Socialdemokraterne lægger op til at acceptere det udskældte skattestop som udgangspunkt for finanslovsforhandlingerne for det kommende år. Dermed kan der blive ryddet en vigtig sten af vejen i Socialdemokraternes bestræbelser på at få større indflydelse på dansk politik.
Hidtil har VK-regeringens skattestop blokeret for, at Socialdemokraterne kunne indgå omfattende finanslovsaftaler med regeringen, men nu bekræfter flere kilder, at der er et opsigtsvækkende kursskifte på vej. Hvis Socialdemokraterne får væsentlige indrømmelser og kan acceptere den samlede tegning, behøver skattestoppet ikke blokere for, at der kan laves en finanslovsaftale med regeringen om næste års økonomi.
"Vi vil ikke skrive under på skattestoppet, men man kan godt forestille sig finanslovsforhandlinger med udgangspunkt i skattestoppet. Vi skal ind og forhandle, og vi har tabt en valgkamp, hvor skattestoppet var en del af vælgernes beslutning om, at regeringen skulle fortsætte," forklarer en kilde i den socialdemokratiske ledelse.
Til efteråret skal regeringen forhandle sin femte finanslov på plads. Siden regeringsskiftet i 2001 har regeringen måttet basere hele sin økonomiske politik på Dansk Folkeparti, der som eneste parti i Folketinget - udover Venstre og konservative - accepterer skattestoppet.
Et nyt politisk landskab
Under Poul Nyrup Rasmussens og Mogens Lykketofts ledelse har Socialdemokraterne været indædte modstandere af skattestoppet, der er blevet fremhævet som årsag til de manglende samarbejdsmuligheder med regeringen. Også de radikale har kategorisk afvist, at det er muligt at få indflydelse, så længe skattestoppet råder.
De nye socialdemokratiske planer vil kunne forandre hele det politiske landskab: Socialdemokraterne vil demonstrere, at de er i stand til at opnå indflydelse og dermed stå stærkt forud for de vigtige forhandlinger i 2006 om velfærdsreformer. Og regeringen bliver mindre afhængig af Dansk Folkeparti, der til gengæld risikerer at miste sin nøgleposition i den økonomiske politik.
Frit spil
Socialdemokraternes nye skatteordfører, René Skau Björnsson, der står i spidsen for partiets interne arbejde med at udforme et nyt skatteudspil, fastslår, at VK's skattestop er stift og ikke bliver Socialdemokraternes egen politik. Men han vil ikke afvise, at Socialdemokraterne alligevel vil kunne lave en finanslovsaftale med regeringen for næste år med udgangspunkt i skattestoppet.
"Jeg vil ikke afvise det. Det er meget afhængig af det samlede billede," siger han.
På kort sigt kan Socialdemokraterne blive nødt til at affinde sig med skattestoppet, forklarer han:
"Det er klart, at skattestoppet har indsnævret nogle af de redskaber, man som politiker kan bruge, fordi det er blevet en indgroet del af opfattelsen af skattesystemet. Skattestoppet har haft konsekvenser for folks opfattelse, og det giver nogle begrænsninger. Derfor er der nogle ting, som er utilnærmelige lige nu - for eksempel boligbeskatningen," siger René Skau Björnsson.
Socialdemokraternes eget skatteudspil vil også rumme et slags skattestop - men med mulighed for omlægninger.
"Regeringen er kommet meget godt igennem med at påstå, at skatter stiger under en socialdemokratisk regering, og at de falder under en borgerlig. Selv om det ikke passer, er det lykkedes for regeringen et stykke af vejen at skabe det billede. Det er dét, vi skal forsøge at gendrive. Vi vil komme med et udspil, der er retfærdigt og sikrer et skattetryk, der er så lavt som muligt. Vi vil også vise, at vi mener noget med det, når vi siger, at det ikke bare er høj-indkomstgrupper, men den store gruppe af danskere," der skal kunne mærke de skattelettelser, vi vil give," siger han.
Indgår Socialdemokraterne en omfattende finanslovsaftale med VK-regeringen til efteråret vil det parlamentariske billede komme til at ligne situationen op gennem 1990'erne, hvor Nyrup-regeringerne var i stand til skiftevis at lave store aftaler med venstrefløjen og med de borgerlige partier om den økonomiske politik.
Siden magtskiftet i 2001 har Socialdemokraterne været stærkt optaget af at kritisere skattestoppet og give det skylden for nedskæringer og forringelser i den offentlige service. Partiet har samtidig været præget af opfattelsen af, at VK-regeringen hurtigt ville køre fast i samarbejdet med Dansk Folkeparti om den økonomiske politik - og at ulemperne ved skattestoppet ville gå op for befolkningen.
Krav om justeringer
Regeringen skal dog ikke glæde sig for tidligt over udsigten til nye manøvremuligheder. Da der ikke er meget, der ser ud til, at hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne har opgivet tanken om at få ændret på selve udformningen af skattestoppet, så det i højere grad tilgodeser mennesker med små indkomster. Dansk Folkeparti har flere gange forgæves forlangt ændringer - fordi skattestoppets udformning i dag favoriserer mennesker med høje indkomster i dyre ejerboliger i storbyerne.
Det ventes, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne til efteråret i fællesskab vil forsøge at presse regeringen til at ændre på udformningen af skattestoppet. Eksempelvis, så nogle af de skatter eller afgifter, der i dag er fastfrosset i kronebeløb, i stedet skal følge den almindelige prisudvikling.
I de forløbne år har Dansk Folkeparti ikke villet sætte magt bag kravene om justeringer af skattestoppet. To forhold har imidlertid ændret sig: Dels har DF's leder Pia Kjærsgaard det langt bedre med den nye S-leder Helle Thorning-Schmidt end med Mogens Lykketoft. De to kvindelige ledere har efter det første frokostmøde aftalt flere møder. Dels har Dansk Folkeparti efter valget i februar følt sig svigtet af regeringen og kan derfor ikke ventes at optræde med samme loyalitet som i den første regeringsperiode.
Et mere forhandlingsivrigt Socialdemokrati vil i sig selv sætte Dansk Folkeparti under pres for at finde nye alliancepartnere. Allerede under valgkampen, da der tegnede sig et flertal bestående af Venstre, konservative og de radikale, forlangte Dansk Folkeparti indflydelse på regeringsgrundlaget, så DF ikke risikerede at skulle lægge stemmer til skattestoppet - mens regeringen til anden side lavede store reformer om skat og velfærd. Og i den forløbne uge har Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl igen hævet stemmen på grund af udsigten til velfærdsreformer mellem regeringen og Socialdemokraterne. Ender Socialdemokraterne med at acceptere skattestoppet som grundlag i finanslovsforhandlinger, mister Dansk Folkepartis trussel - om ikke at lægge stemmer til den økonomiske politik - selv sagt sin værdi.
For Socialdemokraterne kan et brud med den hidtidige tilgang til skattestoppet ses som udtryk for, at partiet er i fuld gang med at lukke de to flanker, som generede Socialdemokraterne under valgkampen. Her brugte Venstre krudtet på at tegne et billede af, at Socialdemokraterne og de radikale ville lempe udlændingepolitikken og hæve skatter og afgifter, hvis de igen dannede regering sammen. Socialdemokraterne har gennem den seneste tid lagt maksimal afstand til de radikale, når det drejer sig om udlændingepolitikken - blandt andet ved at skrotte et fælles forslag om at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle komme med forslag til ændringer i udlændingepolitikken.
Om skattepolitikken gav Helle Thorning-Schmidt i formandsvalgkampen mod Frank Jensen udtryk for, at hun ikke vil acceptere selv mindre stigninger i det samlede skatte- og afgiftstryk.
