Læsetid: 3 min.

S indgår tvangsægteskab med regeringen

Først bandt regeringen Socialdemokraterne med velfærdsveto, og nu vil S indgå kontrakt om reformer
18. august 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde et skælmsk smil på læben, da han ved det radikale nytårsmøde i januar gav Socialdemokraterne veto på velfærdsreformer.

"Reformer af det danske velfærdssamfund skal baseres på det bredest mulige flertal. Og derfor skal Socialdemokraterne være med."

I går sagde Socialdemokraterne med den ny partiformand, Helle Thorning-Schmidt og finansordfører Henrik Sass Larsen så tak for sidst.

Det skete, da ledelsen på et velbesøgt pressemøde på LO-skolen i Helsingør præsenterede partiets udspil til en omfattende reform af pension og efterløn. Her samlede den nye socialdemokratiske ledelse Foghs handske op, kvitterede for vetoet og forklarede, at de skam gerne vil være med til reformer, men så skal de også bestemme, hvordan pengene skal bruges.

"Velfærdsreformer mister deres legitimitet, hvis der kort efter gives ufinansierede skattelettelser. Med andre ord: Vores krav er for at lave velfærdsreformer med regeringen er, at pengene ikke skal bruges til ufinansierede skattelettelser. Råderummet skal bruges til velfærd. Og her må vi have et løfte fra regeringen," sagde Henrik Sass Larsen, da han præsenterede regnestykket, hvor statskassen kan se frem til en gevinst på omkring 100 milliarder.

Således smedet sammen i gensidige tilkendegivelser om reformambitioner og gensidige bindinger har de to parter indgået et slags frivilligt tvangsægteskab.

Hvad det kommer til at betyde for den faktiske udmøntning, når velfærdskommissionen kommer med sit samlede udspil, skal vi vende tilbage til.

Alle sagde ok

I timerne frem mod pressemødet i går klokken 13, hvor Helle Thorning-Schmidt flankeret af tidligere formand og partiets regnemaskine nummer 1, Mogens Lykketoft og pennefører på velfærdsoplægget Henrik Sass Larsen præsenterede partiets reform-tanker var gruppen blevet orienteret. Og lettelsens suk var da nærmest også larmende, da tidligere efterlønsordfører og Thorning-kritiker Bjarne Lausten tog ordet og konstaterede, at velfærdsudspillet "ikke var så tosset endda." Det nærmeste man kommer ros fra en nordjyde.

Pernille Blach Hansen, der også gentagne gange har udtrykt sin tvivl i forhold til Helle Thorning-Schmidt og hendes politiske strategi, gik heller ikke direkte imod udspillet, men nøjedes med at opfordre de socialdemokratiske deltagere i pressemødet til at fokusere på "alt det gode, vi vil gøre."

Det er altså en enig folketingsgruppe, der sender velfærdsudspillet videre til godkendelse hos partiets hovedbestyrelse, der afholdes møde i København lørdag. Men eftersom de medlemmer af partiets forretningsudvalg, der deltog i gårsdagens sommergruppe møde, også gav deres tilslutning til planen, er det i virkeligheden en pro forma godkendelse, der er tale om.

Langt mere centralt er det, at de afgørende dele af fagbevægelsen har givet Helle Thorning-Schmidt håndslag.

LO-toppen godkendte oplægget allerede i sidste uge, og de seneste dage har været præget af intense forhandlinger med det store 3F. Og her er forbundets væsentligste ønske da også blevet imødekommet. I stedet for betaling af efterlønskontingent som forudsætning for at få efterløn bliver den i fremtiden afhængig af anciennitet. Altså, at man har været medlem af en A-kasse og tilknyttet arbejdsmarkedet i 38 år.

Anden weekend i september er planens rundtur kommet til kongressen. Her skriver ledelsen et stykke papir som de delegerede - efter en smule debat - så vedtager. Og vupti. Det gamle arbejderparti har taget livtag med velfærdsreformer og fået efterlønsspøgelset lagt i graven.

Ingen hurtige reformer

Ægteskaber - uanset og de er frivillige eller tvungne har det med at producere afkom.

Men udsigten til en borgerlig/liberal-Socialdemokratisk befrugtning af ægteskabet og dermed en aftale om velfærdsreformer er straks mere speget.

Regeringen, med specielt de konservative som hylekor vil ikke acceptere en binding, der udelukker skattelettelser. Og Socialdemokraterne vil ikke kunne holde til, at deres krav om velfærdsinvesteringer afvises.

Derfor er det mest sandsynlige, at omfattende velfærdsreformer, som dem velfærdskommissionen vil anbefale, vil ligge et godt stykke længere ude i fremtiden.

Det kræver sandsynligvis endnu et valg, hvor de mest reformivrige partier får endnu et vælger skulderklap. Og sagen lige har modnet en ekstra omgang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her