orden, at Folketinget fastsætter mål for bl.a. skoler og plejehjem, men Christiansborg-politikerne skal ikke i detaljer beskrive, hvordan målene skal nås. Landspolitikerne skal f.eks. ikke bestemme, hvor mange børn der må være pr. voksen i vuggestuerne. Hvis Socialdemokraterne går videre ad den vej, så kan man jo ikke se forskel på partiet og den nuværende, meget detailstyrende regering," siger Ole Bjørstorp.
Ikke noget problem
Andre S-borgmestre har ikke noget særligt mod flere krav fra Christiansborg - bare der følger penge med. Det gælder Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen, og Albertslund-borgmester Finn Aaberg.
"Hvis der havde været klarere krav i sager om belastede familier, så havde vi måske ikke haft en Tøndersag. Og krav om et mindstemål af ydelser på plejehjem kan dæmme op for den lokale spareiver. Jeg ser ikke de store problemer med minimums-standarder, hvis bare vi kan skaffe finansieringen og ikke løber ind i f.eks. skattestoppet," siger Finn Aaberg.
